Indhold

Dette afsnit handler om retten til at foretage udlæg i fordringer. xDet forklares, hvorfor det kan være nyttigt at foretage udlæg i fordringer i de situationer, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden skylder penge til den person, som har en skyldig fordring til tredjemand, eller hvor restanceinddrivelsesmyndigheden og en skyldner har et krav mod hinanden.x

Afsnittet indeholder:

• Hjemmel til at foretage udlæg
• Udlæg i fordringer hvor restanceinddrivelsesmyndigheden skylder fordringsdebitor (når tredjemand har en fordring mod skyldnerx) penge
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hjemmel til at foretage udlæg

Hjemmel til at foretage udlæg i fordringer findes i retsplejeloven § 508. Ifølge denne bestemmelse kræves det, at fordringens identitet skal kunne fastslås, dvs. at man kan bevise, at fordringen eksisterer. Samtidig opstiller bestemmelsen den grænse, at der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser, dvs. fordringer som skyldneren endnu ikke har erhvervet. Se hertil SKM2014.67.ØLR, hvis relevans er beskrevet nærmere i skemaet nedenfor. Efter bestemmelsen er det også muligt at foretage udlæg i en fordring, selvom denne i forvejen er "behæftet". Det kan f.eks. være, fordi der allerede er foretaget udlæg i den, eller fordi fordringen er transporteret videre til en anden til sikkerhed.

Udlæg kan foretages i en fordring, uanset

• om den er skriftlig eller mundtlig
• om den er betinget eller ubetinget på tidspunktet for udlægget
• at fordringens forfaldstid ikke er indtruffet eller aftalt.

Den eneste betingelse er, at fordringen er stiftet.

Der kan ikke foretages udlæg i simple fordringer, hvor fordringsdebitor er bosat i udlandet. Se UfR 2012.3473/1Ø.

For enkelte typer af fordringer gælder det, at udlæg er udelukket i henhold til lovgivning ►eksempelvis krav på personskadeerstatning eller endnu ikke udbetalte feriepenge. ◄

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3 om udlæg i de forskellige typer af fordringer.

Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge

xVed udlæg i fordringer hos skyldner kan den situation forekomme, at fordringsdebitor (►hvis en tredjemand skylder penge til vores skyldner◄) kan have et krav mod Skatteforvaltningen, som denne kan kræve modregnet. Udlægget vil derfor ikke medføre en egentlig betaling til restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil opnå en indirekte betaling, fordi restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal betale de penge, Skatteforvaltningen skylder til fordringsdebitor. Restanceinddrivelsesmyndighedens krav bortfalder ved modregningen.x

Hvis fordringen er opstået i et tilfælde, hvor skyldner og xrestanceinddrivelsesmyndigheden har et krav mod hinandenx, har debitor mulighed for at undlade at betale til udlægshaver, ►hvis betaling kan medføre væsentlig ulempe eller tab.◄ Se retsplejeloven § 511, stk. 3.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: