Tinglysningsafgiftsloven

Tinglysningsafgiften fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.m. med senere ændringer. (Tinglysningsafgiftsloven). Se oversigten nedenfor.

Den nuværende lov afløste stempelloven og den del af retsafgiftsloven, der vedrørte afgift ved tinglysninger (retsafgift). Tinglysningsafgiften blev indført den 1. januar 2000.

Tinglysningsafgiftsloven (TAL) omfatter dokumenter, der bliver anmeldt til tinglysning fra den 1. januar 2000. Loven er siden ændret en række gange bl.a. som følge af regler vedrørende særligt dækkede obligationer og digital tinglysning.

I henhold til loven er der udstedt BEK nr. 532 af 25. april 2019, som er trådt i kraft 1. juli 2019.

Ved tinglysning af ændringer til pantebreve, som er tinglyst før 2000 efter reglerne om stempelafgift, skal pantebrevene afgiftsmæssigt behandles som om, at afgiften er betalt efter de nugældende regler i tinglysningsafgiftsloven, når afgiften er afregnet korrekt efter den tidligere stempelafgiftslov. Se skatterådets bindende svar SKM2017.611.SR om overgangsbestemmelserne fra stempelafgift til tinglysningsafgiftsloven, og den afgiftsmæssige behandling af tinglysninger vedrørende visse ejerpantebreve tinglyst før år 2000. Afgørelsen er også omtalt i afsnit E.B.4.1.5.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lovforslags nr.

Lov nr.

Dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

L 97

168

29.2.2020

Indeksering af de faste tinglysningsafgifter (herunder fremtidige satser).

Overalt i loven ændres "1.660 kr." til "1.750 kr." (ikrafttræden d. 1. marts 2020)

Overalt i loven ændres "1.640 kr." til "1.730 kr." (ikrafttræden d. 1. marts 2020)

Genindførsel af registreringsafgiften på luftfartøjer - træder i kraft d. 1. januar 2021

Ændrer §§ 1, nr. 5 og 6, stk. 3 og 4, 13-15, 23, stk. 1, nr. 1

L 27 A 1295 5.12.2019 Konsekvensrettelser og præciseringer som følge af L 1728.

Ændrer §§ 1, nr. 2, 5 a, stk. 1 og 5, 5 b, stk. 1 og 2 og 10, stk. 1, stk. 2 og stk. 5.

L 24 1126 19.11.2019 Lovændring med henblik på forhøjelse af bødeniveau Ændrer i § 30, stk. 1.
L 103 1728 27.12.2018 Fra 1. juli 2019 ændring vedr. pant ved låneomlægninger i fast ejendom og andelsboliger mv. Ændrer §§ 2, stk. 2, 5, 5 a og b, 7, stk. 2, 8, stk. 1, 9, stk. 1, 14 og 20, stk. 2.

L 100

1729

27.12.2018

Konsekvensrettelser af bestemmelser om ejendomsværdi som følge af ændring af ejendomsvurderingsloven

Ændrer affattelsen af TAL § 4 med virkning 1. januar 2019 og 1. januar 2022 

L 145

270

26.03.2019

Ophævelse af afgift på rettigheder i fly

Følgende bestemmelser i tinglysningsafgiftsloven ophæves:

§ 1, nr. 5 og 6

§§ 13-15

L 174

359

29.04.2018

Bestemmelserne om registreringsafgift for ejer- og panterettigheder i skibe i Skibsregistret udgår.

Følgende bestemmelser i tinglysningsafgiftsloven ophæves:

§ 1, nr. 5 og 6.

og de efterfølgende numre ændres (nr. 7-8 bliver 5-6).

§§ 11 og 12.

L 171 278 17.04.2018 Konsekvensændring.

Følgende bestemmelse i tinglysningsafgiftsloven ændres:

§ 18, stk. 1, nr. 6

L 7 B

1548

19.12.2017

Som følge af at visse panterettigheder fra 1. marts 2018 ikke længere registreres i Skibsregistret, men i Personbogen, ændres tinglysningsafgiftsloven i overensstemmelse hermed. 

Følgende bestemmelse i tinglysningsafgiftsloven ændres:

§ 12, stk. 3

L 179

550

30.05.2017

Bestemmelsen om afgiftsfritagelse for tinglysning af begæring om bosondring udgår. Det skyldes, at reglerne om bosondring ophæves med udgangen af 2017.

Følgende bestemmelse i tinglysningsafgiftsloven ophæves:

§ 8, stk. 1, nr. 4.

og de efterfølgende numre i stk. 1 ændres (nr. 5-13 bliver 4-12).

Henvisningen i § 5, stk. 6. til § 8, stk. 1, nr. 8, ændres til § 8, stk. 1, nr. 7

L 212

474

17.05.2017

Godtgørelse af den allerede betalte variable del af tinglysningsafgiften i de tilfælde, hvor der er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom.

 Følgende bestemmelse ændret:

§ 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt.

Følgende bestemmelser indsat:

§ 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6.

 

L16

1721 

27.12.2016

Alene betaling af fast afgift for tinglysninger i 2017 af påtegninger med erklæring efter ny regel i tinglysningslovens § 37 a vedr. forsyningsvirksomheders eksisterende sampantsætninger af faste ejendomme.

Følgende bestemmelser indsat: § 10, stk. 1, nr. 4 og § 10, stk. 5, 2. pkt. 

L26

1569

15.12.2015

Overførsel af ejendomme fra ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond til helejede datterselskaber kan fra 1. juli 2016 ske mod betaling af afgift efter § 6a, jf. § 6b.

Følgende bestemmelser ændres: § 1, nr. 4, § 16, stk. 1, 1. pkt.

Følgende bestemmelser indsættes: § 6b

L80

1635

26.12.2013

For visse ejendomstyper skal tinglysningsafgiften fra 1. januar 2014 beregnes af ejerskiftesummen 

Følgende bestemmelser ændres: § 4, stk. 2

Følgende bestemmelser indsættes: I § 4 indsættes stk. 4-11

 L 107

 519

 28.05.2013

Forhøjelse af den faste afgift til 1.660 kr., og ændring af afrundings-reglen i § 2 stk. 1. Endvidere mulighed for at oprette virksomhedspant på ejerpantebrev.

Følgende bestemmelser ændres: § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 3, § 5a, stk. 2, § 6, § 6a, § 7, stk. 1-3, § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt. hvor "1.400 kr." ændres til "1.660 kr."

Endvidere ændres § 8, stk. 1, nr. 7, og i § 23, stk. 1, 1. pkt. indsættes ny bestemmelse.

L123 10/11

295

11.04.2011

Tilpasning til det digitale tinglysningssystem, forenkling af reglerne for beregning og overførsel af afgiftsfritagelsesgrundlag, godtgørelse af afgift i forbindelse med nedsættelse af ejendomsværdien mv.

Følgende bestemmelser ændres:

§ 2, stk.2, § 3, stk. 1, § 5, stk. 2, § 5, stk. 7, der bliver til stk. 8, § 5a, stk. 1, § 5a, stk. 3, der bliver stk. 4, § 5a, stk. 5, der bliver til stk. 6, § 8, stk. 2.

Følgende nye bestemmelser indsættes:
§ 5, stk. 3, § 5a, stk. 2, § 8, stk. 1, nr. 10-13, § 9, § 13, stk. 2, § 22, § 23, stk. 2.

L21

1336

19.12.2008

Krav på betaling af tinglysningsafgift inddrives nu efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

§ 21 stk. 1 og stk. 3, ophæves.

Intet

462

14.05.2007

Lovbekendtgørelse

L166

577

06.06.2007

Tinglysning af pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved at udstede særligt dækkende obligationer

Følgende bestemmelser ændres:

§§ 5, 20

Følgende bestemmelser indsættes:

§§ 5a og 5 b

L207

513

07.06.2006

Opkrævning via én skattekonto

§ 19 ændres

L 196

526

07.06.2006

Digital skibsregistrering

§ 12 ændres

L199

539

08.06.2006

Digital tinglysning

Følgende ændres:

Lovens titel, § 1, § 4, § 5, § 6, § 7, § 8 og § 9

§ 6 a indsættes

L 66

106

07.02.2007

Ændringer fra " afgiftsmyndigheden" til "told- og skatteforvaltningen".

Ændringer, der følger af digital tinglysning.

Ændring i opkrævningsmåden for virksomheder, der er omfattet af storkundeordningen.

"afgiftsmyndigheden"  ændres til "told- og skatte forvaltningen" i § 1, nr. 1 og 2, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1,2,4,6 og 7, § 6 a, § 12, stk. 2, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2 og § 20 stk. 1.

Følgende bestemmelser ændres:

§ 1, nr. 4, § 1 A, stk. 1, § 4, stk. 2, § 7, stk. 2, § 10, stk. 2 og 3, kapitel 3 (§§ 16 og 17), § 23, stk. 1 nr. 3.

Følgende nye bestemmelser indsættes:

§ 8, stk. 2 (hvorved stk. 2, blev stk. 3), § 10, stk. 4 og 5, § 18, stk. 2, § 19 a, §§ 29 a og b (i kapitel 7)

Følgende bestemmelse ophæves:

§§ 9 og 22

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse Afgørelse i stikord Yderligere kommentarer
Skatterådet

SKM2017.611.SR

Sagen vedrørte spørgsmål om tinglysning af nogle dispositioner vedrørende tre pantebreve, som var blevet tinglyst før 2000 uden betaling af stempelafgift i medfør af en fritagelse i dagældende stempellov for visse ejerpantebreve i fast ejendom, som blev oprettet af bl.a. livsforsikringsselskaber.

Der blev i afgørelsen henvist til, at efter overgangsbestemmelsen i TAL, skal dokumenter, der foreligger tinglyst afgiftsfrit i medfør af hidtidige regler i stempelafgiftsloven anses som afgiftsberigtiget efter TAL. Efterfølgende tinglysning af en vilkårsændring, herunder debitor- og kreditorskifte, vil dermed ikke medføre, at der skal betales afgift af pantsætningen på ny efter TAL.

Skatterådet forudsatte ved besvarelsen, at det kunne dokumenteres, at ejerpantebrevene på tidspunktet for ikrafttræden af TAL den 1. januar 2000 fortsat opfyldte betingelserne for at være tinglyst uden stempelafgift efter den tidligere stempelafgiftslovs § 62, stk. 1, nr. 12.

Det fremgik videre, at da hverken TAL, overgangsbestemmelserne til ophævelse af stempelafgiftsloven eller anden lovgivning indeholdt bestemmelser  der regulerede tinglysningsafgift af den pågældende type ejerpantebreve, var de omfattet af TALs almindelige regler, jf. § 5, stk. 6, 2. pkt., jf. § 7 (vilkårsændringer, herunder debitorskifte), § 8, stk. 1, nr. 8 (afgiftsfrit kreditorskifte), § 8, stk. 1, nr. 7 (afgiftsfri underpantsætning) og § 5 stk. 2 om mulighed for afgiftsnedsættelse ved tinglysning af nye pantebreve.

Afgørelsen indeholder en gennemgang af overgangsbestemmelserne ved ophævelse af stempelsafgiftsloven og ikrafttræden af tinglysningsafgiftsloven den 1. januar 2000. Afgørelsen er også omtalt i afsnit E.B.4.1.5