Spillemyndigheden opkræver et gebyr på 573 kr. (2010-niveau) pr. gevinstgivende spilleautomat for et kalenderår. Gebyret skal angives og betales senest ved udgangen af januar måned.
Se SPILL § 42, stk. 8.
For en spilleautomat, der er opstillet og taget i brug i løbet af kalenderåret, skal tilladelsesindehaveren angive og betale gebyret senest ved udgangen af den følgende måned på en efterangivelsesblanket. Se SPILL § 42, stk. 9.
Det er tilladelsesindehaveren, der er ansvarlig for angivelse og betaling af gebyr.
Bemærk
Gebyret tilbagebetales ikke, hvis en gevinstgivende spilleautomat nedtages eller sælges i løbet af et kalenderår.