Rådets direktiv (EU) 2011/16 (Bistandsdirektivet) artikel 8 ab, stk. 5, tillader medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give mellemmanden ret til en fritagelse fra pligten til at indgive oplysninger, hvis indberetning ville krænke fortroligheden af korrespondancen mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt i henhold til den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

Danmark har i et vist omfang udnyttet denne bestemmelse i forhold til danske advokater. I det følgende gennemgås først reglerne for danske advokater og de afledte konsekvenser heraf, og dernæst konsekvenserne for en dansk mellemmand eller relevant skatteyder af, at et andet lands tilsvarende regler bliver aktiveret.