Indhold

Dette afsnit omhandler bedst mulige anvendelse og udnyttelse i økonomisk henseende.

I forhold til definitionen af grundværdi følger det af EVL § 17, stk. 1, 1. pkt., at det er en forudsætning, at grunden vil blive "anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende".

Ved ansættelsen af grundværdien skal der skelnes mellem "anvendelse" af en grund og "udnyttelse" af den.

Ved "anvendelse" af en grund skal forstås den type af byggeri, som er opført, eller som kan opføres, på grunden. En grund kan f.eks. anvendes til opførelse af en kontorejendom, en butiksejendom eller en boligejendom, eller der kan være tale om kombinationer af forskellige muligheder.

Ved "udnyttelse" af en grund skal forstås omfanget af det byggeri, som er opført, eller som kan opføres, på grunden. Udnyttelsen kan komme til udtryk i form af opførelsen af et bestemt etageareal, eller den kan være angivet i form af en bebyggelsesprocent, dvs. det opførte etageareals procentvise andel af grundstykkets areal, jf. byggelovens § 8, stk. 3, eller der kan være tale om kombinationer. Det fremgår af byggelovens § 8, stk. 3, at de nærmere regler for beregningen af etagearealet og grundstykkets areal er fastsat i bygningsreglementet, der er udstedt i medfør af byggelovens § 5. Der henvises om bygningsreglementet i afsnit H.A.5.1.2 vedrørende forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering.

I betegnelsen "bedst muligt i økonomisk henseende" ligger, at grunden skal vurderes til det, som den inden for vurderingsnormens spænd vil være værd, hvis den anvendes og udnyttes bedst muligt. Det har som et eksempel principielt ingen betydning for ansættelsen af grundværdien, at der kun er opført et lille hus på en parcelhusgrund, selv om der ville kunne opføres et stort.

Der tages ved ansættelsen desuden højde for, om grunden kan udstykkes. Udgangspunktet i disse tilfælde vil være, at der beregnes en værdi af hver udstykningsmulighed, der tilsammen repræsenterer grundværdiansættelsen. Da grunden vurderes i ubebygget stand er det uden betydning, om der er placeret bebyggelse på grunden, der forhindrer udstykning.

Det er derfor ved anvendelse af det overordnede princip for grundværdiansættelse nødvendigt at tage hensyn til de muligheder, der er for at anvende og udnytte grunden. Vurderingen af, hvad en grund kan anvendes og udnyttes til, sker på baggrund af de forskrifter, der er udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, som gælder for grunden.

Udtrykket "forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering" skal forstås bredt. Udtrykket omfatter således lokalplaner, kommuneplanrammer, byplanvedtægter, landzonetilladelser, strandbeskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven og enhver anden form for offentlige forskrifter, som regulerer, om en grundejer kan opføre byggeri på sin grund, og hvad der i givet fald kan opføres.

Der henvises til afsnit H.A.5.1.2 vedrørende forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering.