►Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens hjemmel til at videregive oplysninger om indeholdelsespligtige virksomheder. Afsnittet indholder:
 

• Regel
• Videregivelse af oplysninger
• Bestemmelsens formål

Regel

Ved lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 1 nr. 3, er der indsat en bestemmelse i KSL § 86 C, hvorefter Skatteforvaltningen kan give oplysninger til enhver, om en virksomhed er registreret for indeholdelsespligtig for A-skat mv. Bestemmelsen er ny og træder i kraft 1. juli 2020. KSL § 86 C indeholder hjemmel til videregivelse af oplysninger om, hvorvidt en virksomhed er registreret som arbejdsgiver hos Skatteforvaltningen.

Videregivelse af oplysninger

Skatteforvaltningen kan efter anmodning videregive oplysninger til enhver, om en virksomhed er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat mv. Videregivelse kan ske, når der i anmodningen angives et cvr-nummer, SE-nummer, navn eller adresse på en virksomhed. Oplysningerne kan udleveres mundtligt, skriftligt eller elektronisk.

Bestemmelsens formål

En videregivelse af de nævnte oplysninger giver lovlydige virksomheder mulighed for at undersøge, om en evt. underleverandør er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat mv. Derved sikres det, at lovlydige virksomheder får mulighed for at undgå at entrere med virksomheder, der ikke har til hensigt at opfylde lovbestemte pligter i forbindelse med indeholdelse, indberetning og indbetaling af A-skat mv. Samtidig vil en videregivelse af denne oplysning betyde, at virksomheder af egen kraft bedre vil kunne søge at sikre sig mod at deltage i kædesvigskomplekser.

I sager om netop kædesvig benytter virksomhederne sig typisk af underleverandører, der udfakturerer arbejdskraft. Erfaringsmæssigt er underleverandører i kædesvigskomplekser ofte ikke arbejdsgiverregistreret hos Skatteforvaltningen. Underleverandørerne indeholder, indberetter eller indbetaler derfor ikke A-skat m.v. af den udfakturerede og udbetalte løn.

I sager om kædesvig vurderer Skatteforvaltningen, om en virksomheds handel med en underleverandør har været reel, om der fratrækkes fiktive fakturaer, eller om virksomheden vidste eller burde vide, at underleverandøren ikke ville opkræve, angive og afregne skatter og afgifter af samhandlen. I den forbindelse undersøger Skatteforvaltningen, hvad de enkelte virksomheder har gjort af tiltag for at sikre sig, at deres underleverandører er reelle og rent faktisk har mulighed for at levere det, der faktureres (due diligence).

Der lægges i den forbindelse vægt på, om virksomhederne har sikret sig, at underleverandøren er momsregistreret. Oplysning om en virksomheds momsregistreringsforhold kan findes ved forespørgsel på SE-nummer eller cvr-nummer på Skatteforvaltningens hjemmeside. Der lægges også vægt på, om virksomhederne på tilsvarende måde sikrer sig, at underleverandøren er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat mv.

Konstaterer Skatteforvaltningen, at en aftager af fx arbejdsydelser i et kædesvigskompleks kun i begrænset omfang har gjort due diligence tiltag, er der basis for at undersøge, om virksomheden skal nægtes moms- og skattemæssigt fradrag for udgiften til underleverandøren. Bestemmelsen vil således medvirke til vurderingen af, om virksomheden har gjort tilstrækkelige due diligence tiltag.

Det betyder, at virksomheder, der køber underleverandørydelser, fx vil kunne foretage et opslag på Skatteforvaltningens hjemmeside og dermed kunne undersøge, om underleverandøren er registreret som indeholdelsespligtig for A-skat mv. hos Skatteforvaltningen. Ved at gøre det muligt at videregive denne oplysning, giver det virksomhederne bedre mulighed for at undgå at handle med virksomheder, der ikke er registreret som indeholdelsespligtige, og som dermed ikke har til hensigt at indeholde, indberette og indbetale A-skat mv.◄