Indhold
Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne for afgift på øl.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
Der er afgift på øl, som produceres i Danmark eller importeres her til landet. Se xøl- og vinafgiftsloven (ØLVINAL) § 1x, stk. 1.
Ølafgiften omfatter også maltbaserede alkoholsodavand.
Lovgrundlag
Afgift på øl fremgår af xlovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven)x. Loven er senest ændret ved § 31 i xlov nr. 1126 af 19. november 2019x.
Til og med 31. december 2017 blev der opkrævet en tillægsafgift af ølafgiftspligtige drikkevarer i form af alkoholsodavand (alkopops, ready-to-drink-drikke mv.). I henhold til § 6 i xlov nr. 1686 af 26. december 2017 xer denne tillægsafgift ophævet fra og med 1. januar 2018.
Der er med hjemmel i øl- og vinafgiftsloven udstedt xbekendtgørelse nr. 187 af 26. februar 2013x om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (ØLVINALbek). Bekendtgørelsen er ændret ved xbekendtgørelse nr. 1496 af 13. december 2013x.
Reglerne for afgift af øl og vin er harmoniseret i EU. De harmoniserede regler findes i Rådets direktiv nr. 83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikke og Rådets direktiv nr. 84 af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Reglerne for forsendelse og kontrol af øl- og vinafgiftspligtige varer er harmoniseret i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF. ►Rådet har i direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning) vedtaget et omarbejdet direktiv.◄ Bestemmelserne ►i det omarbejdede direktiv◄ skal for hovedpartens vedkommende anvendes fra 13. februar 2023, enkelte fra et senere tidspunkt. Reglerne for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter, er beskrevet i afsnit E.A.1.8.
Bemærk
Ølafgiften blev nedsat med 13 pct. fra og med 1. april 2019. Se § 5 i xlov nr. 270 af 26. marts 2019x.
Historik
Afgiften på øl i sin nuværende form blev indført i 1891.
Den nuværende øl- og vinafgiftslov, xlov nr. 1015 af 19. december 1992x, trådte i kraft d. 1. januar 1993 og indeholdt blandt andet en tilpasning til EU's bestemmelser.
Loven er efterfølgende ændret et antal gange og ændringerne er indarbejdet i xlovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.x (ØLVINAL), som senest er ændret ved § 31 i xlov nr. 1126 af 19. november 2019x.