Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen for vin, frugtvin og vinbaserede alkoholsodavand.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Afgiftsberegning
- Tidligere afgiftssatser.
Afgiftssatser
Afgiften af vin, frugtvin og vinbaserede alkoholsodavand er fra og med 1. april 2019:
Afgiftsklasse | Ethanolindhold | Afgift pr. liter |
1 | >1,2 - 6 % | 5,18 kr. |
2 | >6 - 15 % | 11,26 kr. |
3 | >15 - 22 % | 15,08 kr. |
Se xØLVINAL § 3x, stk. 2.
For mousserende varer, dvs. varer med et overtryk på mindst 3 bar ved 20 grader celsius, bliver der opkrævet en tillægsafgift på 3,35 kr. pr. liter. Se xØLVINAL § 3 A.x
De aktuelle afgiftssatssatser, der gælder fra og med 1. april 2019, fremgår af § 5 i xlov nr. 270 af 26. marts 2019x.
Indtil den 31. december 2017 var der en tillægsafgift på vinbaserede alkoholsodavand. Tillægsafgiften er ophævet i henhold til § 6 i xlov nr. 1686 af 26. december 2017x. Disse drikkevarer er dog fortsat omfattet af afgiften på vin mv., hvis de har et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol., dog højst 22 pct. vol.
Bemærk
Vinafgiften blev nedsat med 3 pct. fra og med 1. april 2019. Se § 5 i xlov nr. 270 af 26. marts 2019x.
Afgiftsberegning
Vinafgiften beregnes pr. liter færdigvare.
Eksempel: Vinafgift
75 cl. fl. vin, 13 % vol. | 0,75 l x 11,26 kr. | 8,445 kr. |
27,5 cl. fl. frugtvinsbaseret alkoholsodavand, 5,5 % vol. | 0,275 x 5,18 kr. | 1,4245 kr. |
Tidligere afgiftssatser
Afgiften for vin har tidligere udgjort:
01.01.2015 - 31.03.2019:
Afgiftsklasse | Ethanolindhold | Afgift pr. liter |
1 | >1,2 - 6 % | 5,34 kr. |
2 | >6 - 15 % | 11,61 kr. |
3 | >15 - 22 % | 15,55 kr. |
Tillægsafgiften for vinbaserede alkoholsodavand har tidligere udgjort:
01.01.2015 - 31.12.2017
- 1,2 - 10 pct. vol. 7,13 kr. pr. liter færdigvare
- Over 10 pct. vol. 11,50 kr. pr. liter færdigvare.