Felter under kontodetaljer:
BankRegistreringsnummer
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med registreringsnummer.
Ved oplysning om registreringsnummer viser vi i TastSelv Skatteoplysninger filial pr. pantebrev.
PantIdentifikationNummer
Feltet skal I udfylde med lånenummer, eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet pantebrevet med.
Vi fraråder jer at anvende cpr.nr som PantIdentifikationNummer.
PantIdentifikationNummer er et kommunikationsfelt, som bruges i TastSelv Skatteoplysninger.
Det er vigtigt ikke at ændre pantnummer for et givent KontoID i året. Er der behov for at ændre pantnummer for det pågældende låneforhold, bør det først ske ved årsskifte, så det nye pantnummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.
Vi anbefaler, at rettelse af pantnummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til pantebrevet, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af pantnummer.
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i TastSelv Skatteoplysninger.
Se yderligere beskrivelse ved særlige fejl-situationer i afsnit 0.3.
DeponeringStartDato
Feltet udfyldes med dato for, hvornår pantebrevet første gang er lagt i depot.
På gamle pantebreve kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for, hvornår pantebrevet er lagt i depot ukendt, brug 1900-01-01.
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.
DeponeringOphørDato
Feltet udfyldes med dato for, hvornår pantebrevet ikke længere er i depot. Ophørsdato skal altid indberettes, når pantebrevet ikke længere er i depot.
Konto valutakode
Feltet skal I udfylde med den valutaenhed, pantebrevet er udstedt i. Hvilke valutakoder der kan anvendes fremgår af liste over valutakoder i rente, hjælpeliste under årsbrevet 2020.