Indhold
Dette afsnit handler om godtgørelse af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv.
Afsnittet indeholder:
- Godtgørelse af afgift af energiprodukter
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Godtgørelse af afgift af energiprodukter
Momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv. kan opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat med ►1,6 pct.◄ Se KULAL § 8 b, stk. 1, GASAL § 10 b, stk. 1 og xMINAL § 11 b, stk. 1x. Det er dog en betingelse for godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, at olieproduktet (fyringsolien eller dieselolien) er afgiftsmærket.
►Satserne for 2021 vil fremgå af Skatteministeriets hjemmeside.◄
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatterådet |
SKM2020.280.SR | En virksomhed kunne ikke få energiafgift på dieselolie til skovbrug godtgjort efter MINAL § 11, stk. 3, såfremt den forbrugte dieselolie i virksomhedens skovmaskiner ikke var farvet. | |
SKM2015.480.SR | Et kraftvarmeværk kan fakturere og specificere tillægsafgift og CO2-afgift af affaldsvarme på varmeleverancer til Fjernvarmeselskaber, således at de tilknyttede gartnerier til Fjernvarmeselskaber kan opnå afgiftsgodtgørelse efter KULAL §§ 8, stk. 1, og 8 b, og CO2AL § 9 b. | |