Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af afgift på varme, der gælder for forbrugsregistrerede virksomheder.

Det er varmeleverandøren, der er ansvarlig for måling af forbruget i afregningsmålerne.

Det er disse målinger, og dermed de modtagne leverancer af varme, som den forbrugsregistrerede virksomhed skal lægge til grund ved opgørelse af nettoafgiften.

►Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 og ift. elektricitet er sondringen mellem rumvarme - herunder varme, som leveres til andre - og proces hos momsregistrerede virksomheder ophævet fra den 1. januar 2021, og begge anvendelser afgiftsberigtiges til EU’s minimumsafgift på 0,4 øre pr. kWh elektricitet.◄

Se i øvrigt afsnit E.A.4.4.8.7, hvor de nærmere regler for forbrugsregistrerede virksomheders opgørelse af afgift på varme er beskrevet.