Indhold

Dette afsnit omhandler ændret grundværdiansættelse af klagemyndighed.

Det følger af EVL § 21 a, stk. 1, at hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, anvendes denne ændrede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende ejendom, jf. § 5, stk. 1, indekseret efter §§ 45-47, jf. dog § 6, hvis det eller de forhold, som ligger til grund for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.

Bestemmelsen omfatter ejerboliger, hvor grundværdiansættelsen som udgangspunkt er foretaget på baggrund af grundværdikurven (parcel- og rækkehuse og sommerhuse), efter EVL § 19 a (etagebyggeri til ejerlejligheder) eller efter EVL § 19 b (lejlighedsopdelte rækkehuse).

Der er ikke tale om en ændring af, i hvilket omfang klagemyndighederne eller domstolene sætter et nyt skøn i stedet for den påklagede ansættelse. Ved en tilsidesættelse af ansættelsen vil hjemvisning til fornyet ansættelse hos Vurderingsstyrelsen derfor fortsat være den primære reaktionsmulighed for domstolene.

I de tilfælde hvor en klageinstans eller domstol har ændret grundværdiansættelse for en ejerbolig, er der fastsat en klar tidsmæssig afgrænsning af, hvor længe den af klageinstansen eller domstolen fastsatte grundværdiansættelse skal anvendes. Den tidsmæssige afgrænsning er 6 år.

Det er en forudsætning, at der ikke skal ske omvurdering efter lovens EVL § 6, f.eks. ved udstykning eller tilkøb af areal med mindst 25 m², og at det eller de forhold, som har dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.

Det er op til boligejeren at komme med oplysninger i forbindelse med deklarationsprocessen for de efterfølgende ejendomsvurderinger, hvis det eller de forhold, der resulterede i ændringen af grundværdiansættelsen, ikke længere er gældende. Vurderingsstyrelsen er ikke forpligtet til af egen drift at undersøge om forholdet fortsat gør sig gældende.

Boligejeren er således beskyttet mod ændring af grundværdiansættelsen i 6 år. Efter 6 år vil boligejeren så igen få sin grundværdi vurderet efter grundværdikurven eller vurderingsmetoderne, jf. EVL § 19 a.

Det følger af EVL § 21 a, stk. 2, at hvis en ændring omfattet af stk. 1, foranlediger, at Vurderingsstyrelsen ændrer grundværdiansættelsen for en anden ejerbolig efter SFL § 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt., eller stk. 4, 3. pkt., anvendes denne ændrede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger, jf. denne lovs § 5, stk. 1, indekseret efter §§ 45-47, jf. dog § 6, hvis det eller de forhold, som har dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.

Efter EVL § 21 a, stk. 2, reguleres alene den bindende virkning af en ændring af vurderingen af andre ejendomme i situationer, hvor disse ændres ved revision efter SFL § 33 a. Praksis er uændret, for så vidt angår retstilstanden i de situationer, hvor vurderingen af andre ejendomme ændres efter reglerne om genoptagelse, jf. SFL § 33, herunder de tilfælde, hvor en konkret klage- eller retssag endeligt underkender hidtidig praksis, jf. samme lovs § 33, stk. 4.

Der henvises til afsnit A.A.8.4 der omhandler både revisionsbestemmelsen i SFL § 33 a, og reglerne for genoptagelse i SFL § 33.

Eksempel

Hvis der i 6-års-perioden sker ændringer vedrørende grunden, som er af en sådan karakter, at der foreligger en omvurderingsgrund, vil resultatet af revisionen ikke længere skulle indgå som grundlag for vurderingen. Det er endvidere en forudsætning for videreførelsen, at det eller de forhold, som har dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen i perioden.