Dødsboer, der efter DBSL § 6 er fritaget for at betale indkomstskat, er ikke omfattet af oplysningspligten efter SKL § 2.

Se SKL § 4, stk. 1, nr. 1.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017 til skattekontrolloven, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 2, stk. 1, nr. 8.

Efter DBSL § 6 er et dødsbo fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010- niveau). Beløbsgrænsen er for 2020 2.966.200 kr. 

Se hertil afsnit C.E.3.2 vedr. dødsboer, der er fritaget for beskatning