Spærring og inddragelse af uidentificerede depoter.
Skattestyrelsen kan bestemme, at der for en periode på 12 måneder ikke må foretages dispositioner over depoter, hvor den indberetningspligtige ikke har sikker viden om indehaverens identitet. Herefter kan Skattestyrelsen efter forudgående offentlig varsling i Statstidende med 12 måneders frist, inddrage de depoter, der fortsat er uidentificeret. Det står i skatteindberetningslovens § 53.

Skattestyrelsen vil hvert år anmode pengeinstitutter mv. om at spærre depoter, som er uidentificeret pr. 31/12.

Det blev i efteråret 2019 besluttet at udskyde igangsættelse af processen for inddragelse af depoter, således at der indmeldes oplysninger om uidentificerede depoter første gang pr. 31. december 2020. Skattestyrelsen har lavet en fælles og løbende proces for spærring og inddragelse af konti og depoter. Det betyder, at der løbende vil ske inddragelse af uidentificerede konti og depoter.

For depoter, vil tilkendegivelsen af, at depotet er uidentificeret og spærret, ske ved indsendelse af regneark til Skattestyrelsen, i lighed med den proces der tidligere har været vedrørende konti.

Der er udarbejdet en vejledning vedrørende processen for inddragelse af konti og depoter, som er offentliggjort på skat.dk/ekapital under Årsbreve og tværgående information.

Hybrid kernekapital mv.
Med vedtagelse af lov nr. 1124 af 19.11.2019 (L22)blev bestemmelserne i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1 stk. 5 og 6 ophævet med virkning fra 1. januar 2020.

Det betyder at visse gældsinstrumenter skatteretligt ikke længere anses for gæld/fordringer og derfor ikke længere skal indberettes om til OBLG-systemet.

Ophævelsen af reglerne i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1 stk. 5 og 6 betyder, at gældsinstrumenter, der alene som følge af disse bestemmelser er blevet behandlet som gæld og renter af gæld, nu skatteretligt ikke længere anses som gæld eller renter af gæld. Gældsinstrumenter, fx hybride obligationer, der skattemæssigt ikke kan kvalificeres som gæld/en fordring, er som følge heraf ikke længere omfattet af indberetningspligterne i skatteindberetningslovens § 18 og § 19. Fra 2020 skal der derfor ikke indberettes om afkast fra sådanne papirer, ligesom der ikke skal indberettes om handler og beholdning ultimo året.

Et typisk kendetegn for gældsinstrumenter, der ikke skatteretligt kan anses for gæld, er at der ikke er en tilbagebetalingsforpligtelse.

Vurderingen af om et gældsinstrument skatteretligt kan anses for gæld (en fordring for kreditor) beror på en konkret vurdering. Der er mulighed for at søge bindende svar, hvis man ønsker konkret stillingtagen til den skattemæssige klassifikation af et gældsinstrument. Der findes et offentliggjort bindende svar - SKM2020.181.SR.

Indberetning om pensionsbeskatninglovens § 53A-ordninger oprettet i pengeinstitutter.
Der er et lovforslag i høring i forhold til indberetning af PBL § 53A ordninger, hvor man vil undtage disse ordninger fra indberetning om aktiehandler- og beholdninger, obligationshandler, -renter og beholdninger, investeringsbevishandler og beholdninger, og indberetning om finansielle kontrakter. Vedtages lovforslaget er det alene udbytter fra aktier og investeringsinstitutter der skal indberettes ved PBL §53 A- ordninger. Pengeinstituttet skal fortsat indberette det samlede afkast og værdi af ordningen i medfør af SIL §11.