Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om krav til oplagshavernes afgiftsregnskab.

Afsnittet indeholder:

  • Fremstillingsvirksomheder
  • Hoteller, restauranter mv.

Fremstillingsvirksomheder

Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab med tilgangen af råvarer, fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af ubeskattede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer. Se xISAL § 5x, stk. 1.

Regnskabet over udleveringer skal omfatte varer, som virksomheden betaler afgift af, samt varer, der udleveres afgiftsfrit. Regnskabet skal være opdelt på:

  • Udlevering
  • Returvarer
  • Levering til udlandet
  • Destruktion.

Hoteller, restauranter mv.

Hoteller, restauranter, konditorier og lignende, der udelukkende afsætter den fremstillede konsum-is direkte til forbrugere, skal også føre et regnskab.

Hvis xkonsum-isenx udelukkende fremstilles efter en fast opskrift, kan virksomheden ved daglig registrering i regnskabet af benyttede råvarer nøjes med at registrere antal liter fløde, mens æg og sukker mv. registreres med en samlet mængde for hver vare, én gang om måneden på grundlag af den anvendte opskrift.

Den fremstillede og solgte mængde is skal dagligt registreres i regnskabet på grundlag af opmåling i hvert enkelt tilfælde.