Klagen vedrører ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling af A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2008 vedrørende løn fra et selskab til klageren. Afgørelsen er begrundet med, at sagen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med det ansøgte beløb på 33.071,50 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum, jf. § 55, stk. 1, nr. 1.

Sagens oplysninger

SKAT traf den 27. juli 2009 følgende afgørelse, stilet til klageren:

"Skat nulstiller tidligere indeholdt A-skat og Am-bidrag med i alt kr. 163.602,00 for indkomståret 2008 i henhold til praksis på området. Nulstillingen vedrører indkomst fra selskabet [...]"

I begrundelsen for afgørelsen henviste SKAT til Højesterets dom af 26. maj 1981, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1981.473, og Østre Landsrets dom af 10. maj 2007, offentliggjort i SKM2007.346.ØLR.

Herefter anførte SKAT i afgørelsen:

"Ændringen medfører at du hæfter personligt for betaling af skatten. Skatten for 2008 vil blive opkrævet ved en ny årsopgørelse.

Det skal bemærkes, at din selvangivelse for 2008 alene er behandlet vedrørende dette punkt."

Afgørelsen indeholdt en klagevejledning med følgende indhold:

"Du kan søge om at få SKAT til at betale din rådgiver i klagesagen

Hvis du får en rådgiver til at hjælpe med klagesagen, kan du søge om at få SKAT til helt eller delvist at betale for rådgivningen. Du kan læse mere om denne mulighed på www.skat.dk => Borger => Pjecer og vejledninger => Omkostningsgodtgørelse - Når du klager i en skatte- eller afgiftssag."

Af den tilhørende sagsfremstilling fremgår, at SKAT havde fået udleveret regnskabsmateriale m.v. fra selskabets kurator og havde gennemgået dette med hensyn til lønudbetalinger fra selskabet til klageren.

Selskabet blev opløst efter konkurs den 27. november 2009.

Klageren påklagede afgørelsen af 27. juli 2009 til Landsskatteretten.

Ved afgørelser af 7. april 2010 og 1. april 2011 (efter at klagesagen i mellemtiden var blevet genoptaget) stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Afgørelserne blev truffet uden deltagelse af ordinære retsmedlemmer, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. punktum. Afgørelserne indeholdt en udtalelse om medholdsgraden, jf. skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1.

Klagesagen ved Landsskatteretten blev ført af en advokat for klageren.

Advokaten har den 4. november 2011 på honorarnota nr. 831, der er udstedt til klageren, faktureret et beløb på 66.143,00 kr., inkl. moms, for sin bistand i klagesagen ved Landsskatteretten.

Ved ansøgning af 15. december 2011 har klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 50 % af beløbet på 66.143,00 kr., dvs. 33.071,50 kr. På ansøgningsskemaet er oplyst, at kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til klagerens advokat.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesager vedrørende nulstilling af A-skat og AM-bidrag, hvor der i henhold til bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 ikke skal deltage læge retsmedlemmer i afgørelsen, er ikke godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 96, har følgende ordlyd:

"Nulstilling i henhold til Indeholdelsesvejledningen, afsnit K.4."

Ved Landsskatterettens afgørelser har der ikke deltaget læge retsmedlemmer.

Klageren er derfor ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for de omhandlede udgifter.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af beløbet på 66.143,00 kr., dvs. 33.071,50 kr.

SKAT oplyste i afgørelsen af 27. juli 2009, at hvis klageren fik en rådgiver til at hjælpe sig med klagesagen, kunne klageren søge om at få SKAT til helt eller delvist at betale for rådgivningen, samt at klageren kunne læse mere om denne mulighed i en pjece på SKATs hjemmeside.

Henvisningen var til SKATs pjece nr. 29 af 17. december 2008 på SKATs hjemmeside.

Af pjecen fremgår, at der ydes omkostningsgodtgørelse blandt andet i klagesager ved skatteankenævnet og Landsskatteretten, og at de eneste begrænsninger er, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse i sager, der bliver afvist på grund af myndighedernes manglende kompetence til at behandle sagen, overskridelse af fristen for at klage samt mangelfuld begrundelse.

På denne baggrund har det med rette været klagerens og tillige advokatens opfattelse, at klagerens klagesag ved Landsskatteretten er omfattet af adgangen til omkostningsgodtgørelse.

Denne opfattelse er da heller ikke blevet ændret af Landsskatterettens udtalelser om medholdsgraden i afgørelserne.

Den materielle sag var ikke en sag vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol i den forstand, som skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, skal forstås. Der er derfor ikke hjemmel til at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1. Dette fremgår endvidere af Bostrup m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, s. 646.

Hertil kommer subsidiært, at der i SKATs afgørelse af 27. juli 2009 ikke noget sted er henvist til SKATs Indeholdelsesvejledning. Henvisningen til bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007, § 1, stk. 1, nr. 96, kan derfor allerede af denne grund ikke føre til fravigelse af hovedreglen om, at der er adgang til omkostningsgodtgørelse for klagerens udgifter til sagkyndig bistand i klagesagen over afgørelsen.

Klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse med det ansøgte beløb.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteforvaltningslovens § 55 har følgende ordlyd:

"Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1. Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

[...]

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Stk. 3. Godtgørelse ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2."

I medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. punktum, blev det i bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009, § 1, stk. 1, nr. 96, fastsat, at klager over nulstilling i henhold til Indeholdelsesvejledningen, afsnit K.4, behandles i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Bestemmelsen fremgår nu af bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011, § 1, stk. 1, nr. 98.

Det bemærkes, at også afgørelser efter kildeskattelovens § 60 og § 68 i medfør af bekendtgørelsen behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

Kildeskattelovens § 86, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Told- og skatteforvaltningen forestår kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse."

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, blev indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000. Lovforslaget bygger på anbefalingerne i Betænkning nr. 1382/2000 om "Omkostningsdækningsordningen".

I betænkningen er begrebet "Arbejdsgiverkontrol" beskrevet på s. 240 f. og 371 f. Heraf fremgår blandt andet:

"Arbejdsgiverkontrol omfatter administration og kontrol af virksomhedernes indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, samt opfyldelse af indberetningspligterne. Kontrollen foretages af ToldSkat og kan gennemføres på grundlag af indkaldt materiale eller ved et besøg i virksomheden, eventuelt i forbindelse med andre kontroller, f.eks. på moms- eller toldområdet.

Man kan således sige, at det er en virksomheds erhvervsmæssige aktiviteter, der betinger, om virksomheden er underkastet reglerne om arbejdsgiverkontrol, der findes i kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og i skattekontrolloven."

Af kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a, fremgår, at indeholdte A-skatte- og AM-bidragsbeløb modregnes i den slutskat, der hvert år udskrives for den skattepligtige.

Kildeskattelovens § 68, der er placeret i afsnittet med overskriften "Hæftelses- og Inddrivelsesbestemmelser", har følgende ordlyd:

"Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige."

Resultatet i Højesterets dom af 26. maj 1981, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1981.473, var formuleret således:

"Under disse omstændigheder finder samtlige dommere, at skattemyndighederne med rette har bortset fra de foretagne posteringer i selskabets regnskab af indeholdt A-skat af lønnen til indstævnte for det pågældende tidsrum. Han kan derfor ikke som lønmodtager anses frigjort for dette skattetilsvar efter reglerne i kildeskattelovens § 60, stk. 1, og hæfter således personligt for det, jfr. herved lovens § 68."

SKATs Indeholdelsesvejledning, afsnit K.4, indeholdt følgende afsnit:

"Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt A-skat og AM-bidrag kan opdeles i 2 grupper:

1. A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og
2. A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets øvrige ansatte (erstatning)."

SKATs Inddrivelsesvejledning, afsnit M.2.1.2, indeholdt følgende afsnit:

"Gennemførelse af nulstilling

Fastsættelsen af de beløb, der nulstilles, sker ved, at skattecenteret sammentæller de A-skatter, bidrag og udbytteskat mv., som selskabet har redegjort for i restanceperioden vedrørende den ovenfor nævnte personkreds. Betalte beløb, herunder opnået dividende, fratrækkes.

Arbejdsgiverkontrollen udfærdiger derefter rettelsesindberetninger, hvori de tidligere indberettede indeholdte A-skatter, bidrag og udbytteskat mv. nedskrives med de nulstillede beløb.

På den "nulstilledes" oplysningsseddel skal brutto-A-indkomsten anføres. Indkomstmodtageren har nemlig ikke fradragsret for nulstillede beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Dette skyldes, at skattecenteret ikke kan tilsidesætte selve lønaftalen mellem indkomstmodtageren og arbejdsgiveren. [...]

Nulstillede beløb skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat og slutbidrag. Beløbene må ikke opkræves særskilt. Ligningsafdelingen skal derfor orienteres om afgørelsen om nulstilling, ligesom andre relevante oplysninger tilstilles denne.

Skattecenteret skal skriftligt underrette indkomstmodtageren og selskabet om nulstillingen. [...]"

Fra og med den 16. juli 2012 fremgår det anførte i de to afsnit nu af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit G.A.3.3.8, hvori tillige er anført:

"Nulstilling betyder, at SKAT ser bort fra, at der er bogført A-skat, AM-bidrag og udbytteskat mv., og dermed ikke godskriver indkomstmodtageren beløbene i årsopgørelsen.

Nulstillingen hindrer altså, at en skatteyder ved hjælp af indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke vil kunne opnås i selskabet eller gennem insolvensbehandling af selskabet.

Praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en højesteretsdom. Se UfR 1981.473. Højesteret har med denne dom accepteret, at SKAT under visse betingelser kan undlade at modregne ikke-indbetalt, indeholdt A-skat mv. i personens slutskat. Se KSL § 60, stk. 1. Se mere om betingelserne nedenfor.

Når skattebeløbene ikke godskrives, vil personen komme til at hæfte for beløbet enten i form af en restskat eller ved, at en eventuel overskydende skat bliver mindre."

Og

"SKAT laver rettelsesindberetninger, hvori de tidligere indberettede indeholdte A-skatter, AM-bidrag og udbytteskatter nedskrives med de nulstillede beløb."

Landsskatteretten bemærker, at der i nulstillingssituationerne således normalt foreligger to afgørelser, dels en afgørelse stilet til den indeholdelsespligtige om, at den indeholdelsespligtiges indberetning af de pågældende beløb rettes til nul, dels en afgørelse stilet til den ansatte m.v. om, at beløbene ikke kan modregnes/godskrives/fratrækkes i slutskatten på dennes årsopgørelse.

Det kan diskuteres, om afgørelsen til den ansatte m.v. er omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol" i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, eller om afgørelsen reelt alene er en afgørelse om, at der ikke er grundlag for i medfør af kildeskattelovens § 60, stk. 1, at modregne/godskrive/fratrække de pågældende beløb i slutskatten på dennes årsopgørelse.

I sidstnævnte tilfælde er sagen slet ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, idet der ikke er tale om en sag om told, afgifter, arbejdsgiverkontrol eller registrering af køretøjer.

SKATs afgørelse af 27. juli 2009 er stilet til klageren.

Det kan derfor diskuteres, om nærværende tilfælde allerede af denne årsag ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Ud fra indholdet i de ovennævnte vejledninger må det imidlertid antages, at SKAT selv opfatter afgørelserne til de ansatte m.v. i nulstillingssituationerne som afgørelser, der har karakter af afgørelser om hæftelse vedrørende arbejdsgiverkontrol.

Af ordlyden af SKATs afgørelse af 27. juli 2009 fremgår i overensstemmelse hermed, at det fastslås, at klageren hæfter for betaling af beløbet på 163.602,00 kr.

På grundlag heraf må det i nærværende sammenhæng være mest nærliggende at anse sagen for en hæftelsessag vedrørende arbejdsgiverkontrol.

Sagen er derfor omfattet af den i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, fastsatte undtagelse om hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol til bestemmelsens øvrige indhold.

Sagen er derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1.

Klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne til førelse af klagesagen ved Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. punktum, jf. § 55, stk. 1, nr. 1.

Da der ej heller af andre grunde er grundlag for ikke at imødekomme ansøgningen, er klageren derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse med det ansøgte beløb på 50 % af 66.143,00 kr., dvs. 33.071,50 kr.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Da kravet er overdraget til klagerens advokat, er klagerens advokat berettiget til at få beløbet udbetalt.