Indhold

I dette afsnit beskrives reguleringen af minimumsindkomsten, som kan foretages, når der enten kommer nye deltagere i et  investeringsinstitut med minimusbeskatning eller når deltagere udtræder af et investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvordan reguleres minimumsindkomsten ved indtræden og udtræden af deltagere - LL § 16 C, stk. 9?
  • Eksempler på reguleringen af minimumsindkomsten ved indtræden og udtræden af deltagere - LL § 16 C, stk. 9
  • For hvilken periode beregnes reguleringen af minimumsindkomsten - LL § 16 C, stk. 9?

Regel

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der følgende muligheder:

  1. Regulering efter LL § 16 C, stk. 5, nr. 6
  2. Ingen regulering.
  3. Regulering i henhold til LL § 16 C, stk. 9, som senest ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 (svarer til den tidligere regel).

Ad a.

Beløb der er anvendt til indløsning af beviser, i det omfang beløbet kan henføres til indtægter som nævnt i stk. 4, nr. 1-9 (de under C.D.1.1.10.10.2 nævnte nr. 1-9 nævnte indtægter), der er erhvervet før eller som følge af indløsningen, jf. dog stk. 9.

Ad c. 

Et investeringsinstitut med minimusmbeskatning kan vælge at foretage regulering af indtægter, tab og administrationsomkostninger, der indgår i minimumsindkomsten, ved indtræden og udtræden af deltagere.

Reguleringen er en regulering, der sker i instituttets regnskab over den skattemæssige minimumsindkomst. Regulering foretages i forbindelse med, at der bliver flere deltagere, fordi nogle indtræder, eller i forbindelse med at der bliver færre, fordi nogle udtræder. Ved indtræden sker der emission af beviser og ved udtræden sker der indløsning. Reglerne om regulering af minimumsindkomsten fremgår af LL § 16 C, stk. 9. 

Reguleringen lægges også til grund for pensionsafkastbeskatningen mv.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan et investeringsinstitut ikke opdeles i andelsklasser, hvor forskellen mellem andelsklasserne er, at der i den ene andelsklasse sker regulering ved indtræden og udtræden af nye medlemmer, hvorimod der ikke sker regulerimng ved indtræden og udtræden i den anden andelsklasse, og samtidigt være omfattet af LL § 16 C.

Hvis et investeringsinstitut vælger at foretage regulering efter stk. 9, kan instituttet ikke ved opgørelse af årets minimumsindkomst foretage fradrag for de beløb, der er omfattet af LL § 16 C, stk. 5, nr. 6 (den under C.D.1.1.10.10.3 nævnte nr. 6).

Har et investeringsinstitut med minimumsbeskatning valgt at anvende LL § 16 C, stk. 9, kan instituittett ikke efterfølge vælge at anvende en af de under a og b nævnte principper.

Reguleringen gælder ikke for tab i fåmandsforeninger. Ifølge LL § 16 C, stk. 9, litra 1, 3.- 4. pkt., sker der ikke forøgelse af tab, hvis foreningen er omfattet af SEL § 1, stk. 8, og har mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.  

Hvordan reguleres minimumsindkomsten ved indtræden og udtræden af deltagere - LL § 16 C, stk. 9?

Når der bliver flere deltagere forøges det beløb, der ifølge regnskabet skal minimumsbeskattes, tilsvarende. Det skyldes, at nye deltagere, som en del af anskaffelsessummen på beviset, indbetaler et beløb, der modsvarer investeringsinstituttets hidtidige (endnu ikke beskattede) overskud. Det er afpasset så alle, både nye og gamle deltagere, kan få udbetalt samme beløb ved den førstkommende udlodning. Og det uden at de nye deltagere tager noget fra de gamle.

Bliver instituttet mindre, fordi nogle udtræder, medtager de udtrædende deltagere deres del af instituttets overskud, indtil de udtræder, uanset at overskuddet endnu ikke er beskattet. Beløbet indgår i deltagerens afståelsessum for beviset. Det beløb, som instituttet skal minimumsbeskatte ved førstkommende ordinær opgørelse af minimumsindkomsten til de tilbageværende deltagere, nedsættes tilsvarende.

Fremførte tab fra tidligere år og overførsel af beløb, der ikke udbetales på grund af nedrunding og lignende, sidestilles med udgifter og indtægter i det løbende år. I det år, de fremføres til, henføres de til tiden inden emissionen/indløsningen. 

Se LL § 16 C, stk. 9.

Eksempler på regulering af minimumsindkomsten ved indtræden og udtræden af deltagere - LL § 16 C, stk. 9

Eksempel 1 - der indtræder nye deltagere

Udlodningsreguleringen kan illustreres med forholdene ved emission. Ved emission kan der være et minimumsskattepligtigt overskud i foreningen på 9 kr. pr. bevis på 100 kr., der er indtjent af de gamle deltagere. Hvis kursen herefter fx er 209 kr., skal der indbetales et indskud på 209 kr. for nye beviser med pålydende på 100 kr. Overkursen på 9 kr. lægges til instituttets indtjening i minimumsopgørelsesregnskabet og indgår i førstkommende opgørelse af minimumsindkomsten, således at alle deltagere - både nye og gamle - modtager samme udbytter af deres beviser. Den enkelte deltagere kan ikke på minimumsindkomsten se, om noget af det stammer fra en tidligere indbetalt overkurs.

Hvis der er tab på emissionstidspunktet, forholder man sig på samme måde, blot med modsat fortegn. Det betyder, at nye deltagere betaler mindre for beviset end de ellers skulle, svarende til tabet. Hvis overskuddet på 9 kr. i eksemplet havde været et tab på 9 kr., skal nye deltagere betale 191 kr. for nye beviser med pålydende 100 kr. Hvis tabet er fradragsberettiget, jf. nærmere nedenfor, forhøjes det i instituttets regnskab over udlodningspligten, således at der, når tabet engang er indvundet, sker beskatning samtidigt hos gamle og nye deltagere.

I ovennævnte eksempel på overskud ved emission betyder reglerne, at de 9 kr., der udbetales til de nye deltagere som minimumsindkomst ved den førstkommende opgørelse af minimumsindkomsten, beskattes på samme måde som hos de gamle deltagere. 

Eksempel 2 - der udtræder deltagere

Hvis der i samme eksempel med overskud, sker indløsning (en deltager udtræder af instituttet), udbetaler instituttet 209 kr. til den udtrædende deltager. De tilbageværende deltagere kan ikke se, om der foregår indløsning eller ej. Den enkelte deltager oplever det, som om beviset sælges til tredjemand for 209 kr., så der opstår en gevinst. Overskuddet, som skal minimumsbeskattes det efterfølgende år, nedsættes samtidig med 9 kr. for hvert bevis, der er indløst.

Eksempel 3 - regulering i instituttet

Hvis der har været tab i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, vil tabet, hvis der ikke har været modgående bevægelser i instituttets formue eller indtægter, nedbringe bevisets værdi. Instituttets tab er fremførselsberettiget i instituttets regnskab over tab til at nedsætte minimumsindkomsten. Dette tab udvides ved emission svarende til antallet af nye beviser. Hvis der efter emissionen er ligeså mange nye som gamle beviser fordobles instituttets tab. Der er alene tale om et tab, der regulerer, hvornår instituttet har pligt til at opgøre beløb til minimumsbeskatning. Reguleringen sikrer, at instituttet kan opgøre minimumsindkomsten af sin fremtidige indtjening samtidigt til nye og gamle deltagere.

Hvis der ved indløsning er tab i et institut, nedsættes tabet i instituttet svarende til reduktionen i antallet af beviser.

For hvilken periode beregnes reguleringen af minimumsindkomsten - LL § 16 C, stk. 9?

Ved emission og indløsning i et investeringsinstitut vil de indtægter og udgifter, der reguleres, være indtægter og udgifter, der indgår i den efterfølgende opgørelse af minimumsindkomsten.

Ved emission/indløsning i et indkomstår, hvor minimumsindkomsten er opgjort tidligere på året, er det indtægter og udgifter i det løbende indkomstår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.

Ved emission/indløsning i et indkomstår, før det tidspunkt, hvor der opgøres minimumsindkomst, er det indtægter og udgifter i hele det forudgående indkomstår samt det løbende indkomstår indtil emissionen/indløsningen, der reguleres.