Parter

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokaten Rune Tandgård Derno)

mod

A

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, Henrik Gam og Anne Tambour (kst.)

----------

Fogedrettens kendelse af 30. september 2009, FS 2-6011/2009

Der var fremlagt Skrivelser fra SKAT og fra Kommunen samt indsigelse fra A.

A har klaget til G1 over en P-afgift, og G1 har fastholdt kravet.

Herefter er sagen overgivet til SKAT til inddrivelse. SKAT har sendt rykker på kravet, hvorefter A har ønsket klagen indbragt for fogedretten.

SKAT indbragte klagen for Fogedretten den 23. april 2009.

SKAT tillagde i forbindelse med fremsendelsen til Fogedretten klagen opsættende virkning.

Det fremgår af sagen at SKAT endnu ikke har foretaget udlæg, lønindeholdelse eller modregning.

Anbringende

SKAT har gjort gældende, at de som restanceinddrivelsesmyndighed ifølge inddrivelsesloven § 18 er forpligtiget til at fremsende indsigelserne til fogedretten. Det er SKAT's opfattelse at indsigelser fremført overfor dem, efter en konkret vurdering kan tillægges opsættende virkning, og således fremsendes til fogedrettens afgørelse, uden at der først er foretaget udlæg.

G1 har gjort gældende, at § 18 i inddrivelsesloven udelukkende vedrører lønindeholdelse og modregning hvilket medfører, at fogedretten først kan træffe afgørelse når der er truffet afgørelse om lønindeholdelse eller når modregning er gennemført. Det er endvidere G1s opfattelse, at sager vedrørende udlæg skal behandles efter Skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3 og at udlæg ifølge denne bestemmelse skal være foretaget før fogedretten kan behandle sagen.

A har ikke udtalt sig om fogedrettens kompetence.

Fogedrettens afgørelse

Det fremgår af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 18, at Fogedretten efter begæring træffer afgørelse om indsigelser vedrørende kontrolafgifter for overtrædelse af bestemmelserne i færdselsloven, som skyldneren fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse, og om en gennemført modregning.

Det præciseres således, at fogedretten kan træffe afgørelse om indsigelser om kravets berettigelse, berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse og om en gennemført modregning.

Det fremgår af Karnovs noter til inddrivelsesloven § 2 stk. 2, at for krav på kontrolafgifter er det fogedretten, der træffer afgørelse om kravets berettigelse, uanset om indsigelsen vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er opstået under inddrivelsen jf. lovens § 18.

Det fremgår af inddrivelsesloven § 2 stk. 2, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Det fremgår endvidere af noterne til denne bestemmelse, at som udgangspunkt har indsigelser om kravets eksistens og størrelse ikke opsættende virkning for inddrivelsen af kravet. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog beslutte, at indsigelser om kravets eksistens eller størrelse, der fremsættes efter at kravet er overdraget til inddrivelse, tillægges opsættende virkning. Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor det forekommer urimeligt at fortsætte inddrivelsen, selv om skyldner har fremsat kvalificerede indsigelser om kravets eksistens eller størrelse, og fordringshaveren undlader at søge tvisten om kravet afklaret. Beslutningen om opsættende virkning træffes af restancernyndigheden på grundlag af en vurdering af de fremsatte indsigelser, når der er begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer, og vil gælde, indtil fordringshaveren har afklaret tvisten med skyldner.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt fogedretten kan træffe afgørelse om kravets berettigelse før der er foretaget udlæg, lønindeholdelse eller modregning.

Det fremgår direkte af lovens ordlyd, at fogedretten kan træffe afgørelse om indsigelser om berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Fogedretten kan således træffe afgørelse når der foreligger en afgørelse om lønindeholdelse eller der er gennemført en modregning.

Spørgsmålet bliver herefter, hvorvidt fogedretten kan træffe afgørelse om kravets berettigelse før inddrivelsesmyndigheden har foretaget udlæg.

I inddrivelseslovens § 18 stk. 3 fremgår det at fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 1 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Der er i bestemmelsen således ikke fastsat en frist for indbringelse af indsigelser om kravets berettigelse. Det følger heraf at fristen må fortolkes at være den frist for indsigelser som gives i forbindelse med at pantefogeden foretager udlæg, således at udlægget skal være gennemført. Efter udlægsforretningen er foretaget kan indsigelser fremsættes over for fogedretten INDL § 6, stk. 3. Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.

Det anses ikke for hensigtsmæssigt, såfremt fogedretten ifølge loven skulle kunne træffe afgørelse om et kravs berettigelse efter inddrivelseslovens § 18 og så eventuelt senere vil skulle træffe afgørelse om samme krav i forbindelse med en udlægsforretning jf. § 6 efter INDL.

§ 18 i inddrivelsesloven må således skulle fortolkes som en hjemmel til fogedretten til at kunne træffe afgørelse om et kravs berettigelse i forbindelse med indsigelser vedrørende udlæg, lønindeholdelse og modregning og ikke som en hjemmel til isoleret set at kunne træffe afgørelse om et kravs berettigelse.

Det anses endvidere for betænkeligt, at fogedretten skal kunne tage stilling til en indsigelse før der er foretaget udlæg men ikke være kompetent til at tage stilling til en indsigelse før der er truffet afgørelse om lønindeholdelse eller foretaget modregning. Dette ville medføre at skyldneren vil kunne få en forskellig retsstilling afhængig af, hvorledes restanceinddrivelsesmyndigheden vælger at inddrive kravet.

Adgangen for restanceinddrivelsesmyndigheden til efter en konkret vurdering at beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning må fortolkes, at angå indsigelser hvor der skal træffes afgørelse af Landsskatteretten.

Fogedretten

b e s t e m m e r

At sagen afvises.

---------

Østre Landsrets kendelse af 13. januar 2010, 6. afdeling, B-3013-09

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven), at restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse tillægges opsættende virkning, hvis der er begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer.

I medfør af samme lovs § 18 træffer fogedretten afgørelse om indsigelser vedrørende kontrolafgifter for overtrædelse af blandt andet bestemmelserne i færdselsloven, som skyldneren fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse og om en gennemført modregning.

Landsretten finder ikke, at § 18 kan forstås således, at der, uanset restanceinddrivelsesmyndigheden har tillagt en indsigelse opsættende virkning i medfør af § 2, stk. 2, i inddrivelsesloven, skal være foretaget lønindeholdelse eller gennemført modregning, før fogedretten kan behandle indsigelser om kravets berettigelse.

Det forhold, at indsigelser mod udlæg, der foretages af pantefogeder, efter lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., først kan indbringes for fogedretten efter gennemført udlægsforretning, er uden betydning for forståelsen af § 18 i inddrivelsesloven.

Herefter skal fogedretten behandle den af SKAT indbragte indsigelse fra A mod en af G1 pålagt parkeringsafgift, hvorfor

b e s t e m m e s

Fogedrettens afgørelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten.

Kæremålsomkostningerne ophæves.

Kæreafgiften tilbagebetales.