Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatserne på kvælstof og beskriver, hvordan afgiften beregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssatser
  • Dækningsafgift
  • Dokumentationskrav.

Afgiftssatser

Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i afsnit E.A.7.14.2 nævnte produkter. xSe KVÆLAL § 1, stk. 3x. Afgiftssatsen er uændret siden lovens indførelse. 

Er indholdet af kvælstof angivet som et interval, beregnes afgiften efter kvælstofindholdets øvre værdi. xSe KVÆLAL § 5, stk. 3x. Der betales ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt. xSe KVÆLAL § 1, stk. 3.x

Dækningsafgift

Der skal også betales afgift ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder kvælstof, xog som er bestemt til eller anvendesx som plantenæring eller afisningsmiddel. Se KVÆLAL § 20, stk. 1.

Der betales afgift på grundlag af indholdet af kvælstof i varen. Se KVÆLAL § 20, stk. 4.

Eksempel

Et eksempel på, at der beregnes afgift af en vare, der ikke i sig selv er afgiftspligtig, men som indeholder kvælstof og er beregnet til planteernæring, er næringsberiget sphagnum.

Hvis indholdet af tilsat kvælstof i varen er under 2 pct., betales der ikke dækningsafgift.

Dokumentationskrav

Virksomheder, der sælger handelsgødninger, skal deklarere og indberette indholdet af kvælstof efter reglerne i xgødskningslovenx, uanset om gødningen er solgt til landmænd, biogasanlæg, eller om salget er omfattet afx kvælstofafgiftslovenx. Se xgødskningslovens § 36x. Fabrikanter af gødning skal således deklarere indholdet af kvælstof i hver enkelt type af varer. Indholdet af kvælstof kan angives i et interval.

Ved xfortoldning, udlevering ellerx modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for varens indhold af afgiftspligtige bestanddele. Se KVÆLAL § 20, stk. 5. Analyse fra et akkrediteret institut kan evt. også anvendes.