Indhold
Dette afsnit giver en kort introduktion til bestemmelserne i SL §§ 4, 5 og 6 og andre fradragsregler. Desuden omtales nogle generelle principper og regler, som har betydning for fradragsretten.
Afsnittet indeholder:
- Nettoindkomstprincippet
- SL §§ 4 og 5 om indtægter
- Realisationsprincippet
- Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler
- SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger
- SL § 6, stk. 1, litra e
- SL § 6, sidste del, (stk. 2), begrænsninger i fradragsretten
- Driftstab
- Pligtpådragelsesprincippet
- Fradragstidspunkt
- Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter
- Fradrag i personlig indkomst
- Dokumentation og bevis for fradragsret
- Digital betaling, betalinger på over 8.000 kr.
Nettoindkomstprincippet
Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§ 4-6. Statsskattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er bruttoindkomsten fratrukket de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten, som skal beskattes.
Indkomsten påvirkes også af varelagerets værdi. Det sker ved, at varelagerets værdi ved årets udgang (ultimo varelageret) lægges til indkomsten og værdien af varelageret ved årets begyndelse (primo varelageret) trækkes fra sammen med årets udgifter til indkøb af varer mv. Se afsnit C.C.2.3.1 "Varelager".
Se også
Se også afsnit C.C.2.3.2 om, hvordan værdien af igangværende arbejder påvirker indkomsten.
SL §§ 4 og 5 om indtægter
De skattepligtige indkomster fremgår af SL § 4, som indeholder en positiv, ikke udtømmende, opremsning af indtægter, der er omfattet af beskatningen. Skattelovgivningen indeholder dog en lang række andre regler om beskatning af indtægter og evt. skattefrihed for indtægter.
SL § 5 indeholder undtagelser til, hvad der skal medregnes til indkomsten, dvs. en negativ afgrænsning. Efter SL § 5, stk. 1, litra a, skal urealiserede værdisvingninger på aktiver ikke påvirke indkomsten, se om realisationsprincippet. Vederlag for salg af aktiver skal ikke medregnes til indkomsten, hvis der er tale om private aktiver eller vederlag for afståelse af indkomstgrundlaget, dvs. den formue, som kan afkaste indtægt.
Undtagelserne om skattefrihed ved salg af aktiver i SL § 5 gælder dog ikke, hvis der er tale om fortjeneste ved næring eller spekulation. I disse tilfælde gælder SL § 4 derfor alligevel.
Realisationsprincippet
Det er et grundlæggende princip, at indkomst og tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten. Princippet udledes af SL § 5, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten. Princippet har betydning for, om en indkomst skal beskattes, og om tab kan trækkes fra, og dermed også for, i hvilket indkomstår indkomsten eller tabet skatteretligt hører til.
Se også
Se også afsnit
Princippet fraviges dog fx ved reglerne om behandlingen af varelagre. Se mere i afsnit C.C.2.3.1 om, hvordan varelagerets værdi indvirker på indkomstopgørelsen, og om, hvordan varelagerreglerne hænger sammen med statsskattelovens regler.
Se også
Se også afsnit C.B.1 om fradrag for kurstab efter reglerne i kursgevinstloven.
Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler
Hvis en udgift skal kunne trækkes fra i bruttoindkomsten, kræves der en hjemmel i lovgivningen til at fratrække netop denne type udgift. Den oprindelige og grundlæggende hjemmel til fradrag for udgifter er SL § 6.
SL § 6 er i tidens løb blevet præciseret, suppleret og begrænset ved en række andre regler, især i ligningsloven, og i afskrivningsloven. Reglerne i ligningsloven beskrives i afsnit C.C.2.2.2. Se fx afsnit
SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger
Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Se afsnit
Reglerne om afskrivning på aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, findes nu i afskrivningsloven. Afskrivningsloven indeholder regler for langt de fleste tilfælde, hvor der kan foretages skattemæssige afskrivninger. Se afsnit C.C.2.4 om afskrivningsreglerne.
I retspraksis er der dog nogle få eksempler på, at andre udgifter kan afskrives med hjemmel i SL § 6, stk. 1, litra a. Fx afskrives rationaliseringsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se også afsnit C.C.2.4.5.9, Afskrivninger efter statsskatteloven, om afskrivning efter SL § 6, og afsnit C.C.6.4.2.1 Andre immaterielle rettigheder.
Der er også særlige afskrivningsregler for forsøgs- og forskningsudgifter. Se LL § 8 B og afsnit C.C.2.2.2.20 om forsøgs- og forskningsudgifter.
SL § 6, stk. 1, litra e
SL § 6, stk. 1, litra e, giver adgang til fradrag for renter. Fradragsretten er nu reguleret ved særlige bestemmelser i ligningsloven. Se afsnit C.A.11.2 om fradrag for renteudgifter.
De udgifter, der i øvrigt kan trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra e, er
- Forsikringsudgifter, når der er tale om forsikring af indkomstgivende ejendele. Andre forsikringer kan trækkes fra, hvis de er omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit C.C.2.2.2.10 om udgifter til forsikringer.
- Vedligeholdelsesudgifter. Se afsnit C.C.2.2.1.9 om vedligeholdelsesudgifter og afgrænsningen over for forbedringsudgifter, der efter SL § 6, sidste del (stk. 2), ikke kan trækkes fra.
Bemærk
Afdrag på gæld kan ikke trækkes fra. Se SL § 6, stk. 1, litra e.
SL § 6, sidste del (stk. 2), begrænsninger i fradragsretten
SL § 6, stk. 2, indeholder nogle vigtige begrænsninger i fradragsretten.
Det fremgår af bestemmelsen, at indkomst er skattepligtig "uden hensyn til, hvordan den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde".
Bestemmelsen betyder derfor, at private udgifter ikke kan trækkes fra. Se afsnit C.C.2.2.1.3 om driftsomkostningers afgrænsning over for private udgifter.
Om udgifter til opsparing, se afsnit C.C.2.2.1.2 om betingelsen om formueforbrug.
Om udgifter til etablering og forbedring af indkomstgrundlaget (også kaldet udgifter vedrørende formuen eller indkomstkilden), se afsnit
- C.C.2.2.1.5 Afgrænsning over for anlægs- og etableringsudgifter
- C.C.2.2.1.9 om vedligeholdelsesudgifter og afgrænsningen over for forbedringsudgifter
- C.C.2.2.2.3 om udgifter til kursus og afgrænsning over for udgifter til videreuddannelse, der ikke kan trækkes fra.
Efter SL § 6, stk. 2, kan udgifter til gaver ikke trækkes fra. Dette udgangspunkt er dog fraveget ved en række særregler. Se afsnit
I afsnit C.C.2.2.2.7 beskrives den særlige regel i LL § 8 D, der afskærer fradrag for bestikkelsesudgifter.
Driftstab
Hverken i SL § 6 eller andre steder er der nogen direkte hjemmel til fradrag af driftstab, men efter fast praksis er der adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Se afsnit C.C.2.2.3 Driftstab.
Pligtpådragelsesprincippet
Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis,
- at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,
- at beløbet kan gøres endeligt op.
Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.
Fradragstidspunkt
Skatteyderens adgang til fradrag hænger nøje sammen med principperne om pligtpådragelse og realisation, som også har betydning for, hvornår udgiften kan trækkes fra.
Om princippernes betydning for fradragstidspunktet, se afsnit C.C.2.5.3.3 om periodisering og tidspunktet for fradrag for udgifter, hvor det bl.a. omtales, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter.
Uanset ordlyden af bestemmelsen har administrativ praksis dog indrømmet en begrænset adgang til fradrag for hensættelser til at imødegå udgifter til opfyldelse af garantiforpligtelser og serviceforpligtelser. Se afsnit C.C.2.5.3.3.10 om hensættelser til garantiforpligtelser og serviceydelser.
Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år. Derfor er der normalt ikke fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningerne "anvendes".
Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, dvs. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale. Hvis en arbejdsgiver fx har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er endeligt fastslået.
Rette omkostningsbærer, interesseforbundne parter
Det er en forudsætning for fradrag for en udgift, at skatteyderen er "rette omkostningsbærer", dvs. at udgiften vedrører driften af skatteyderens egen virksomhed. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om bl.a. praksis om situationer, hvor skatteyderen har sammenfaldende interesser med den, udgiften afholdes overfor.
Se også
Se også afsnit C.D.2.2 om afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers indkomst, hvor emnerne rette udgiftsholder og interesseforbundne parter også er behandlet.
Fradrag i personlig indkomst
Selvstændigt erhvervsdrivende kan trække driftsomkostningerne fra i den personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1, med de undtagelser, der er nævnt i bestemmelsen. PSL § 3, stk. 2, nr. 2, giver desuden adgang til fradrag i den personlige indkomst for udgifter, som er omfattet af en række bestemmelser i ligningsloven, samt for overført indkomst efter KSL § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Se afsnit C.A.4.1.1 om undtagelserne til fradrag i den personlige indkomst.
Se også
- C.D.2 om opgørelse af selskabers indkomst.
- C.C.1.1.2 om opgørelsen af indkomsten ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed
- C.C.1.2.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.
Dokumentation og bevis for fradragsret
Skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse.
Bogføringslovens krav
Efter bogføringslovens § 9, stk. 1, skal bogføringen ske ved hjælp af bilag. Det fremgår af bestemmelsen, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Pålideligheden af eksterne bilag anses for større end af bilag, der er udstedt af den bogføringspligtige selv. Der er efter bogføringsloven ikke krav om eksterne bilag, medmindre virksomheden naturligt modtager et sådant i forbindelse med en transaktion, men i tilfælde, hvor virksomheden ikke modtager en købsfaktura, vil dokumentationen bestå af den afregningsmeddelelse, som den bogføringspligtige selv udsteder. Også kontoudtog fra leverandøren vil dokumentere registreringerne. Se afsnit A.B.3.1 om de erhvervsretlige krav til bogføring og regnskab, herunder om opbevaringspligt.
Krav til dokumentation for skattefradrag.
I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter fx statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, fx hvor der af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.
►I SKM2020.545.LSR nægtedes fradrag for valutakøb, da Landsskatteretten ikke fandt det for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at transaktionerne havde fundet sted. Selskabets bilagsdokumentation vedrørende kunde nr. 1 opfyldte ikke de krav, der med rimelighed kan stilles til grundbilag henset til virksomhedens art og omfang, jf. bogføringslovens § 5.◄
Om de skærpede krav til opbevaringspligt, som stilles i bekendtgørelse nr. 1295 af 14. november 2018, (mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder) og bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018 (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder), se afsnit A.B.3.1.4.
Om reglerne for bogføring og regnskab på området for indkomstskat, se afsnit A.B.3.2.
Bevis for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift
Det er ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen fremlægger dokumentation for, at udgiften er afholdt. Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke fx en privatudgift, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Skatteyderen skal derfor kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at evt. udgiftsbilag dækker over realiteter, og at samtlige betingelser for fradrag er opfyldt, herunder, at udgiften henhører til det pågældende indkomstår.
Det bemærkes, at skatteyderens betegnelse for udgiften ikke er afgørende, men derimod, hvad udgiften reelt dækker over.
Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne. Se afsnit C.C.2.2.1.11 om interesseforbundne parter.
Se også
Om kravene til dokumentation og bevis se nærmere i afsnit
Digital betaling. Betalinger på over 8.000 kr.
Om reglerne om digital betaling som betingelse for fradrag se afsnit A.B.4.1.3 Digital betaling og fradragsnægtelse ved kontant betaling.
►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten |
| ►SKM2020.545.LSR◄ | ►Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst. Selskabet havde i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til valutakøb med 5.248.049 kr. Da der ikke forelå grundbilag, der dokumenterede, at transaktionerne var korrekte, og kunderne ikke kunne identificeres, måtte der stilles skærpede krav til selskabets dokumentation eller sandsynliggørelse af pengestrømmen. Da selskabet ikke havde foretaget løbende kasse- og bankkontoafstemninger, kunne bogføringen vedrørende kasse og bankkonto ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk havde fundet sted. Landsskatteretten fandt det derfor ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at transaktionerne havde fundet sted. Betingelserne for at opnå fradrag for valutakøb ansås derfor ikke for opfyldt, og retten stadfæstede SKATs afgørelse.◄ | |