Kendetegn B 3 er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 16, nr. 3, og lyder således:
"En ordning, der omfatter cirkulære transaktioner, som fører til round-tripping af midler, navnlig ved at inddrage mellemliggende enheder uden andre primære kommercielle funktioner eller transaktioner, der udligner hinanden eller har andre lignende egenskaber."
Kendetegnet omfatter således to situationer:
- En ordning, der omfatter cirkulære transaktioner, som fører til round-tripping af midler, navnlig ved at inddrage mellemliggende enheder uden andre primære kommercielle funktioner, eller
- En ordning, der omfatter transaktioner, der udligner hinanden eller har andre lignende egenskaber.
Herudover skal kriteriet om det primære formål ligeledes være opfyldt i begge situationer.
Den første situation omfatter tilfælde, hvor midler overføres mellem enheder for at ende op, hvor de oprindeligt kom fra, men hvor de mellemliggende enheder ikke har andre primære kommercielle funktioner.
Ved round-tripping forstås en praksis bestående i at investere kapital i udlandet og derefter geninvestere kapitalen i sit oprindelsesland, fx for at udnytte gunstige skattesatser m.v. givet til udenlandske investorer.
Den anden situation omfatter tilfælde, hvor der ikke nødvendigvis overføres midler mellem enheder, men hvor transaktionerne i stedet for udligner hinanden eller har andre lignende egenskaber, fx hvor transaktionerne ikke formelt udligner hinanden, men reelt fører til samme resultat.
Et eksempel på dette er behandlet i Højesterets dom i SKM2014.422.HR. To sambeskattede moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i to af de fire selskaber. Det ene moderselskab dækkede tabene for de tabslidende datterselskaber over for banken i henhold til støtteerklæringer, og der blev i tilknytning til terminsforretningerne gennemført kapitalforhøjelser i de tabslidende datterselskaber, således at de kunne indfri deres gæld til moderselskabet. Med arrangementet skabtes et tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber. Højesteret tilsidesatte arrangementet. Højesteret henviste til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab. Se tilsvarende SKM2018.305.HR