Indhold

Dette afsnit omhandler ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund.

Afsnittet indeholder:

  • Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der kun er fremmede bygninger på grunden
  • Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der både er fremmede og egne bygninger på grunden

Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der kun er fremmede bygninger på grunden

Hvad der forstås ved fast ejendom fremgår af EVL § 2, stk. 1.

Det følger af EVL § 2, stk. 1, nr. 3, at fast ejendom bl.a. forstås som bygninger på fremmed grund, hvis grunden er matrikuleret.

Er der tale om ejendomme i form af bygninger på fremmed grund, vil der i vurderingsmæssig henseende være tale om to ejendomme, jf.  EVL § 2, stk. 1, nr. 3.

Ved en fremmed grund forstås det forhold, at grunden ejes af en anden end den, der ejer de bygninger, som er placeret på grunden. De to ejendomme - grunden og bygningerne - har således forskellige ejerforhold, og bygningernes tilstedeværelse på den fremmede grund vil være baseret på et kontraktforhold mellem de to parter.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien for såvel bygningen på den fremmede grund, som for den grund, som bygningen er beliggende på, tages der ved ansættelsen af ejendomsværdien hensyn til kontraktforholdet mellem parterne, jf. EVL § 16, stk. 3.

Er der kun "fremmede" bygninger på grunden, skal der ikke ansættes en ejendomsværdi af grunden, jf. EVL § 10, stk. 1, nr. 4. Der skal dog ansættes en ejendomsværdi af den eller de fremmede bygninger, som er beliggende på grunden.  

Ansættelse af ejendomsværdi for bygninger på fremmed grund, hvor der både er fremmede og egne bygninger på grunden

Er der både "fremmede" og "egne" bygninger på en grund, udgør de "egne" bygninger og grunden tilsammen én ejendom.

De fremmede bygninger har et andet ejerforhold end den grund, de ligger på, og bygningernes tilstedeværelse på den fremmede grund vil være baseret på et kontraktforhold mellem de to parter.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien for såvel den fremmede bygning som for den øvrige ejendom tages der ved ansættelsen af ejendomsværdien hensyn til kontraktforholdet mellem parterne, jf. EVL § 16, stk. 3. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der er helt eller delvist undtaget fra vurdering i medfør af EVL § 10, stk. 1, nr. 1-3. EVL § 10, stk. 1, nr. 1-3, omfatter landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme mv., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter § 35, stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf. dog § 10, stk. 2. Se henvises til afsnit H.A.2.3 om ejendomme, der er helt eller delvist undtaget fra vurdering.

Ved ansættelse af grundværdien tages der ikke hensyn til kontraktforholdet, da denne skal foretages på baggrund af grunden i ubebygget stand, jf. EVL § 17.