Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Der er afgift på cigaretpapir, skrå og snus. Se xFORBRAL § 12x og x§ 13x.
Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering eller ved modtagelse fra udlandet.
Lovgrundlag
Reglerne om afgift af cigaretpapir, skrå og snus står i lov om forskellige forbrugsafgifter. Se xlovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018x med senere ændringer.
Loven forkortes i denne vejledning til FORBRAL.
Loven er bl.a. ændret ved
- § 5 i xlov nr. 1431 af 5. december 2018x. I den anledning blev der i xFORBRAL § 14 ax, stk. 2, og xFORBRAL § 16 ax, stk. 8, indført bagatelgrænser svarende til en afgiftspligtig mængde på op til 10.000 kr. årligt for registrering som henholdsvis oplagshaver og varemodtager
- § 8 i xlov nr. 1728 af 27. december 2018x. I den anledning blev bl.a. kravet om banderolering af cigaretpapir ophævet, og det afgiftspligtige vareområde i xFORBRAL § 13x blev ændret, så "snus" herefter kun omfatter snus til nasalt brug, og så det afgiftspligtige vareområde i bestemmelsen i øvrigt kun omfatter produkter, som lovligt kan markedsføres efter lov om tobaksvarer m.v.
- § 12 i xlov nr. 1126 af 19. november 2019x. I den anledning blev der i xFORBRAL § 22x, stk. 1, foretaget en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om en skærpet bødepraksis ved overtrædelser af bestemmelsen
- § 2 i xlov nr. 1588 af 27. december 2019x. I den anledning xblevx satsen xforhøjetx for kardusskrå og snus til nasalt brug omfattet af xFORBRAL § 13x, stk. 1, til 113 kr. pr. kg, og satsen for anden røgfri tobak omfattet af xFORBRAL § 13x, stk. 2, forhøjextx til 410,76 kr. pr. kg - for begge bestemmelser fra og med 1. april 2020
Fra og med 1. januar 2022 affattes xFORBRAL § 13x på ny. Samtidig forhøjes satsen for kardusskrå og snus til nasalt brug omfattet af xFORBRAL § 13x, stk. 1, til 126,93 kr. pr. kg, og satsen for anden røgfri tobak omfattet af xFORBRAL § 13x, stk. 2, forhøjes til 461,37 kr. pr. kg.
Historik
Afgiften blev indført på tobak dyrket her i landet i 1912. I 1992 blev afgiften flyttet fra tobaksafgiftsloven til lov om forskellige forbrugsafgifter. Det blev gjort for at adskille afgiften fra tobaksvarer, som blev omfattet af EU's harmoniserede afgifter. I samme anledning blev afgiften af skrå og snus omlagt fra en værdiafgift til en vægtafgift.