Undtagelserne som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2, gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget
i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, medmindre udbyttet eller afståelsessummerne er omfattet af KSL § 65, stk. 5.
Se SKL § 3, stk. 2, 1. pkt.
Det vil sige, at hvis den skattepligtige, som nævnt i A.C.2.1.2.1.3.1.2. og A.C.2.1.2.1.3.1.3, har modtaget
i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter KSL § 65, er dise omfattet af oplysningspligten i SKL § 2.
Dette gælder dog ikke, hvis udbyttet eller afståelsessummerne er omfattet af KSL § 65, stk. 5.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 2, stk. 2, 1. pkt., med de redaktionelle ændringer, at udtrykket ”fritagelserne” erstattes af ”undtagelserne” og ”m.v.” erstattes af ”afståelsessummerne”.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen indebærer, at der er en oplysningspligt for begrænset skattepligtige, når den begrænsede skattepligtige modtager maskeret udbytte eller udbytter, hvor den indeholdelsespligtige ikke har opfyldt sin indeholdelsespligt.
Undtagelsen fra oplysningspligten gælder heller ikke for en skattepligtig, som er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 3, og som har valgt at blive beskattet efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, er omfattet af oplysningspligten i § 2.
Se § 3, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af den tidligere SKL § 2, stk. 2, 2. pkt. med den redaktionelle ændring, at udtrykket ”fritagelserne” erstattes af ”undtagelserne” og henvisningen til stk. 1, nr. 2, er udeladt.
Det sidste skyldes, at SKL § 3, stk. 2, alene angår stk. 1, nr. 2.
Skattepligtige, som er omfattet af KSL § 2, stk. 1, nr. 3, er begrænset skattepligtige, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden, også kaldet arbejdsudleje. Efter arbejdsudlejereglerne skal den danske hvervgiver som udgangspunkt indeholde en endelig skat på 30 pct. af bruttoindkomsten plus arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget til den arbejdsudlejede person. Den skattepligtige kan dog også vælge beskatning efter de almindelige regler om opgørelse af skatten for begrænset skattepligtige personer af lønindkomst.
Efter bestemmelsen gælder undtagelsen fra oplysningspligten ikke personer omfattet af arbejdsudlejereglerne, der vælger beskatning efter de almindelige regler.