1. Sammenfatning
Styresignalet præciserer, hvordan SKAT fortolker bestemmelsen i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2447/2015, artikel 128 om transaktionsværdi.
Bestemmelsen vedrører anvendelse af transaktionsværdien til fastsættelse af en vares toldværdi, når disse sælges til eksport til EU, før eller efter varerne fysisk er bragt ind i EU's toldområde.
Som noget nyt er de situationer, hvor varerne fysisk er ført ind i EU og herefter sælges, mens de er under proceduren for midlertidig opbevaring, midlertidig import, oplagring eller aktiv forædling, nu skrevet ind i forordningsteksten.
Det er SKATs opfattelse, at bestemmelsen skal fortolkes efter SKATs hidtidige praksis for anvendelse af transaktionsværdien. Omdrejningspunktet er derfor fortsat, at der skal være tale om et salg til eksport til EU. Der er således ikke forudset nogen ændring af praksis med den nye bestemmelse, men alene en præcisering af hvilket salg, der skal anvendes.
2. Baggrund og problemstilling
Pr. 1. maj 2016 har den nye EU-toldkodeks (forordning 952/2013) og tilhørende gennemførelsesretsakter fået virkning i alle EU medlemsstater.
Som i de hidtil gældende regler er hovedreglen for fastsættelse af en vares toldværdi, at varens transaktionsværdi skal anvendes.
Det vil sige, at det fortsat er den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, ved salget til eksport, der skal lægges til grund for varens toldværdi.
I Kommissionens gennemførelsesforordning (herefter GF) (Forordning 2447/2015) artikel 128 er der fastsat en understøttende regel om, hvordan hovedreglen om transaktionsværdien skal anvendes.
Artikel 128 i GF fastsætter, at transaktionsværdien skal fastsættes på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen ud fra det salg, som ligger umiddelbart før varernes indførsel i EU's toldområde.
I visse tilfælde sælges varerne dog først til eksport til EU, efter de fysisk er ankommet til EU's toldområde. Dette kan fx være tilfældet hvis varerne har været under midlertidig opbevaring, midlertidig import, oplagring eller aktiv forædling. I disse tilfælde skal transaktionsværdien derfor fastsættes ud fra dette salg.
Det er særligt det sidste led i bestemmelsen vedrørende salg til eksport til EU, efter at varerne fysisk er ført ind i EU's toldområde, der har givet anledning til fortolkningsspørgsmål.
Problemet skyldes fejl i den danske oversættelse af GF artikel 128, stk. 2.
Den danske version fastsætter: "Når varerne sælges til eksport til Unionens toldområde, før de blev bragt ind i dette toldområde, men endnu var under midlertidig opbevaring eller henført under en anden særlig procedure end intern forsendelse, anvendelse til særligt formål, eller passiv forædling, vil transaktionsværdien blive fastsat på grundlag af det pågældende salg. "
Til sammenligning, følger det, af den engelske version, at: "Where the goods are sold for export to the customs territory of the Union not before they were brought into that customs territory but while in temporary storage or while places under a special procedure other than internal transit, end-use or outward processing, the transaction value will be determined on the basis of that sale."
Således mangler der bl.a. et "ikke" i den danske sprogversion af forordningen.
Tilsvarende sprogversioner til den engelske findes i den franske, tyske og svenske udgave af GF, hvoraf det fremgår at stykke 2 gælder for varer, der sælges til eksport i EU, efter de er ført ind i EU's toldområde.
Den nye EU-toldkodeks har endvidere afskaffet den tidligere regel i Kommissionens gennemførelsesforordning 1993/2454 artikel 147 om "successive salg", hvorefter en virksomhed, i tilfælde af at varen var solgt flere gange, inden overgangen til fri omsætning, kunne vælge hvilket salg der skulle lægges til grund for transaktionsværdien, når det kunne bevises at et forudgående salg var sket med henblik på at udføre varen til EU's toldområde.
Ordlyden af GF artikel 128, stk. 2, er derfor uklar i forhold til den tidligere bestemmelse. Den skaber således tvivl om, hvilket salg der skal lægges til grund for toldværdien, når varerne fx sælges, mens de ligger på oplag, da der her kan ske flere salg inden varens overgang til fri omsætning.
En ordret læsning af bestemmelsen kan medføre, at det altid er det sidste salg før varernes overgang til fri omsætning, der skal lægges til grund. Dette vil afvige fra tidligere praksis, da det fx ved salg fra oplag i EU vil kunne omfatte salg af ufortoldede varer mellem EU virksomheder. Der kan derfor opstå tvivl om, hvorvidt der med bestemmelsen er sket en ændring af EU-reglerne.
3. Regelgrundlaget
EU's toldværdiregler er en implementering af de fælles regler i artikel 8 i Den almindelige Overenskomst om Udenrigshandel (GATT-aftalen), som EU har forpligtet sig til at overholde i regi af dets WTO medlemskab.
EU's toldværdi-regler har derfor været stort set uændret siden 1980, hvor GATT-aftalens artikel 8 om anvendelse af transaktionsværdien som fundament for toldværdien blev indsat i en EU forordning om varernes toldværdi (Rådets forordning 1224/1980).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (herefter EUTK) blev vedtaget i 2013 og finder i sin helhed anvendelse fra den 1. maj 2016. Der er få ændringer til reglerne om toldværdi i forhold til tidligere versioner, og reglerne skal alene anses for en justering så de stemmer bedre overens med GATT-aftalens ordlyd.
Til sammenligning fastsatte den tidligere toldkodeks i artikel 29, i Rådets forordning 2913/1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, at:
"Toldværdien af indførte varer er transaktionsværdien, dvs. den pris som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved udførsel til Fællesskabets toldområde, i givet fald justeret. "
Den tidligere bestemmelse i Kommissionens gennemførelsesforordning 2454/1993(GB) artikel 147 om anvendelse af transaktionsværdien, fastsatte:
"Ved anvendelse af kodeksens artikel 29 anses den omstændighed, at de varer, som har været genstand for et salg, angives til fri omsætning, som tilstrækkelig tilkendegivelse af, at de er blevet solgt med henblik på udførsel til Fællesskabets område. Ved successive salg inden værdiansættelsen anses denne omstændighed kun som tilstrækkelig, når det drejer sig om det sidste salg, som medførte at varerne blev ført ind i Fællesskabets område, eller når det drejer sig om et salg, der finder sted inden for Fællesskabets toldområde, inden varerne overgår til fri omsætning.
Hvis der angives en pris, som vedrører et salg, er gået forud for det sidste salg, som medførte, at varerne blev ført ind i Fællesskabets toldområde, skal det dokumenteres på en for toldmyndighederne tilfredsstillende måde, at det pågældende salg fandt sted med henblik på varernes udførsel til Fællesskabets toldområde. "
Den nye EU-toldkodeks fastsætter i artikel 70, stk. 1, at:
" Det primære grundlag for varers toldværdi er transaktionsværdien, dvs. den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til Unionens toldområde, om nødvendigt justeret"
Kommissionen er i EUTK artikel 76 blevet tillagt beføjelse til i en gennemførelsesretsakt at præcisere procedurereglerne for bl.a. fastsættelse af toldværdien i overensstemmelse med EUTK artikel 70, stk. 1.
Dette er blevet gjort ved artikel 128 i Kommissionens Gennemførelsesforordning 2447/2015 (herefter GF), som fastsætter:
"1. Transaktionsværdien af varer, der sælges til eksport til Unionens toldområde, fastsættes på tidspunktet for antagelse af toldangivelsen på grundlag af det salg, der fandt sted umiddelbart før varerne blev ført ind i toldområdet.
2. Når varerne sælges til eksport til Unionens toldområde, før de blev bragt ind i dette toldområde, men endnu var under midlertidig opbevaring eller var henført under en anden særlig procedure end intern forsendelse, anvendelse til særligt formål eller passiv forædling, vil transaktionsværdien blive fastsat på grundlag af det pågældende salg. "
4. SKATs opfattelse
Artikel 128 i Kommissionens gennemførelsesforordning skal læses sammenhængende, hvilket vil sige, at man først undersøger om varerne er omfattet af stk. 1, herefter om varerne er omfattet af stk. 2, såfremt de ikke er omfattet af stk. 1.
Hele bestemmelsen i GF artikel 128 dækker således over den situation, hvor varerne sælges til eksport til EU. Forskellen er blot tidspunktet for dette salg. Hvis det ikke er tilfældet undersøger man, om varerne er omfattet af stk. 2.
Foreligger der ikke noget salg til eksport til EU, kan transaktionsværdien ikke anvendes, og toldværdien skal fastsættes efter en af de sekundære metoder, således som er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit F.A.10.6.
Hovedreglen er derfor, at såfremt der foreligger et salg til eksport, når varerne ankommer i EU, er det dette salg, der er grundlaget for toldværdien, og varerne er omfattet af bestemmelsen i GF artikel 128, stk. 1. Salget skal være det umiddelbare salg inden varernes fysiske indførsel i EU's toldområde. Dette gælder uanset, om varerne ved deres ankomst oplægges på toldoplag, og fortoldes fra dette.
Det afgørende i GF artikel 128, stk. 1 er derfor, om der er sket et reelt salg af varerne fra en køber til en sælger inden deres ankomst til EU's toldområde.
Et typisk eksempel på anvendelse af GF artikel 128, stk. 1, er varer, der sælges fra virksomhed A i USA til virksomhed B i Danmark. Her skal transaktionsværdien af salget mellem A og B lægges til grund ved fastsættelsen af toldværdien. Dette gælder, uanset om den danske virksomhed bringer varerne i fri omsætning med henblik på eget forbrug, eller for at videresælge varerne i fortoldet tilstand.
Tilsvarende gælder, hvis virksomhed A i USA sælger til virksomhed B i Danmark, som herefter sælger varen til virksomhed C i Frankrig. Her er det stadig salget mellem virksomhed A og B, der skal lægges til grund for toldværdien, da det er det salg, som ligger umiddelbart forud for varernes fysiske indførelse i EU. Dette gælder uanset, om varen sælges fortoldet eller ufortoldet fra virksomhed B til C, da dette salg ikke er et salg til eksport til EU i overensstemmelse med EUTK artikel 70, stk. 1. Salget mellem B og C anses for at være et "intra-EU" salg, og falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Er der ikke sket et salg før varerne er ført ind i EU's toldområde, er situationen omfattet af GF artikel 128, stk. 2.
Det vil være tilfældet i de situationer, hvor varerne er genstand for et salg, mens de befinder sig i EU, og opfylder betingelserne i artikel 70 EUTK om salg til eksport, fordi de er oplagt på toldoplag, og tolden herved er suspenderet. Når sådanne salg finder sted, skal transaktionsværdien fra toldoplagssalget bruges som grundlag for toldværdien.
Artikel 128, stk. 2 GF, gælder derfor, hvis en udenlandsk virksomhed overfører varer fra et lager i USA til et lager i EU, hvorfra varerne sælges til EU virksomheder. I dette tilfælde er salget til eksport først sket, efter at varerne fysisk er bragt ind i EU's toldområde, mens der har ikke været noget salg forud for deres transport til EU.
Et andet eksempel er, hvis varerne sendes fra sælger A i USA til importør B i Danmark, hvor varerne lægges på midlertidigt oplag. Mens varerne ligger på midlertidigt oplag, sælges varerne fra A til B, som videresælger til køber C i Danmark. Dette senarie vil være omfattet af artikel 128, stk. 2, idet der foretages et salg til eksport til EU (salget fra A til B), efter varerne er bragt ind i EU's toldområde.
Det afgørende for GF artikel 128 som helhed, og tolkningen heraf, er derfor om der er sket et salg til eksport til EU, og om salget er sket før eller, at efter varerne fysisk er ført in i EU's toldområde. Dette er konformt med den hidtidige lovgivning og praksis for fastsættelse af toldværdien.
Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke er sket nogen ændring af reglerne for anvendelse af transaktionsværdien til brug for bestemmelse af varens toldværdi. Der er heller ikke i bestemmelsen lagt op til en ændring af begrebet "salg", der derfor også skal fortolkes som hidtil.
5 Gyldighed
Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit F.A.10.2 Transaktionsværdien. Herefter er styresignalet ophævet.