Indhold

Dette afsnit handler om vandværkers opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand.

Afsnittet indeholder:

• Regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand
• Hvad kan fradrages i den afgiftspligtige mængde vand?
• Minimumsafgift
• Den udpumpede mængde vand
• Opgørelse af minimumsafgiften
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand

Vandværket skal opgøre den afgiftspligtige mængde vand i sit almindelige forretningsregnskab eller i sine driftsrapporter på grundlag af leverancer i perioden, for hvilke der er udstedt fakturaer eller aconto opkrævninger. Opgørelsen skal også omfatte eget forbrug, fx når et kommunalt vandværk leverer til kommunen.

Alle fakturaer og acontoopkrævninger, der er udstedt i afgiftsperioden, skal tages med, når periodens afgiftspligtige leverancer bliver opgjort. Vandværket skal opgøre og afregne moms og vandafgift ud fra fakturadatoen, ikke ud fra forfaldsdato eller sidste rettidige betalingsdag.

Reglerne om fakturadato til opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand følger reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i elselskaber. Se DJV, afsnit E.A.4.3.7 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for elselskaber. Reglerne svarer i øvrigt også til reglerne for opgørelse af momstilsvaret.

Betalingsoversigten fra fx Nets kan bruges som faktura, hvis betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger som en faktura. Hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal være forsynet med en udstedelsesdato (fakturadato).

Hvad kan fradrages i den afgiftspligtige mængde vand?

Når den afgiftspligtige mængde bliver opgjort, kan følgende trækkes fra:

• Vand, der bliver tilført en anden registreret virksomhed efter xVANDAL § 5x
• Vand, der bliver leveret til udlandet
• Vandspild, der er forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer efter xVANDAL § 24x.

Fra 1. januar 2001 er det blevet muligt at eftergive vandværkerne den del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Dette gælder, når vandspildet hører til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve betaling for vandspildet hos forbrugeren. Se lov nr. (338) af 16. maj 2001.

Efter lov nr. (522) af 12. juni 2009, § 4, nr. 5, er reglerne for eftergivelse fra 1. januar 2009 fastsat i xVANDAL § 24x. Med denne lovændring er bestemmelsen også ændret, så det ikke længere er nødvendigt, at vandværket skal bede Skatteforvaltningen om at eftergive vandafgift på vegne af forbrugeren. Vandværket skal i stedet trække den vandmængde fra, som vedrører vandspildet i afgiftsgrundlaget.   

For at være berettiget til at trække vandspildet fra i den afgiftspligtige mængde vand skal følgende betingelser være opfyldt:

• Vandspildet er forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Det skal således kunne dokumenteres, at vandspildet hører til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbruger

• Vandværket skal have en skriftlig begrundet anmodning fra forbrugeren, hvor forbrugeren beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild

• Vandværket må hverken opkræve vandpris, vandafgift eller moms hos forbrugeren. Det er udelukkende vandværket som afgør, om det ønsker at afstå fra opkrævning af både afgiften og vandprisen over for forbrugeren. Vandværkets afgørelse kan ikke påklages til Skatteforvaltningen.

• Forbrugeren skal, hvis denne er udlejer, eftergive afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når lejerne i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget

• Det er en forudsætning, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet. Se SKM2002.22.TSS.

Kun den del af vandspildet, der ligger udover ejendommens årlige normalforbrug tillagt 300 m³, kaldet mindstekravet, kan eftergives. For ejendomme med flere boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i den enkelte boligenhed, skal mindstekravet opgøres som den samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m³ for hver boligenhed. Hvis der er opsat bimålere på hovedledningens stikledninger, og disse bimålere opfylder den samme standardkvalitet som hovedmåleren, og sker bruddet efter en sådan bimåler, kan mindstekravet efter Skatteministeriets opfattelse opgøres som det samlede årlige normalforbrug tillagt 300 m³ for hver boligenhed, der forsynes med vand efter denne bimåler. Se SKM2002.22.TSS.

Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år, bliver mindstekravet nedsat forholdsmæssigt. Dette sker fx, hvor der normalt sker afregning med vandværket flere gange om året, fx halvårligt, eller ved fra- og tilflytning. Det er Skatteministeriets opfattelse, at selvom vandspildet bliver opdaget inden udløbet af den normale afregningsperiode, og vandspildet derfor kan henføres til en kortere periode, så vil mindstekravet ikke blive nedsat.

Eksempel 1

Et brud på en vandinstallation medfører et krav om betaling af i alt 350 m³ vand. På grund af fraflytning vedrører den endelige regning for vandforbruget 3 måneder. Mindstekravet bliver så beregnet som normalforbruget i den pågældende 3 måneders periode tillagt en fjerdedel af 300 m³, svarende til 75 m^3.

Vandværket skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusiv vandafgift, hvis faktura er udstedt for den pågældende mængde vand. Vandværket kan herefter trække den samme mængde vand fra i den udpumpede mængde, så den ikke regnes med, når minimumsafgiften bliver beregnet.

For vandafgift vedrørende vandspild, som er opkrævet før 1. januar 2009, skal § 25, stk. 2-7, som ophævet ved lov nr. (1336) af 19. december 2008, stadig bruges. Der skal derfor i disse tilfælde sendes en skriftlig og begrundet anmodning om eftergivelse til Skatteforvaltningen.

Udover vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål er det ikke muligt at trække vandspild forårsaget af brud fra, når den afgiftspligtige mængde vand skal opgøres efter xVANDAL § 7, stk. 1x.

Eksempel 2

Momsnævn traf afgørelse om, at et ekstraordinært vandspild på ca. 6.800 m³3 som følge af en lækage i et vandværks ledningsnet ikke kunne trækkes fra i den afgiftspligtige mængde vand. Efter nævnets opfattelse var der ikke mulighed for at opgøre den afgiftspligtige mængde vand på anden måde end efter xVANDAL § 7, stk. 1 og 2x. Når den afgiftspligtige mængde bliver opgjort, er det uden betydning om værket har opfyldt sin vedligeholdelsespligt eller ej, eller om der er tale om et normalt eller et ekstraordinært vandspild. Se TfS 1998, 361.

Eksempel 3

I forbindelse med en forurening med spildevand, blev der brugt vand til gennemskylning af vandværkets ledningsnet. Det tidligere Momsnævn traf afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand brugt til gennemskylning af et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. Nævnet fandt, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, der ikke var forudset ved udformningen af xVANDAL § 7, stk. 2x. Vandværket blev påført et betydeligt vandforbrug til skylning, som følge af en udefra kommende begivenhed, som værket var uden nogen skyld i. Samtidig havde vandværket ikke selv haft nogen indflydelse på, hvor længe skylningen skulle vare, da dette var bestemt af det påbud (fra offentlige myndigheder), som vandværket skulle efterkomme. Se TfS 1998, 360.

I modsætning til afgørelsen i TfS 1998, 361 er der i denne afgørelse ikke tale om vandspild som følge af brud, men udledning som følge af påbud fra offentlige myndigheder.

Under normale omstændigheder vil vandværkers sædvanlige gennemskylning af ledningsnettet fx i forbindelse med reparationer, skulle indeholdes i de 10 procents tab som er tilladt efter reglen om minimumsafgift.

Minimumsafgift

Som udgangspunkt er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode, de leverancer for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger. For at sikre incitamentet til at minimere vandudsivning som følge af fx utætte og dårligt vedligeholdte vandledninger, skal den registrerede virksomhed dog altid betale afgift af mindst 90 procent af den udpumpede mængde vand. Der skal betales minimumsafgift i det omfang, at den fakturerede mængde er mindre end 90 procent af den udpumpede mængde. Den udpumpede mængde opgøres som:

• Den udpumpede mængde som aflæst på udpumpningsmåleren (for vandværker, der indvinder vand)
• tillagt den mængde der er modtaget og faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og udlandet
• fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet.

For vandværker, der indvinder vand, er der således set bort fra vand, der er brugt til procesformål fx til skylning af filtre, fordi vandmængden først bliver målt ved udpumpningen fra vandværket.

Den udpumpede mængde vand

Hovedreglen er, at det er den udpumpede mængde vand, der bliver aflæst på udpumpningsmåleren, som skal bruges, når minimumsafgiften skal opgøres.

Eksempel 1

Told- og Skattestyrelse traf afgørelse i en sag om opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand i et vandværk, hvor det blev konstateret, at måleren (vanduret) til registrering af den udpumpede mængde vand havde vist for meget, så den målte mængde blev væsentlig større end den faktisk udpumpede mængde.

Styrelsen tillod, at den udpumpede mængde vand kunne fastsættes ved andet end måling. Vandværket skulle fremlægge dokumentation for, at der faktisk havde været fejl ved de installerede målere fx ved hjælp af eksterne tekniske undersøgelser. Det var en betingelse, at vandværket kunne sandsynliggøre størrelsen af omfanget af fejlmålingen.

Eksempel 2

Landsskatteretten har også taget stilling til fejl i installerede målere ved en kendelse af 30. juni 1998, som ikke er offentliggjort. Landsskatteretten kom frem til, at et vandværk skulle betale afgift af minimum 90 pct. af den målte mængde oppumpede vand, selvom der blev konstateret et væsentligt lavere vandforbrug hos forbrugerne, og selvom vandværket havde haft mistanke om fejlmåling og derfor havde udskiftet vandmålerne på vandværket. Landsskatteretten fandt, at det måtte påhvile vandværket at godtgøre, at målingerne af den udpumpede mængde vand havde været fejlagtig. Det var ikke muligt for vandværket at dokumentere fejlene ved de tidligere vandmålere.

Opgørelse af minimumsafgiften

Ved lov nr. 522 af 12. juni 2009 xlov om ændring af lov om spildevandsafgift og forskellige andre lovex er det præciseret, at minimumsafgiften som udgangspunkt opgøres pr. kalenderår. I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktober kvartal eller 2. halvår, skal der laves en opgørelse efter reglerne om minimumsafgift. Dette skal ske, selvom virksomheden ikke angiver forbruget i den sidste afgiftsperiode.

Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode over for forbrugerne, kan vælge at opgøre minimumsafgiften på grundlag af den periode som vandforbruget måles og afregnes over for forbrugerne (forbrugsperioden). Se afsnit E.A.7.5.6.4 om Afregning og indbetaling.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.