Indhold

Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af snitfladen mellem opkrævning og inddrivelse, der oprindeligt blev indført ved lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, og som er videreført i gældsinddrivelsesloven.

Afsnittet indeholder:

  • Sondring mellem opkrævning og inddrivelse
  • Definition på opkrævning
  • Definition på inddrivelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Sondring mellem opkrævning og inddrivelse

Sondringen mellem opkrævningsmyndigheden og restanceinddrivelsesmyndigheden blev indført ved OIL og er videreført i gældsinddrivelsesloven. Denne adskillelse medfører også, at der skal skelnes mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og Skatteforvaltningen, herunder Gældsstyrelsen, som restanceinddrivelsesmyndighed.

Bemærk

Ved lov nr. 114 af 31.01.2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat blev det bestemt, at kommunerne forestår inddrivelse af egne fortrinsberettigede krav. Loven trådte i kraft den 2. februar 2017 og gælder for fordringer, der den 2. februar 2017 var under inddrivelse og som ikke tilbagekaldes fra inddrivelse.

Se også:

  • Se også afsnit G.A.3.7.2 Ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav
  • SKM2007.137.SKAT om hvilke afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen og af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Definition på opkrævning

Ved opkrævning forstås:

  • Udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder
  • Kontrol af, om betaling finder sted inden for den fastsatte betalingsfrist
  • Eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere.

Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som led i opkrævningsarbejdet give tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand. Det kan kun ske efter anmodning fra skyldneren.

Se gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 3.

Se også

Se også afsnit A.D.2.1 om opkrævningens snitflade til inddrivelse.

Definition på inddrivelse

Ved inddrivelse forstås brug af lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af fx

  • lønindeholdelse
  • indtrædelsesret
  • modregning
  • udlægsforretning
  • indgivelse af konkursbegæring
  • deltagelse i akkordordninger mv.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan aftale eller give henstand med betalingen samt eftergive en fordring helt eller delvist efter de almindelige regler eller praksis. Begrebet inddrivelse omfatter også brug af ikke-tvangsmæssige tiltag, som fx afdragsordninger.

Se også

Se også afsnit G.A.1.2.2 om opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Nedenfor angives afgørelser mv. af relevans for afsnittet:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKM-meddelelser

SKM2007.137.SKAT

Sondringen mellem opkrævning og inddrivelse medfører, at klage over afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen (tidligere SKAT) som restanceinddrivelsesmyndighed skal behandles efter bestemmelserne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 12, mens klage over afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen (tidligere SKAT) som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven.