Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 50, det tilhørende bilag og den tilhørende protokol.
Afsnittet indeholder:
- DBO'ens 50 artikler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Bemærk
Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.
Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
DBO'ens 50 artikler
Artikel 1: Formålet med overenskomsten
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Der findes ikke en tilsvarende artikel i OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en generel hensigtserklæring om samarbejde for at undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.
Se også
Se også DBO'en artikel 1 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 2: Overenskomstens anvendelsesområde
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Bemærk
DBO'en er opdelt i kapitler og det fremgår af artiklen, hvilke personer m.m. der er omfattet af de enkelte kapitler. Se artikel 2, stk. 2.
De skatter der er omfattet af DBO'en fremgår af bilag til DBO'en.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
- efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande
- andre aktiviteter med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området.
DBO'en omfatter ikke Grønland og Færøerne.
"Fast ejendom" er defineret i artikel 3 i stedet for artikel 6.
"Ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder alle formuegoder, hvis overdragelse eller overførsel er beskattet efter kapitel III i DBO'en.
Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.
Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".
Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.x
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om skattemæssigt hjemsted i boer og arv og gave. Se artikel 4, stk. 1, litra b.
Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
I artiklens stk. 4, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.
Når en afhængig agent i en stat har og udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses foretagendet for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som han foretager for foretagendet, medmindre hans virksomhed er begrænset til sådanne, som nævnt i stykke 4, som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i pågældende stykke.
Artiklens stk. 6 om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.
Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8, som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.
Eksempler
De tyske skattemyndigheder har udtalt, at en server, der anvendes i forbindelse med elektronisk handel over Internettet, ikke udgør et fast driftssted. De tyske skattemyndigheder har i udtalelsen anført, at der kun er tale om et foreløbigt standpunkt, og myndighederne forbeholder sig derfor ret til at ændre standpunkt senere, hvis der i OECD-regi opnås enighed om et andet resultat. Se Skat Udland 1999, 237.
Højesteret har afgjort, at en virksomhed med udlejning af helikopter havde fast driftssted i Tyskland. Avancen ved salg af helikopteren skulle derfor beskattes i Danmark efter den dagældende artikel 4, stk. 1, om fast driftssted. Se SKM2004.116.HR.
Se også
- Afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
- Kommentaren til OECD's modeloverenskomst artikel 5, pkt. 45.1, 45.7 og 45.9 vedrørende Tysklands fortolkning af artikel 5, stk. 1 og stk. 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen afviger redaktionelt fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artiklen indeholder ikke definitionen på fast ejendom svarende til OECD' modeloverenskomst artikel 6, stk. 2. Definitionen findes i artikel 3, stk. 1, litra f, og svarer til OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Artiklen omfatter indkomst ved anvendelse, vedligeholdelse eller udlejning af containere, herunder anhængere, pramme og lignende materiel til transport af containere, til transport af varer i international trafik, hvis indkomsten står i forbindelse med indkomst fra international trafik. Se artikel 8, stk. 1.
Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 2.
Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, eller transportvirksomhed ad indre vandveje, har sit sæde om bord på et skib eller en båd, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet eller båden har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets eller bådens reder er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 3.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
En korresponderende justering skal foretages, hvis det pågældende land er enig og i det omfang, det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 10, C.F.8.2.2.10
Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct. af bruttobeløbet, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Ejerandelskrav
Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog kun beskatte udbytter med 5 pct. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 3.
Hvis betingelserne i EU´s moder-/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet. Se artikel 10, stk. 3 og afsnit C.D.8.10.5 om EU´s moder-/datterselskabsdirektiv.
"Udbytte" omfatter i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et Partiarisches Darlehen, Gewinnobligationen og lignende overskudsafhængig afkast samt udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger. Se artikel 10, stk. 4. Partiarisches Darlehen er et lån, som er afhængigt af overskud. Gewinnobligationen er obligationer, hvor afkastet beregnes i forhold til overskuddet.
Indkomst af rettigheder og fordringer med overskudsafhængigt afkast, herunder i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et Partiarisches Darlehen eller Gewinnobligationen, beskattes i kildelandet, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Kildelandets beskatning må ikke overstige 25 pct. af bruttoindkomsten. Se artikel 10, stk. 5.
Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv, i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted eller udøver frit erhverv. Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 6.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner, samt om begrebet retmæssig ejer, samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber)
Bemærk
Da Tyskland ikke indrømmer udenlandske aktionærer skattegodtgørelse, skal danske aktionærer, der modtager udbytte fra tyske selskaber, ikke medregne skattegodtgørelsen. Ved indkomstopgørelsen medregnes udbyttet før fradrag af udbytteskat. Se betænkning 1098, 1987, bilag 4, om den tyske udbyttebeskatning.
Se også
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Artikel 11: Renter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.
Bemærk
Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.
"Royalties" omfatter også vederlag for film- eller videobåndoptagelser til fjernsyn eller optagelser til radio. Se artikel 12, stk. 2.
Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.
Se også afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen om salg af fast ejendom er udvidet så det samme gælder ved salg af aktier i et selskab mv., hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil. Artiklen omfatter også salg af aktier i et selskab mv., hvis datterselskabets aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil. Der er ikke anført nogen bestemt tidsperiode før salget, hvor betingelserne skal være opfyldt. Se artikel 13, stk. 1.
Fortjeneste ved salg af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, af både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fraflytterbeskatning. Se artikel 13, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 14: Frit erhverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til kalenderåret.
Ved anvendelsen af 183-dages-reglen medregnes alene arbejdsdage. Se artikel 15, stk. 2, litra a.
Se modsat SKM2001.26.LSR, hvor Landsskatteretten medregnede både arbejds og opholdsdage i forbindelse med opgørelsen af de 183 dage under opholdet i Tyskland.
SKAT er imidlertid bundet af, at skulle følge bestemmelsen i den dansk/tyske DBO, artikel 15, litra a.
Det fremgår af en brevveksling fra 2013 mellem Skatteministeriet og Bundesministerium der Finanzen, at der mellem landene er enighed om forståelsen af, hvordan antallet af de 183 dage skal opgøres efter artikel 15, stk. 2. Bestemmelsen skal forstås på den måde, at ankomstdage og rejsedage, weekends, helligdage mv. kun skal medregnes i det omfang, at der er udført arbejde på disse dage.
Eksempel
Hvis en ansat ankommer til Tyskland om morgenen og starter med at arbejde om eftermiddagen, skal den pågældende dag medregnes ved opgørelsen af de 183-dage.
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 3.
I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et luftfartøj, drevet af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 3.
Bemærk
Lempelsesmetoden i den dansk-tyske overenskomst er ændret med virkning fra indkomståret 2000, hvorefter der kun kan ske lempelse efter exemption (ny metode) i det omfang, den pågældende skatteyder er omfattet af reglerne om social sikring i Tyskland. Se artikel 24.
Der er indsat en regel om professionel udlejning af arbejdskraft. Se artikel 15, stk. 4. Bestemmelsen hindrer ikke, at der kan ske beskatning af arbejdsudleje i andre situationer, end de der dækket af udtrykket "professionel udlejning af arbejdskraft".
I disse tilfælde skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige aftaler både for at undgå dobbeltbeskatning og sikre beskatning. Se også artikel 43.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 3.
Se også
Se også
- Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 19 om løn for offentligt hverv
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter også personer i egenskab af funktionærer, der efter erhvervslovgivningen er ansvarlig for ledelsen af et selskab. Se artikel 16, stk. 2.
Ved vurderingen af, hvem der efter erhvervslovgivningen er ansvarlig for ledelsen af et selskab, som er hjemmehørende i det andet land, tages hensyn til erhvervslovgivningen i Tyskland, når der er tale om tyske selskaber, og erhvervslovgivningen i Danmark, når der er tale om danske selskaber. Se TfS 1997, 312 TSS.
Eksempel
Ligningsrådet anså ikke en prokurist for omfattet af artikel 16, stk. 2, i den dansk-tyske DBO, da han som prokurist ikke var ansvarlig for ledelsen af det tyske selskab. Hans løn mv. var i stedet omfattet af artikel 15, stk. 2. Se TfS 1997, 526 LR.
Bundesministerium der Finanzen (den kompetente tyske skattemyndighed) har erklæret sig enig med den daværende Told- og Skattestyrelse om fortolkningen af artikel 16, stk. 2, i den nye DBO mellem Danmark og Tyskland. Se TfS 1998, 4.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk efter artikel 17, når besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra bopælslandet. Se artikel 17, stk. 3.
Bemærk
Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, om vederlag for offentligt hverv eller artikel 15 eller 16, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.
Se også
Se ogsåafsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 18: Pensioner og lignende ydelser
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Regel
Private pensioner, der stammer fra tidligere ansættelsesforhold, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 1. Denne del af bestemmelsen svarer til artikel 18 i OECD's modeloverenskomst.
Andre private pensioner er omfattet af artikel 21 og kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 21, stk. 1.
Undtagelse - kildelandsbeskatning
Kildelandet kan beskatte private pensioner, andre lignende betalinger og livrenter, som er omfattet af artikel 18, stk. 1, eller artikel 21, hvis modtageren tidligere har været hjemmehørende i kildelandet. Se artikel 18, stk. 4.
Overgangsregel
Kildelandet kan ikke beskatte private pensioner, der betales til personer, der blev hjemmehørende i bopælslandet, før DBO'en trådte i kraft den 25. december 1996. Efter § 1, stk. 5, i lov nr. 492 af 12/06/1996 gælder overgangsreglen for alle personer, der er blevet hjemmehørende i Tyskland senest den 31. december 1996.
Sociale ydelser og godtgørelse for krigsskader mv.
Sociale ydelser efter sociallovgivningen, fx folke- og invalidepension kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.
Eksempler
Sociale pensioner, som udbetales af Danmark til en person, som er bosat i Tyskland, er omfattet af artikel 18, stk. 2, og ikke af artikel 18, stk. 4. Sagsøgerens folkepension var derfor ikke omfattet af overgangsreglen i artikel 18, stk. 4, og skulle beskattes i Danmark. Se SKM2003.90.HR.
Artikel 18, stk. 2, omfatter også udbetalinger fra lovpligtige socialforsikringer, som fx ATP, Bundesversicherungsanstalt für Angestellte og Rentenversicherung für Seeleute.
De danske og tyske kompetente myndigheder har den 2. januar 2006 indgået en gensidig aftale om, at visse tyske, tvungne pensionsordninger for selvstændige læger, apotekere, advokater, arkitekter m.fl., som er fritaget for at betale obligatoriske sociale pensionsbidrag, skal anses for sociale pensioner, der er omfattet af 18, stk. 2. Tyskland har derfor beskatningsretten til udbetalinger fra disse ordninger. Til aftalen knytter sig en liste over de omfattede pensionsordninger. Andre pensionsordninger kan først anses for omfattet, når de tyske skattemyndigheder har meddelt de danske skattemyndigheder, at der er tale om en pensionsordning, som kan sidestilles med de ordninger, der optræder på listen. Listen er offentliggjort som bilag til aftalen. Se SKM2006.1.SKAT.
Pensionsudbetalinger fra Baden-Württembergische Versorgungsanstalt für Ärtze, Zahnärtze und Tierärtze er omfattet af artikel 18, stk. 2. Se SKM2006.462.LSR.
Danmark skal give exemptionlempelse efter artikel 24, stk. 2, litra f, for ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser efter tysk sociallovgivning, der falder ind under art. 18, stk. 2. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med et nettobeløb. Se TfS 1998, 307.
Skatterådet bekræftede, at en erstatning med løbende udbetalinger til spørgeren fra den tyske stat som følge af svære skader forårsaget af Thalidomid-behandling skulle anses for ydelser i henhold til sociallovgivningen i Tyskland. Udbetalingerne kunne derfor kun beskattes i Tyskland, jf. artikel 18, stk. 2. Se SKM2013.705.SR.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra en privat pensionsordning i Danmark var skattefri i Danmark. Spørger, der bor og er skattepligtig i Tyskland, havde tidligere været hjemmehørende i Danmark i en del af den periode, hvor der havde været indbetalt til pensionsordningen med bortseelsesret. Efter DBO'en mellem Danmark og Tyskland, artikel 18, stk. 4, kunne Danmark som kildeland beskatte udbetalinger, når spørger tidligere havde været hjemmehørende i Danmark. Se SKM2017.651.SR.
Pensioner og godtgørelser for skader fra krigshandlinger eller politisk forfølgelse, der udbetales af staten eller en anden juridisk person efter statens offentligretlige eller privatretlige lovgivning, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 3.
Underholdsbidrag
Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser kan kun beskattes i bopælslandet. En bidragsyder, der er hjemmehørende i Tyskland, skal have fradragsret for bidrag, der er betalt til en person, der er hjemmehørende i Danmark, som om modtageren var fuldt skattepligtig til Tyskland. Se artikel 18, stk. 6.
Pension fra ansættelse hos det danske mindretals institutioner i Sydslesvig
Danmarks beskatningsret efter artikel 18, stk. 4, til udbetalinger fra danske private pensionskasser begrænses af § 1 b i lov nr. 492 af 12. juni 1996. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 457 af 9. juni 2004, § 6.
Bestemmelsen omfatter pension i forbindelse med tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner i Sydslesvig, som udbetales fra danske private pensionskasser til personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter DBO'en. De pensionerede medarbejdere modtager især pension fra Pensionsfonden af 1951, men også fra andre danske pensionskasser, fx Magistrenes Pensionskasse.
Det danske mindretals institutioner i Sydslesvig omfatter:
Dansk Skoleforening for Sydslesvig (med børnehaver, skoler (herunder realskoler og gymnasium) samt ungdomsskole og folkehøjskole),
Dansk kirke i Sydslesvig,
Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig (og filialbiblioteker samt bogbusser),
Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig,
Sydslesvigsk Forening og
Sydslesvigs danske Ungdomsforening.
Se bemærkningerne til § 6 i L60/2003.
På grund af overgangsreglen for skiftet til kildelandsbeskatning af private pensioner efter artikel 18, stk. 4, har bestemmelsen kun betydning for pensionister, der er flyttet til Tyskland den 1. januar 1997 eller senere. For de personer, der var blevet hjemmehørende i Tyskland inden denne dato, er det kun Tyskland, der kan beskatte den danske private pension.
For personer, der er omfattet af bestemmelsen, nedsættes den skattepligtige og den personlige indkomst med op til 50 pct. af det beløb, som pensionisten modtager fra den danske pensionskasse. Nedsættelsen afhænger af hvor stor en del af optjeningsperioden, pensionisten boede i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal.
Hvis pensionisten kun var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal en del af den periode, hvor den pågældende optjente ret til pensionen, reduceres nedsættelsen efter forholdet mellem det antal år, hvor den pågældende var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal, og det antal år, hvor den pågældende optjente retten til pensionen.
Eksempler
| Hvis ... | Så .... |
| pensionisten boede i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal i hele den periode, hvor han eller hun optjente ret til pensionen | nedsættes indkomsten med 50 pct. af pensionen. |
| pensionisten optjente ret til pension i 32 år og arbejdede for det danske mindretal i hele denne periode, og pensionisten boede i Tyskland i 24 år af optjeningsperioden. | nedsættes indkomsten med ¾ af 50 pct. af pensionen. Der skal så betales skat af 62,5 pct. af pensionen. |
Hvis pensionen udbetales til en person, der er hjemmehørende i Tyskland, i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner, er nedsættelsen af den danske skat afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pension, boede i Tyskland og arbejdede for mindretallet.
Nedsættelsen af skatten kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 19: Offentlige hverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen omfatter ud over udbetalinger fra staten, politiske underafdelinger og lokale myndigheder, også løn og pension, der udbetales af en enkeltstat "land" og af andre juridiske personer under den offentligretlige lovgivning i de to lande.
Vederlag - undtagen pensioner - for varetagelse af offentligt hverv kan kun beskattes i den stat, der udbetaler det, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:
- Hvervet er udført i det andet land
- Personen er hjemmehørende i det andet land
- Personen ikke er statsborger i udbetalerstaten
- Udbetalerstaten ikke har intern hjemmel til at beskatte vederlaget.
Pension, der udbetales af de nævnte offentlige myndigheder for tidligere udførelse af offentligt hverv, kan kun beskattes i kildelandet, det vil sige det land, der udbetaler pensionen. Se artikel 19, stk. 2.
Vederlag og pension til tjenestemænd fra visse offentlige virksomheder er omfattet af artikel 19, stk. 1 og 2.
Det drejer sig om "Deutsche Post AG", "Deutsche Postbank AG", "Deutsche Telekom AG" og Deutsche Bundesbahn AG" og beløb betalt af den tyske centralbank "Deutsche Bundesbank". For Danmarks vedkommende drejer det sig om løn og pension fra P&T, DSB og Nationalbanken. Se artikel 19, stk. 4, litra a.
Vederlag for hverv udført for Det danske Kulturinstitut i Tyskland og det tyske Goethe Institut i Danmark beskattes efter artikel 19, stk. 1. Se artikel 19, stk. 4, litra b.
Vederlag, der udbetales som udligningsbeløb fra offentlige midler i den ene stat til lærerpersonale, som er midlertidigt ansat i det andet land, beskattes efter artikel 19, stk. 1. Se artikel 19, stk. 4, litra c.
Artikel 19, stk. 4, anvendes kun, hvis vederlaget kan beskattes i det land, der udbetaler beløbet. Ellers anvendes artikel 15. Se SKM2019.63.SR om beskatning af et udligningsbeløb fra Tyskland til en lærer, som er midlertidigt ansat og arbejder i Danmark.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 20: Studerende
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Eksempel
Beskatningsretten til SU, der udbetales fra Danmark til personer med bopæl i Tyskland, som pendler til et uddannelsessted i Danmark, tilkommer Tyskland, idet der er tale om "anden indkomst". Se TfS 1996, 800.
Artikel 21: Andre indkomster
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.
Artikel 22: Formue
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om formue i SAS.
Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, samt rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Artikel 8, stykke 3, skal finde tilsvarende anvendelse. Se artikel 22, stk. 3.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.
Artikel 23: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten. Se DBO'en artikel 23 om indholdet af bestemmelsen.
Artiklen omfatter virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter (kulbrintevirksomhed). Se artikel 23, stk. 1.
Kulbrintevirksomhed medfører fast driftssted ved virksomhed i mere end 30 dage inden for en 12-måneders periode. Se artikel 22, stk. 2. Når perioden skal opgøres medtages også virksomhed, der er udøvet af interesseforbundne parter.
Virksomhed med boreplatform, der udøves ud for kysten, medfører fast driftssted, hvis virksomheden sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Se artikel 22, stk. 3. Når perioden skal opgøres medtages også virksomhed, der er udøvet af interesseforbundne parter.
Forsyningsvirksomhed (transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab) uden for kysten i forbindelse med kulbrintevirksomhed, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer kan kun beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 23, stk. 4.
Personer med vederlag i forbindelse med forsyningsvirksomhed beskattes efter artikel 15, stk. 3. Se artikel 23, stk. 5.
Artiklen indeholder en bestemmelse om kapitalgevinster på boreplatforme. Se artikel 23, stk. 6.
Se også
Se også
- LBK nr. 862 af 19. juni 2014 om kulbrinteskatteloven
- DBO'en artikel 23 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 24: Undgåelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i et andet land. Se artikel 24, stk. 2, litra a og b.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Tyskland, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Tyskland. Se artikel 24, stk.2, litra f.
Ifølge artikel 24, stk. 3, gælder der en subsidiær beskatningsret for bopælslandet, såfremt kildelandet ikke beskatter en indkomst i overensstemmelse med DBO'en.
Lempelse af skat på lønindkomst efter artikel 15
Danmark er efter DBO'en forpligtet til at give exemptionlempelse på løn, der er omfattet af artikel 15, stk. 1 og 3. Se artikel 24, stk. 2, litra f. Danmark har med hjemmel i artikel 45, stk. 1, litra b, skiftet lempelsesprincip, således at der som udgangspunkt der kun gives creditlempelse på sådanne indkomster. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.
Reglen om exemptionslempelse gælder dog stadig for personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst, der er omfattet af artikel 15, stk. 1 og 3, når modtageren af indkomsten efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og har betalt sociale bidrag til Tyskland i forbindelse med erhvervelse af indkomsten. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.
Hvis der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i Tyskland, uanset lønmodtageren efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af social sikring i Tyskland, kan der ikke opnås exemptionlempelse i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne i Tyskland kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende kraft, kan der ske exemptionlempelse efter de almindelige genoptagelsesregler.
Hvis en lønmodtager efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, kan der ikke opnås exemptionlempelse, selvom der er betalt sociale bidrag i arbejdslandet.
Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om social sikring, når en medarbejder udsendes af en dansk arbejdsgiver til et andet EU-land, Schweiz, Norge, Island eller Liechtenstein. Arbejdsgiveren eller lønmodtageren skal underrette Udbetaling Danmark om arbejdet i et andet medlemsland på et særligt spørgeskema.
Se også
Se også https://www.borger.dk/Sider/International-social-sikring.aspx
Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren.
Hvis der efter det pågældende lands lovgivning fx ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, kan en sådan person få exemptionlempelse, hvis vedkommende efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.
Se også
Se også skatteministerens svar til skatteudvalget L 43/1999 - bilag 20.
Se også
Se også skatteministerens redegørelse over for Folketingets Skatteudvalg for virkningen af den nye DBO med Tyskland. Se TfS 1996, 464.
Udbytte
Artikel 24, stk. 2, litra c- e, omfatter regler for lempelse af dansk skat på udbytte, som udbetales til et dansk moderselskab fra et datterselskab i Tyskland.
Hvis det danske moderselskab ejer mere end 10 pct. af det tyske datterselskab, fritages udbyttet for beskatning i Danmark. Se artikel 24, stk. 2, litra c. Fritagelsen gælder dog kun, hvis
- overskuddet i datterselskabet er omfattet af beskatning i Tyskland eller et andet land, som er sammenlignelig med dansk selskabsbeskatning, eller
- udbyttet dækker over udbytte fra aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland, og disse udbytter ville være fritaget for dansk beskatning, hvis aktierne var direkte ejet af det danske selskab. Se artikel 24, stk. 2, litra d.
Hvis et dansk moderselskab ikke kan blive fritaget efter litra d, skal der ved nedsættelsen af den danske skat af udbyttet tages hensyn til den underliggende selskabsskat af den indkomst, hvoraf udbyttet er udloddet. Se artikel 24, stk. 2, litra e.
Eksempler
En skatteyder, der var bosat i Danmark og arbejdede i Tyskland kunne fra den 1. januar 2001 kun få creditlempelse for tysk skat af lønindkomsten, idet hun efter aftale efter artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 fortsat var omfattet af dansk lovgivning om social sikring og dermed ikke betalte sociale bidrag i Tyskland. Se SKM2007.75.VLR.
Se også afsnit C.A.4.1.11 om fradrag for obligatoriske bidrag til udenlandsk social sikring.
Hvis der kan indrømmes exemptionlempelse på skat af lønindkomst efter artikel 24, stk. 2, litra f, fordi lønmodtageren er socialt sikret i Tyskland, kræves der dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat. Se artikel 24, stk. 2, litra g.
Selvangivelse af udenlandsk indkomst her i landet og deraf følgende underretning til de tyske skattemyndigheder, opfylder ikke betingelsen i artikel 24, stk. 2, litra g, om, at der herved er taget skridt til betaling af tysk skat af den pågældende indkomst. Resultatet er derfor, at der kun skal indrømmes creditlempelse med kr. 0 som betalt tysk skat. Det er heller ikke tilstrækkelig, at skatteyderen ved - dokumenterbart - at have indsendt selvangivelse til de tyske skattemyndigheder, har truffet sådanne sædvanlige foranstaltninger til at betale tysk skat, at denne situation er dækket af betingelsen i artikel 24, stk. 2, litra g. Resultatet bliver derfor, at der indrømmes en creditlempelse på kr. 0, og der vil først kunne lempes efter exemptionreglen, når skatteyderen senere kan fremvise en opkrævning på den tyske skat. Se TfS 1998, 299.
Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgifter til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning ikke reducerer den udenlandske indkomst. Se TfS 1995, 752 LSR. Se også TfS 1993, 106 SKM.
Gewerbesteuer kan ikke sidestilles med i de i LL § 14, stk. 1, nævnte skatter af næring eller med driftsomkostninger efter SL § 6 a, men må anses for en indkomstskat, der ikke kan fradrages. Se skd. medd. nr. 28, s. 75.
I en konkret sag har Tyskland tidligere meddelt, at man var enig med Danmark i, at bopælslandet Danmark var berettiget til at medregne en i Tyskland optjent indkomst i beregningsgrundlaget for den danske skat, men at Tyskland ikke tilsvarende kunne medregne den danske indkomst i beregningsgrundlaget ved beregningen af skatten af den tyske indkomst. Tyskland har nu forladt denne opfattelse og begrunder ændringen i opfattelsen med en ændring i interne tyske skatteregler. Told- og Skattestyrelsen er enig med Tyskland i, at der ikke er noget i den tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomsts progressionsforbehold i artikel 19 og for så vidt heller ikke i den nugældende overenskomsts artikel 24, stk. 2, litra f, der hindrer Tyskland i som kildestat at anvende et progressionsprincip herunder at medregne den indtjente indkomst i bopælslandet i beregningsgrundlaget for skatten af kildestatsindkomsten. Se SKM2004.165.TSS.
Bemærk
Om nedsættelse af den danske skat på pension fra ansættelse hos det danske mindretals institutioner i Sydslesvig for personer, der er hjemmehørende i Tyskland, se artikel 18.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 25: Beskatningsregler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Artiklen handler om beskatning af fast ejendom og al anden formue i forbindelse med dødsboer, arv og gaver.
Se også
Se også DBO'en artikel 25 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 26: Undgåelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Artiklen handler om lempelse i forbindelse med beskatning af dødsboer, arv og gaver efter artikel 25.
Begge lande anvender creditlempelse.
Se også
Se også DBO'en artikel 26 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 27: 5 års regel
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Artiklen handler om beskatning af dødsboer, arv og gaver.
Artiklen indeholder en undtagelsesregel til artikel 4. Udstationerede personer, kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land.
Se også
Se også DBO'en artikel 27 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 28: Fradrag af gæld
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Artiklen handler om beskatning af dødsboer, arv og gaver.
Bestemmelsen fastsætter generelle regler om fordeling af gæld. Gæld, som er sikret i eller som er økonomisk forbundet med en fast ejendom, et fast driftssted eller et fast sted, som afdøde eller gavegiver havde i det andet land end sit bopælsland, skal fratrækkes i værdien af disse formuegoder. Alle andre slags gæld skal fratrækkes i de formuegoder, der kun kan beskattes i afdødes eller gavegivers bopælsland.
Se også
Se også DBO'en artikel 28 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 29: Genstand for bistand
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
De kompetente myndigheder skal yde hinanden bistand i nærmere bestemt omfang. Danmark og Tyskland har den 24. februar 2005 indgået ny aftale om gensidig administrativ bistand på skatteområdet. Se BKI nr. 11 af 29/4 2005 om aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Tyskland om gensidig administrativ bistand på skatteområdet.
Aftalen indeholder bestemmelser om bistand til udveksling af oplysninger i alle former, simultane revisioner og tilstedeværelse af udenlandske embedsmænd ved skatteundersøgelser. Der er udarbejdet et særligt tillæg om simultane revisioner.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 30: Oplysninger efter særlig anmodning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Den kompetente myndighed i det ene land skal efter anmodning fra den kompetente myndighed i det andet land yde alle oplysninger, som er nødvendige for dette land til påligning, opkrævning, inddrivelse og tvangsinddrivelse af skat eller for anvendelsen af DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 31: Oplysninger uden særlig anmodning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Den kompetente myndighed skal uden forudgående anmodning videregive oplysninger i en række nærmere angivne tilfælde, herunder når der er grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i det andet land.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 32: Indbyrdes modstridende oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Der skal ske underretning, hvis de modtagne oplysninger forekommer at være i modstrid med oplysninger, som den kompetente myndighed er i besiddelse af.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 33: Inddrivelse af skattekrav
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Reglen forpligter de to lande til inddrivelse af skattekrav.
Eksempel
Inddrivelse i 1998 af tysk skattekrav vedrørende skat for 1990 efter artikel 33 blev ikke forhindret af artikel 34, da den 5-årige forældelse efter 1908-loven skulle beregnes fra forfaldstidspunktet efter tyske regler. Det var den 7. oktober 1996. Se TfS 1999, 807 (LR) og Skat Udland 1999, 245.
Eksempel
Af de grunde, der om forældelse var anført af fogedretten og tiltrådt af Østre Landsret, tiltrådte Højesteret, at det rejste tyske skattekrav ikke var forældet efter dansk eller tysk ret.
Højesteret anførte videre, at et endeligt eksigibelt krav efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 33, skal inddrives, som om det var den anmodede stats eget krav, alene med forbehold af artikel 33, stk. 5 og artikel 34. (forældelse), medmindre inddrivelse vil være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 37.
Da der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddrivelsen ville være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 37, stadfæstede Højesteret Østre Landsrets kendelse, og det foretagne udlæg blev derfor opretholdt.
Højesteret afviste under henvisning til dette at påkende de øvrige indsigelser, som den kærende havde fremsat. Kærendes indsigelser var bl.a. at det tyske skattekrav ikke var tilstrækkeligt sikkert til, at der kunne foretages udlæg, idet det var usikkert om Tyskland i de pågældende indkomstår havde beskatningsretten til kærendes indkomst, at det rejste krav ikke var korrekt opgjort, og at de tyske skattemyndigheder havde udvist retsfortabende passivitet. Se SKM2005.117.HR.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 34: Forældelsesfrister
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Bestemmelsen regulerer lovvalget i forældelsesspørgsmål.
Det land, der skal foretage inddrivelsen, er ikke pligtig til at inddrive kravet, hvis det ikke kan inddrives efter dens egen lovgivning. Se også artikel 33.
Se også
Artikel 35: Forkyndelse af dokumenter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Reglen forpligter de to lande til at yde bistand med forkyndelse af dokumenter.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 36: Indholdet og svaret på anmodning om bistand
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Det er her nærmere angivet, hvilke oplysninger, der skal medsendes i forbindelse med en anmodning om bistand, samt regler om underretning om resultatet.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 37: Begrænsninger i pligten til at yde bistand
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Artiklen fastlægger nærmere regler om begrænsninger i pligten til at yde bistand.
Se også
Se også
Artikel 38: Tavshedspligt
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
De modtagne oplysninger er undergivet tavshedspligt efter reglerne i det modtagende land eller efter reglerne i det meddelende land, hvis disse regler er mere restriktive. Oplysningerne må meddeles til personer eller myndigheder beskæftiget med forskellige nærmere nævnte opgaver vedrørende skat.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 39: Klager
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Bestemmelsen fastslår, at indsigelser som hovedregel skal behandles af det land, der har truffet foranstaltninger efter DBO'en.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 40: Omkostninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om bistand i skattesager.
Sædvanlige omkostninger ved at yde bistand dækkes af det land, der yder bistand. Ekstraordinære omkostninger dækkes af det land, der anmoder om bistanden.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.
Artikel 41: Ikke-diskriminering
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 42: Forhandlinger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Reglen giver mulighed for forhandlinger mellem de kompetente myndigheder om tvivlsspørgsmål mv. De kan forhandle både om fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten i almindelighed men også i enkelttilfælde.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 43: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen er udvidet med en regel om tilfælde, hvor de kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden for så vidt muligt at opnå enighed.
Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 44: Fremgangsmåde
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
De to landes kompetente myndigheder kan kommunikere direkte med hinanden, og de kan anmode et uafhængigt organ om at afgive en ekspertudtalelse om en konkret sag. Derudover kan der blive tale om anvendelse af et voldgiftsudvalg ifølge EU's voldgiftskonvention. Se konvention af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud - 90/436/EØF.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 45: Anvendelsen af overenskomsten i særlige sager
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Bestemmelsen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.
Bestemmelsen giver bopælslandet mulighed for at anvende creditlempelse, selv om skatten af en indkomst skal lempes efter exemptionmetoden efter artikel 24. Det gælder i de såkaldte kvalifikationskonflikter, som kan medføre, at en indkomst ikke bliver beskattet i nogen af landende (dobbelt ikke-beskatning), eller kun bliver delvis beskattet. Se artikel 45, stk. 1, litra a.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23.1 om kvalifikationskonflikter.
Bestemmelsen giver mulighed for, at et land efter forudgående konsultation kan meddele det andet land, at det i fremtiden vil undgå dobbeltbeskatning for bestemte indkomsttyper efter creditmetoden i stedet for exemptionmetoden. Se artikel 45, stk. 1, litra b.
Danmark har benyttet denne mulighed med hensyn til beskatning af lønindkomst, hvor der er skiftet fra exemptionlempelse til creditlempelse, når lønmodtageren ikke er socialt sikret i Tyskland. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.
Bestemmelsen indeholder også en omgåelsesklausul. Se artikel 45, stk. 2.
Se også
Se også DBO'en artikel 45 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 46: Tilbagebetaling af kildeskat
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Artiklen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.
Artiklen handler om tilbagebetaling af kildeskat efter anmodning af især udbytter, renter og royalties. Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling af kildeskat er 4 år efter udløbet af det kalenderår, hvor den pågældende indkomst blev udbetalt. Anmodning om tilbagebetaling skal rettes til det land, der har tilbageholdt kildeskatten. Dette land kan forlange en bekræftelse vedrørende fuld skattepligt fra det andet land.
Se afsnit A.B.4.1.2.1 om tilbagesøgning af dansk udbytteskat og royaltyskat.
Se også
Se også DBO'en artikel 46 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 47: Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en subsidiær beskatningsret for udsenderlandet, når modtagerlandet ikke kan beskatte på grund af folkeretten eller særlige aftaler. Derudover er der en særlig regel om, hvor den pågældende person skal anses for hjemmehørende. Se artikel 47, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 48: Territorial udvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Artikel 49: Ikrafttræden
DBO'en trådte i kraft den 25. december 1996 og har virkning fra 1. januar 1997.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 50: Gyldighedsperiode, Opsigelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| | Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| | SKM2005.117.HR | Artiklerne 33, 34 og 37. Højesteret fandt i denne afgørelse, at et endeligt eksigibelt krav efter DBO'en mellem Danmark og Tyskland, artikel 33, skulle inddrives, som om det var den anmodede stats eget krav, alene med forbehold af artikel 33, stk. 5 og artikel 34, medmindre inddrivelse vil være i strid med DBO'ens artikel 37. Da der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddrivelsen ville være i strid med DBO'ens artikel 37, stadfæstede Højesteret Østre Landsrets kendelse, og det foretagne udlæg blev derfor opretholdt. Højesteret afviste under henvisning til dette, at tage klagers øvrige indsigelser under påkendelse. Klagers indsigelser var bl.a. at det tyske skattekrav ikke var tilstrækkeligt sikkert til, at der kunne foretages udlæg, idet det var usikkert om Tyskland i de pågældende indkomstår havde beskatningsretten til klagers indkomst, at det rejste krav ikke var korrekt opgjort, og at de tyske skattemyndigheder havde udvist retsfortabende passivitet. | |
| SKM2005.79.HR | Artikel 4. Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til Danmark og henholdsvis Tyskland og Storbritannien, at Danmark i 1994 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for bosat eller hjemmehørende i Danmark efter de relevante DBO'er, og beskatningsretten tilkom Danmark. | Dagældende artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra b, nu artikel 4, stk. 2, litra a. |
| SKM2004.257.HR | Artikel 4. Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland, at Danmark i perioden fra 1. marts 1986 til ultimo 1989 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for hjemmehørende i Danmark efter den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, og beskatningsretten tilkom Danmark. | Dagældende artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra b, nu artikel 4, stk. 2, litra a. |
| | SKM2004.116.HR | Artikel 5. Højesteret fandt, at en virksomhed med udlejning af helikopter ikke havde fast driftssted i Tyskland. Avancen ved salg af helikopteren skulle derfor beskattes i Danmark efter den dagældende artikel 4, stk. 1, om fast driftssted. | |
| | SKM2003.90.HR | Artikel 18. Sociale pensioner, som udbetales af Danmark til en person, som er bosat i Tyskland, er omfattet af artikel 18, stk. 2 og ikke af artikel 18, stk. 4. Sagsøgerens folkepension var derfor ikke omfattet af overgangsreglen i artikel 18, stk. 4, og skulle beskattes i Danmark. | |
| Landsretsdomme |
| | SKM2007.75.VLR | Artikel 24. En skatteyder, der var bosat i Danmark og arbejdede i Tyskland kunne fra den 1. januar 2001 kun få creditlempelse for tysk skat af lønindkomsten, idet hun efter aftale efter artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 fortsat var omfattet af dansk lovgivning om social sikring og dermed ikke betalte sociale bidrag i Tyskland. | |
| | SKM2006.218.ØLR | Artikel 34. De tyske skattemyndigheder havde efter DBO'en mellem Tyskland og Danmark anmodet de danske skattemyndigheder om at inddrive et tysk skattekrav for indkomståret 1994 hos en dansk statsborger. Idet fogedretten fandt, at det tyske skattekrav ikke var forældet efter såvel danske som tyske forældelses-regler, efter DBO'ens artikel 34, blev et af Helsingør Kommune foretaget udlæg opretholdt. I den forbindelse fandt fogedretten ikke, at spørgsmålet om fastsættelse af forfaldsdato for et tysk skattekrav kunne fastsættes efter andre regler end de tyske regler. Fogedretten lagde derfor til grund, at forfaldsdatoen var som oplyst af de tyske skattemyndigheder. Østre Landsret traf afgørelse om, at den af Helsingør Kommune foretagne udlægsforretning hos en dansk statsborger for et tysk skattekrav skal nyde fremme. Et af Helsingør Kommune foretaget udlæg efter DBO'ens artikel 33 hos en dansk statsborger for et tysk skattekrav for indkomståret 1994 blev derfor opretholdt. Landsretten lagde til grund, at det tyske skattekrav senest var forfaldet på udlægsdatoen, og at det tyske skattekrav ikke var forældet efter de tyske og danske regler, hverken da de tyske skattemyndigheder foretog skatteansættelsen, eller da Helsingør Kommune foretog udlæg. | |
| Landsskatteretten |
| | SKM2006.462.LSR | Artikel 18. Pensionsudbetalinger fra Baden-Württembergische Versorgungsanstalt für Ärtze, Zahnärtze und Tierärtze er omfattet af artikel 18, stk. 2. | |
| SKM2001.26.LSR | Artikel 15. Ved opgørelse af opholdsdage i Tyskland efter artikel 15, stk. 2, medregnes både arbejdsdage og fridage. | |
| | TfS 1995, 752 LSR | Artikel 24. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgifter til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning ikke reducerer den udenlandske indkomst. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| SKM2020.208.SR | xArtikel 5. Spørger, der var en tysk virksomhed, havde en dansk medarbejder. Medarbejderen skulle i en periode på 6 måneder arbejde fra et hjemmekontor i Danmark. Spørger havde oplyst, at der ville blive udøvet kernevirksomhed fra medarbejderens hjem. Medarbejderen skulle arbejde 3 dage om måneden i Tyskland, og resten af måneden i Danmark. Skatterådet svarede imod spørgers ønske, at spørger fik fast driftssted i Danmark.x | |
| | SKM2019.488.SR | Artikel 5. Spørger var et tysk selskab, hvis aktivitet var at mægle med brændstof yil skibe og relaterede services. Skatterådet bekræftede, at spørger havde fast driftssted i Danmark. Medarbejderens hjemmekontor ansås således for e fast forretningssted, hvorfra medarbejderen løbende arbejdede. Da medarbejderen modtog instrukser og løn fra spørger, ansås medarbejderen for at udøve selskabets virksomhed i Danmark i den betydning, som det fremgår af kommentarerne til artikel 5 i OECD's Modeloverenskomst 2017. | |
| | SKM2019.290.SR | Artikel 4. Spørger havde stiftet et dansk selskab og ønskede at bo og arbejde i Danmark. Spørgers familie blev boende i Tyskland. Skatterådet svarede på spørgsmål om indtræden af fuld dansk skattepligt og spørgsmål om skattemæssigt hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skatterådet svarede, at der indtrådte fuld dansk skattepligt, og at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på grundlag af sit ophold her i landet. | |
| SKM2019.64.SR | Artikel 4. Skatterådet svarer, at Spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en ejendom her i landet, men at Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvor Spørger arbejder og sædvanligvis opholder sig. Skatterådet svarer også, at Tyskland har beskatningsretten til Spørgers løn for arbejde udført i Tyskland og Danmark. Et spørgsmål om kørsel i en bil i Danmark på tyske nummerplader afvises. Skatterådet svarer endelig, at Spørger ikke kan opnå fradrag for dobbelt husførelse og befordring. | |
| SKM2019.63.SR | Artikel 15 og 19. Skatterådet svarede at beskatningsretten til et beløb, som er betalt som et udligningstillæg fra offentlige midler i Tyskland til en lærer, som er midlertidigt ansat og arbejder i Danmark, tilkommer Danmark ifølge den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. | |
| SKM2018.545.SR | Artikel 18. Spørgeren ønsker at flytte med sin ægtefælle til Danmark, og ønsker svar vedr. beskatningen af sine tyske pensioner. Skatterådet bekræfter, at Tyskland efter ægteparrets etablering af skattemæssigt hjemsted i Danmark fortsat kan beskatte tysk social pension og tysk privat pension, som vedrører spørgerens tidligere tyske ansættelsesforhold. Det fremgår også af svaret, at Danmark beskatter pensionerne som nyt bopælsland og lemper for dobbeltbeskatningen. | |
| SKM2018.525.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørgers ansættelse af en fast medarbejder i Danmark, der skulle samle oplysninger om de skandinaviske lande, ikke medførte et fast driftssted i Danmark, idet det lagdes til grund, at de indsamlede oplysninger ikke bearbejdedes eller redigeredes i Danmark, men blev videresendt ubearbejdet til Tyskland, hvor redigeringen skulle ske, og at der med arbejdet i Danmark alene var tale om en beskrivelse af fakta. | |
| SKM2018.251.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede imod spørgers ønske, at H1 GmbH fik fast driftssted i Danmark, jf. art. 5, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst for den kontrakt, der var indgået med H2 ApS. | |
| SKM2017.651.SR | Artikel 18. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra en privat pensionsordning i Danmark var skattefri i Danmark. Spørger, der bor og er skattepligtig i Tyskland, havde tidligere været hjemmehørende i Danmark i en del af den periode, hvor der havde været indbetalt til pensionsordningen med bortseelsesret. Efter DBO'en mellem Danmark og Tyskland, artikel 18, stk. 4, kunne Danmark som kildeland beskatte udbetalinger, når spørger tidligere havde været hjemmehørende i Danmark. | |
| SKM2017.519.SR | Artikel 5. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktiviteter ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark. En tysk virksomhed drev virksomhed med handel med teknisk udstyr i Danmark. Virksomheden havde ansat en salgsmedarbejder og en servicemedarbejder, der skulle udføre forskellige aktiviteter i Danmark for den tyske virksomhed. Det kontorarbejde, der skulle udføres i salgsmedarbejderens private hjem, blev udført i tilknytning til hans arbejde for spørgeren. I det konkrete tilfælde blev aktiviteten anset at udgøre et fast driftssted i Danmark. Skatterådet kunne henvise til SKM2017.213.SR. | |
| SKM2017.515.SR | Artikel 5. Et tysk byggeselskabs aktiviteter i Danmark udgjorde ikke et fast driftssted efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland art. 5, stk. 2 og stk. 4. | |
| SKM2017.496.SR | Artikel 20. Skatterådet kunne bekræfte, at det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Danmark ikke kan beskatte spørgers ph.d.-legat, som var udbetalt fra Tyskland. | |
| SKM2017.495.SR | Artikel 20. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som var ph.d.-studerende, ikke skulle betale skat i Danmark af det stipendium, hun ville modtage fra en fond i Tyskland. | |
| SKM2017.213.SR | Artikel 5. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der efter ansættelsen af salgsmedarbejder i Danmark fortsat ikke var etableret et fast driftssted i Danmark for Spørger. Selskabet var derfor begrænset skattepligtigt efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk.1, litra a. | |
| SKM2017.106.SR | Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at den tyske virksomhed A´s aktiviteter i Danmark ikke ville udgøre et fast driftssted i Danmark i henhold til artikel 5, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der hensås til, at A påtænkte at udføre det som projekt 2 beskrevne byggearbejde, og at A tidligere havde udført det som projekt 1 beskrevne byggearbejde på samme ejendom og for samme ordregiver. Der var ved besvarelsen lagt til grund, at byggepladsen måtte anses for opgivet i perioden mellem projekt 1 og projekt 2, og at der ikke mellem parterne var indgået en rammeaftale vedrørende arbejder på ordregivers ejendom. Perioden mellem projekt 1 og projekt 2 fandtes ikke at skulle medregnes, når det skulle vurderes, om A fik fast driftssted i Danmark. Projekt 2 omfattede en aktiv byggeperiode på 6 - 7 måneder og en planlagt pause på 3 måneder. Allerede fordi byggeperioden ikke oversteg 12 måneder, fik A ikke fast driftssted i Danmark, såfremt projekt 2 blev iværksat. | |
| SKM2016.568.SR | Skatterådet svarede, at et tysk selskabs aktiviteter i Danmark med vedligeholdelse og teknisk service på to vindturbiner i en vindkraftpark udgjorde et fast driftssted efter art. 5, stk. 1 eller stk. 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der var indgået en femårig kontrakt om vedligeholdelsesarbejde, og det tyske selskab forventedes at være til stede i vindmølleparken 120-150 dage om året. | |
| SKM2016.250.SR | Artikel 5. Selskab A, et tysk selskab, havde indgået kontrakt vedrørende isolering af to skibe (levering af materiel og ydelser) og ombygning af to skibe indvendigt (interiør og design). Aktiviteternes varighed i Danmark udgjorde mere end 12 måneder. Skatterådet fandt, at aktiviteterne medførte, at A fik fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der indholdsmæssigt svarer til artikel 5, stk. 3, i OECDs Modeloverenskomst. Skatterådet fandt i den forbindelse, at bygge-, anlægs- og monteringsarbejde også kunne udføres på et skib. Det indvendige ombygningsarbejde på de to endnu ikke færdige skibe udgjorde derfor bygge-, anlægs- og monteringsarbejde omfattet af modeloverenskomstens artikel 5, stk. 3. Fast driftssted. | |
| SKM2016.217.SR | Artikel 5. Selskabet, A GmbH & Co. KG, er et tysk selskab, der fremstiller elektroniske anlæg og systemer. Selskabet havde ansat en ny eksportleder, der skulle udføre ca. 20 % af arbejdet fra sin bopæl i Danmark. Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke fik fast driftssted i Danmark i henhold artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet fandt, at eksportlederens private bopæl udgjorde et "forretningssted", der var til disposition for spørger, og at aktiviteterne for spørger var "fast" i tidsmæssig forstand. Eksportlederens aktiviteter i Danmark blev dog efter en samlet konkret vurdering anset for at være af forberedende og hjælpende karakter. Der var primært lagt vægt på, at 80 % af eksportlederens arbejde skulle udføres uden for Danmark, at arbejdsopgaverne primært knyttede sig til kunder uden for Danmark, og at kontakten til danske kunder ikke indebar nogen forhandlingsposition. Ikke fast driftssted. | |
| SKM2015.467.SR | Artikel 5. Skatterådet fandt, at A GmbH ikke fik fast driftssted i Danmark i forbindelse med ansættelse af en medarbejder, M, der var bosiddende i Danmark. Ms arbejdsopgaver bestod i at optimere og overvåge A GmbHs produkters udvikling og fremstilling mv. M ville have rejseaktiviteter på omkring 60-120 dage om året til primært Asien og sekundært Tyskland. Efter karakteren af det udførte arbejde og det forhold, at en stor del af disse blev udført i udlandet fandt Skatterådet, at Ms aktiviteter havde karakter af forberedende eller hjælpende karakter. Ikke fast driftssted. | |
| SKM2015.129.SR | Artikel 5. Skatterådet fandt, at et tysk selskab fik fast driftssted i Danmark efter den dansk-tyske DBO. Selskabet havde indgået en aftale med B om udførelse af grundarbejde i Danmark. Selskabet ville være til stede i Danmark i perioder på ca. 2-90 dage ad gangen over ca. 2-3 år. De midlertidige afbrydelser af arbejdet havde ikke en sådan karakter, at der kunne afviges fra hovedreglen om, at midlertidige afbrydelser skulle regnes med ved beregning af 12-måneders fristen vedrørende bygnings- anlægs- eller monteringsarbejde. Fast driftssted. | |
| SKM2014.34.SR | Artikel 4 og 10. Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2. Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte, omfattet af artikel 10 i DBO'en mellem Danmark og Tyskland. | |
| SKM2013.705.SR | Artikel 18. Skatterådet bekræftede, at en erstatning med løbende udbetalinger til spørgeren fra den tyske stat som følge af svære skader forårsaget af Thalidomid-behandling, skulle anses for ydelser i henhold til sociallovgivningen i Tyskland. Udbetalingerne kunne derfor kun beskattes i Tyskland, jf. artikel 18, stk. 2. | |
| SKM2012.566.SR | Artikel 5. En underentreprenør opholdt sig på en byggeplads i 11 måneder, og fik derfor ikke fast driftssted, da opholdet var under 12 måneder. | |
| | SKM2006.1.SKAT | Artikel 18. De danske og tyske kompetente myndigheder er enige om, at visse tyske tvungne pensionsordninger, der indbetales til af selvstændige læger, apotekere, advokater, arkitekter m.fl. og derfor er fritaget for obligatoriske sociale pensionsbidrag, skal anses som sociale pensioner. Udbetalinger fra disse ordninger skal anses for omfattet af artikel 18, stk. 2 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, således at Tyskland har beskatningsretten til udbetalingerne. | |
| | TfS 1999, 807 LR | Artikel 33. Inddrivelse i 1998 af tysk skattekrav vedrørende skat for 1990 efter artikel 33 blev ikke forhindret af artikel 34, da den 5-årige forældelse i 1908-loven skulle beregnes fra forfaldstidspunktet efter tyske regler. | |
| | TfS 1998, 307 | Artikel 18. Danmark skal give exemptionlempelse efter artikel 24, stk. 2, litra f, for ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser efter tysk sociallovgivning, der falder ind under art. 18, stk. 2. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med et nettobeløb. | |
| | TfS 1997, 526 LR | Artikel 16. Ligningsrådet anså ikke en prokurist for omfattet af artikel 16, stk. 2 i den dansk-tyske DBO, da han som prokurist ikke var ansvarlig for ledelsen af det tyske selskab. Hans løn mv. var i stedet omfattet af artikel 15, stk. 2. | |
| | TfS 1996, 800 | Artikel 20. Beskatningsretten til SU, der udbetales fra Danmark til personer med bopæl i Tyskland, som pendler til et uddannelsessted i Danmark, tilkommer Tyskland, idet der er tale om "anden indkomst". | |
Spørger var et tysk selskab, hvis aktivitet var at mægle med brændstof til skibe og relaterede services, men ikke begrænset til området shipping og råstoffer. Selskabets virksomhed udgjorde kun formidling (broker), ikke køb og salg. Spørgers kunder var etableret i hele verden.
Spørger havde ansat en dansk statsborger som Bunker broker, som havde sin bopæl i Danmark.
Medarbejderen refererede til den administrerende direktør og udførte sit arbejde fra et hjemmekontor i Danmark. Medarbejderen var forpligtet til at rejse i det omfang arbejdet krævede det. Spørger ønskede bekræftet, at spørgers aktiviteter udgjorde et fast driftssted i Danmark ifølge selskabsskattelovens § 2 stk.1, litra a, sammenholdt med den dansk - tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skatterådet bekræftede, at spørger havde fast driftssted i Danmark. Medarbejderens hjemmekontor ansås således for et fast forretningssted, hvorfra medarbejderen løbende arbejdede. Da medarbejderen modtog instrukser og løn fra spørger, ansås medarbejderen for at udøve selskabets virksomhed i Danmark i den betydning, som fremgår af kommentarerne til artikel 5 i OECD’s Modeloverenskomst 2017.