Indberetning ved indsendelse af fil i TastSelv Erhverv er en mulighed.
Filen skal altid være i txt-format og opfylde den faste datastruktur.
Vi anbefaler derfor brug af Skattestyrelsens Excel-skema, som kan bruges til at danne filen i det korrekte format. Excel-skemaet vil blive lagt på www.skat.dk/ekapital - vælg værdipapirer - vælg Investeringsforeninger og selskaber.
Læs mere om felternes indhold i datastrukturen i afsnit 4 og se datastrukturen i afsnit 10, bilag 2.
Hent trin-for-trin guide til brug af Excel-skema i afsnit 10, bilag 3.
Sker der ændringer til individ 2238 vil excel-skemaet blive ændret tilsvarende.
I skal altid sikre jer at det er det gældende excel-skema I bruger for det indkomstår I indberetter om.
Send filen til os via TastSelv Erhverv på skat.dk;
- Gå til skat.dk.
- Log på TastSelv Erhverv med NemID virksomheds- eller medarbejdercertifikat.
- Klik på Kontakt til højre og klik derefter på Skriv til os i venstremenuen.

- Vælg eKapital.
- Vælg eKapital øvrigt.
- Skriv Datafil provisioner i meddelelsesboksen. Oplys telefonnummer på den vi kan kontakte, hvis vi har spørgsmål til indberetningen.

- Vedlæg filen under + Vedhæft bilag.
- Tryk Send.