Indhold

Dette afsnit handler om restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence og indeholder nærmere retningslinjer for restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af et forslag til en frivillig kreditorordning.

Afsnittet indeholder:

Deltagelse i kreditormøder
Udlæg
Inddrivelsesinstrumenter i forbindelse med en frivillig kreditorordning
Betingelser for at tiltræde et forslag til en frivillig kreditorordning
Skæringstidspunktet
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Deltagelse i kreditormøder

Det beror på restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering, om restanceinddrivelsesmyndigheden skal deltage, hvis der i forbindelse med behandlingen af et forslag til en frivillig kreditorordning indkaldes til kreditormøde.

I reglen bør restanceinddrivelsesmyndigheden deltage i sådanne møder, medmindre det skønnes ufornødent, bl.a. under hensyn til kravets eller kravenes ringe størrelse.

Restanceinddrivelsesmyndighedens deltagelse i mødet kan være afhængig af

skatte- og afgiftskravenes størrelse og stilling
virksomhedens art
om der sker begunstigelser af fordringshavere på de øvriges bekostning samt
omstændighederne i øvrigt.

Udlæg

Hvis den, der bistår skyldneren med at etablere den frivillige kreditorordning, anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om at frafalde allerede foretagne udlæg, kan restanceinddrivelsesmyndigheden give tilsagn om at frafalde udlæg, som vil bortfalde i tilfælde af konkurs.

Tilsagnet er betinget af følgende:

Andre fordringshavere frafalder også foretagne udlæg, der vil bortfalde ved konkurs.
RIM kan tiltræde det fremsatte forslag til en kreditorordning.

Inddrivelsesinstrumenter i forbindelse med en frivillig kreditorordning

Selv om en frivillig akkord er under forhandling, skal virksomhedens afregningsperiode for moms forkortes, hvis betingelserne herfor er til stede. Se momslovens § 62, stk. 1. Det samme gælder for lønsumsafgift. Se lønsumsafgiftslovens § 10, stk. 1, litra c og d. For visse punktafgifter, fx spiritusafgift, kan det også komme på tale at forkorte afgiftsperioden og betalingsfristen, ligesom en eventuel toldkredit vil skulle inddrages. Se toldlovens § 33, stk. 2.

Selv om der er opnået eller søgt opnået en frivillig akkord, skal der i forbindelse med den inddrivelse, der vedrører krav

der falder uden for akkorden eller
udgøres af forfaldne, ubetalte akkordrenter

som udgangspunkt modregnes, i det omfang det er muligt. Andre inddrivelsesinstrumenter såsom udlæg, subsidiært ægtefælleudlæg (for personskatterestancer), lønindeholdelse mv. kan også anvendes.

Hvis akkordforhandlingerne foregår i forbindelse med en indledt rekonstruktionsbehandling, medfører konkurslovens § 12 c, stk. 1, nr. 1, (om forbud mod arrest og udlæg) og konkurslovens § 12g (om modregning mv.) dog en begrænsning i muligheden for at foretage individualforfølgning. Selv om der ikke er indledt rekonstruktionsbehandling, kan muligheden for at gennemføre individualforfølgning i form af udlæg dog også være ophørt.

Udgangspunktet er, at en fordringshaver, der ikke - hverken udtrykkeligt eller stiltiende - har tiltrådt en kreditorordning eller har givet afkald på at foretage inddrivelsesskridt, i almindelighed ikke vil være bundet af en sådan ordning og derfor i reglen vil kunne holde sig til hele skyldnerens formue. En sådan fordringshaver kan derfor også gøre udlæg i de aktiver, som er tiltænkt de fordringshavere, der er omfattet af kreditorordningen. Dette gælder dog ikke, hvis der i forbindelse med etableringen af kreditorordningen er sket en egentlig overdragelse af aktiverne til en tillidsmand eller repræsentant for de fordringshavere, der er omfattet af ordningen, og de nødvendige sikringsakter er foretaget. RIM må i de tilfælde, hvor en akkord ikke kan tiltrædes, og der ønskes foretaget udlæg i sådanne aktiver, undersøge, om den sikringsakt, der evt. er nødvendig for at kunne afværge et udlæg, er foretaget.

Hvis RIM ud fra en samlet vurdering af akkordforslagets indhold, omstændighederne ved gældens opståen samt de andre momenter, der tillægges betydning, kan tiltræde akkordforslaget, bør der dog udvises en vis tilbageholdenhed med at anvende de gængse inddrivelsesinstrumenter, fordi en sådan individualforfølgning måske kan underminere akkorden. Skal en frivillig akkord muliggøres, vil det oftest forudsætte, at RIM - i lighed med øvrige fordringshavere - undlader at

foretage individualforfølgning ved at foretage udlæg i skyldnerens (eller eventuelt ægtefællens) aktiver
indgive konkursbegæring
foretage modregning hen over en fastlagt skæringsdag
foretage lønindeholdelse i løn, der skal bruges til at opfylde akkorden
kræve sikkerhedsstillelse hos virksomheden for den allerede eksisterende restance
afhente og bortsælge aktiver, i hvilke der er foretaget et udlæg, der vil bortfalde i tilfælde af konkurs eller indledt rekonstruktionsbehandling.

Hvis på den anden side restanceinddrivelsesmyndighedenikke kan tiltræde akkorden, og dette bl.a. skyldes den måde, hvorpå gælden er opstået, vil en konkursbegæring også skulle overvejes for at stoppe yderligere restancetilvækst. En konkurs bør også overvejes, hvis skyldneren ikke kan overholde akkorden eller atter bringer sig i restance over for det offentlige. Er der indledt rekonstruktionsbehandling, vil denne dog ende med en konkurs, medmindre der vedtages og stadfæstes en rekonstruktion, der indeholder en tvangsakkord, eller skyldneren ikke er insolvent. Se afsnit G.A.3.4.3.2 Administrationsgrundlaget.

Betingelser for at tiltræde et forslag til en frivillig kreditorordning

RIM kan tiltræde forslag til frivillig likvidation, frivillig akkord/likvidationsakkord og moratorium for både virksomheder med personlig hæftelse og virksomheder med begrænset hæftelse uanset størrelsen.

RIM skal, når der forhandles om en frivillig kreditorordning, skriftligt gøre skyldneren opmærksom på, at ordningen ikke medfører hel eller delvis fritagelse for et eventuelt strafansvar efter fx kildeskatteloven.

Frivillig likvidation

Restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til frivillig likvidation er betinget af følgende:

Forslaget skal være fremsat af en advokat eller en brancheforening.
Samtlige øvrige fordringshavere skal tiltræde likvidationen.
Der må ikke foreligge omstødelige dispositioner.
Skatte- og afgiftskrav mv. vedrørende tiden efter skæringsdagen skal anerkendes som fortrinsberettigede.
Løbende skatter og afgifter mv. skal angives og betales rettidigt.
De oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden har krævet, skal foreligge.
Forslaget må efter RIMs skøn anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i alle relationer, også når der tages hensyn til det offentliges interesser.

Restanceinddrivelsesmyndigheden skal ved tiltrædelsen tilkendegive, at skyldneren ikke frigøres for den del af det skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., som ikke dækkes af likvidationsdividenden

Er der tale om en frivillig afvikling af aktiverne i et aktie- eller anpartsselskab, er en tiltrædelse betinget af, at selskabet opløses og slettes fra registreringen i Erhvervsstyrelsen.

Frivillig akkord/likvidationsakkord

Restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til en frivillig akkord er betinget af følgende

Forslaget skal være fremsat af en advokat eller en brancheforening.
Forslaget skal være udarbejdet i nøje overensstemmelse med konkurslovens regler om tvangsakkord i rekonstruktion.
Der må ikke foreligge omstødelige dispositioner.
Samtlige øvrige fordringshavere skal tiltræde akkorden.
Samtlige fordringshavere skal som absolut hovedregel stilles lige. Efter princippet i konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4, kan det dog accepteres, at fordringshavere med krav på indtil 6.000 kr. dækkes fuldt ud uafhængigt af ordningen. De fordringer, der herved opnår fuld dækning, må dog kun udgøre en mindre andel af den samlede simple kreditormasse. Fordringer, som overstiger krav, der dækkes fuldt ud, skal dog give ret til udbetaling af mindst dette beløb. I visse sjældne tilfælde kan der også tillades en forskelsbehandling som beskrevet i afsnit G.A.3.4.2.2 Indholdet af en rekonstruktion.
Skatte- og afgiftskrav mv. vedrørende tiden efter skæringstidspunktet skal anerkendes som fortrinsberettigede og betales fuldt ud uafhængigt af akkorden.
Løbende skatter og afgifter mv. skal angives og betales rettidigt. I visse tilfælde må det overvejes at stille krav om sikkerhed for de løbende skatter og afgifter mv. Se afsnit G.A.3.4.3.5 RIMs vurdering af forslaget.
De oplysninger, som restanceinddrivelsesmyndigheden har krævet, skal foreligge.
Forslaget skal efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i alle relationer, også når der tages hensyn til det offentliges interesser.

For restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til en frivillig likvidationsakkord gælder de samme betingelser som for frivillig akkord, dog med undtagelse af betingelsen om betaling af løbende skatter og afgifter mv.

Herudover gælder yderligere:

Forslag til frivillig likvidationsakkord for aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde skal indeholde bestemmelse om, at selskabet/fonden skal afmeldes fra Erhvervsstyrelsen.
Forslag til frivillig likvidationsakkord for virksomheder med personlig hæftelse skal tillige opfylde betingelserne i eftergivelses- og henstandsreglerne.

I forbindelse med tiltrædelse af både forslag til frivillig akkord og frivillig likvidationsakkord skal det tilkendegives, at ethvert krav, som skyldneren måtte få på statskassen, og som efter konkurslovens § 12 g vil kunne anvendes til modregning i tilfælde af rekonstruktionsbehandling, vil blive afskrevet på den til enhver tid værende skyld uafhængigt af den tiltrådte ordning. Se Østre Landsrets dom i SKM2005.153.ØLR

I tilfælde, hvor en rekonstruktionsbehandling ikke er indledt, skal det også tilkendegives, at det forudsættes, at det vedtagne akkordforslags dato, dvs. den dato, hvor forslaget med tilhørende dokumentation fremsendes, i relation til anvendelse af konkurslovens regler om modregning sidestilles med datoen for indledning af rekonstruktionsbehandling.

Foruden de ovennævnte bemyndigelser er restanceinddrivelsesmyndigheden bemyndiget til at tiltræde alle forslag til frivillig akkord og frivillig likvidationsakkord, når den, der forestår ordningen, over for restanceinddrivelsesmyndigheden kan dokumentere, at ordningen kan gennemføres som en tvangsakkord i en rekonstruktion uden om restanceinddrivelsesmyndigheden.

Dokumentationen herfor kan enten være en erklæring fra fordringshavere eller en indeståelse fra en advokat.

Frivilligt moratorium

Restanceinddrivelsesmyndighedens tiltrædelse af forslag til et frivilligt moratorium er betinget af følgende

Forslaget skal være fremsat af en advokat eller en brancheforening.
Forslaget skal være udarbejdet i nøje overensstemmelse med reglerne i konkurslovens afsnit I A om moratorium i rekonstruktion.
Der må ikke foreligge omstødelige dispositioner.
De af ordningen omfattede skatte- og afgiftskrav skal tillægges renter i hele moratorieperioden i overensstemmelse med skatte- og afgiftslovgivningens regler herom.
Samtlige øvrige fordringshavere skal tiltræde ordningen. Efter princippet i konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 4, kan det dog accepteres, at fordringshavere med krav på indtil 6.000 kr. ikke omfattes af moratoriet. De fordringer, der derved ikke udsættes for henstanden, må dog kun udgøre en mindre andel af den samlede simple kreditormasse. I visse sjældne tilfælde kan der tillige tillades en forskelsbehandling som beskrevet i afsnit G.A.3.4.2.2 Indholdet af en rekonstruktion.
Skatte- og afgiftskrav mv. vedrørende tiden efter skæringsdagen skal anerkendes som fortrinsberettigede og betales uafhængigt af moratorieordningen.
Løbende skatter og afgifter mv. skal angives og betales rettidigt. I visse tilfælde må det overvejes at stille krav om sikkerhed for de løbende skatter og afgifter mv.
Forslaget skal efter restanceinddrivelsesmyndighedens skøn anses for rimeligt og hensigtsmæssigt i alle relationer, også når der henses til det offentliges interesser.

Ved tiltrædelsen skal det tilkendegives, at ethvert modregningsberettiget krav, som skyldneren måtte få på statskassen, ved modregning vil blive afskrevet på det til enhver tid værende skyldige beløb til det offentlige uafhængigt af den tiltrådte ordning.

Skæringstidspunktet

Skæringstidspunktet er den dag, man vælger at opgøre fordringerne.

Som nævnt ovenfor skal tiltrædelse af et akkordforslag normalt bl.a. betinges af, at der tages forbehold om, at der sker modregning i ethvert krav, som skyldner måtte få på statskassen vedrørende tiden inden akkordens skæringstidspunkt. Det modregnede beløb vil derfor blive afskrevet på det skyldige beløb til det offentlige på skæringstidspunktet.

I relation til skæringstidspunktet er det vigtigt at være opmærksom på, at overskydende skat anses for stiftet ved udgangen af det pågældende indkomstår, dvs. første dag efter indkomståret.

Det betyder, at man skal være varsom med formuleringen af skæringstidspunktet i akkordordninger, fordi et skæringstidspunkt den 31.12. vil medføre, at en overskydende skat, der som sagt først stiftes ved udløbet af den 31.12., dvs. den 1.1., anses for stiftet efter skæringstidspunktet. Det betyder, at der i denne situation ikke vil kunne modregnes som følge af ovennævnte modregningsforbehold.

Overskydende skat kan derimod modregnes i restancen inden skæringstidspunktet, hvis:

Skæringstidspunktet fremrykkes til fx den 1.1. eller et andet tidspunkt, der ligger efter stiftelsestidspunktet for overskydende skat.
Skæringstidspunktet er angivet som "indkomståret XXXX" frem for den 31.12.XXXX.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord Skemaet viser relevante afgørelser på området:	Yderligere kommentarer
Landsretten
SKM2005.153.ØLR	Akkord med forbehold om modregning i overskydende skatter med den akkorderede del af de skatter, der var omfattet af akkorden, blev indgået. Akkorden blev opfyldt. Årsopgørelse nr. 9 for et af de indkomstår, der var omfattet af akkorden, og som blev udskrevet med ændringer i henhold til en landsskatteretskendelse, viste - ud over "forfalden restskat" - overskydende skat, som ikke oversteg "forfalden restskat". Den overskydende skat blev modregnet af skattemyndighederne i den akkorderede del. Skatteyder krævede udbetaling af den i årsopgørelse nr. 9 viste overskydende skat med fradrag af visse beløb. Skatteyderen fik ikke medhold, da der var taget modregningsforbehold, og da skatteyder ikke havde betalt (mere end), hvad han skulle.	Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at der kan tages forbehold for eventuel modregning, når der indgås en frivillig aftale.
UfR 1992.423 VLK	Skyldner fik en kreditorordning, der var betinget af, at mindst 60 % af fordringshaverne tiltrådte den. Den 1. juni 1991 indgik skyldner en administrationsaftale med sin advokat, hvorefter han hver måned skulle betale et beløb til advokaten, der på vegne af de fordringshavere, der var omfattet af kreditorordningen, skulle administrere de modtagne beløb og heraf årligt udbetale et afdrag til dem. Den 2. juli 1991 foretog en fordringshaver, der ikke havde tiltrådt kreditorordningen, udlæg i de beløb, der var indbetalt til advokaten. Den 19. juli 1991 underrettede advokaten samtlige fordringshavere om, at ordningen var etableret. Under en genoptagelse af udlægsforretningen blev udlægget ophævet, da der fandtes allerede den 2. juli 1991 at være etableret en fast og endelig kreditorordning.
Sø- og Handelsretten
UfR 1978.292 SHD	Antaget, at nogle beløb, som en skyldner indbetalte til sin advokat som led i en kreditorordning, der med et par undtagelser omfattede alle fordringshavere, ikke kunne holdes uden for skyldnerens senere konkursbo som et separatistkrav for de fordringshavere, der var omfattet af kreditorordningen. Det skyldtes, at ordningen efter sit nærmere indhold ikke antoges at have en sådan "fasthed", at den kunne tages som udtryk for en sandsynlig endelig ordning af gældsforholdet til de pågældende fordringshavere. I de tilfælde, hvor der som supplement til deponeringen sker en håndpantsætning af indeståendet til fordel for fordringshaverne, kræves det, at meddelelse om denne pantsætning er nået frem til fordringshaverne. Ellers er der tale om en ugyldig selvbåndlæggelse, der medfører, at der kan foretages udlæg i depotet (TfS 1998, 577 VLD).
Byretten
UfR 1966.511	Insolvent skyldner anmodede advokat om at søge en ordning med fordringshaverne, fordi skyldner stillede sine aktiver til rådighed for advokaten og erklærede at ville indbetale 500 kr. månedligt til denne. Advokaten orienterede fordringshaverne herom og bad dem om at undlade individualforfølgning. Antaget, at de indestående midler på skyldners konto hos advokaten måtte betragtes som tilhørende fordringshaverne i fællesskab, og at en fordringshaver, der havde tiltrådt ordningen, derfor var afskåret fra at foretage udlæg i disse midler. At skyldner ikke havde overholdt de månedlige indbetalinger, og at advokaten havde afholdt enkelte presserende udgifter, bl.a. for at bevare skyldners faste ejendom, fandtes ikke at kunne begrunde udlæggets foretagelse. En anden fordringshaver, hvis fordring var stiftet efter betalingsordningens påbegyndelse, fandtes også afskåret fra at foretage udlæg i de hos advokaten indestående midler.