►Afgiftspligtige personer og formidlere, der agerer på deres vegne, som anvender særordningerne i momslovens kapitel 16, skal registreres efter reglerne for disse ordninger. Se ML § 47, stk. 5, der med virkning fra 1. juli 2021 er indsat i momsloven ved § 1, nr. 16, i lov nr. 810 af 9. juni 2020. Se bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020.◄

►Bestemmelsen er en præcisering af, at afgiftspligtige personer og deres evt. formidlere, der registreres i en af Moms One Stop Shop-særordningerne med Danmark som identifikationsmedlemsland, i forbindelse med registreringen er omfattet af de særlige registreringsregler for disse ordninger. Se bestemmelsens forarbejder. De øvrige bestemmelser i ML § 47 finder alene anvendelse, hvis den afgiftspligtige person/formidleren udøver aktiviteter, der ikke er omfattet af Moms One Stop Shop-særordningerne.◄

►Se også:◄

►Afsnit D.A.16.3 om Moms One Stop Shop-særordningerne◄

►Afsnit D.A.16.3.5 om registrering i Moms One Stop Shop-særordningerne◄

►Afsnit D.A.16.3.1.4 og D.A.16.3.4 om begrebet formidlere i forbindelse med Moms One Stop Shop-særordningerne.◄