Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske sociale bidrag. Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende
• Udenlandske sociale lønmodtagerbidrag - fuldt skattepligtige personer
• Regler om social sikring
• Nærmere om betingelser for fradrag
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer kan fratrække arbejdsmarkedsbidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag som nævnt i LL § 8 M. Bidraget fragår ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 6.

Lønmodtagere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

Arbejdsmarkedsbidrag, der betales af indkomst omfattet af AMBL § 2, stk. 1, nr. 1, fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Se LL § 8 M, stk. 1, 2. pkt. Der er tale om arbejdsmarkedsbidrag af indkomst for personligt arbejde i et ansættelsesforhold mv., hvor arbejdsgiveren ikke har pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Arbejdsmarkedsbidrag, der betales af indkomst omfattet af AMBL § 2, stk. 1, nr. 2 fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Se LL § 8 M, stk. 1. AMBL § 2, stk. 1, nr. 2 vedrører arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst modtaget uden for ansættelsesforhold af ikke-selvstændigt erhvervsdrivende personer. Dvs. typisk honorarmodtagere. AMBL § 2, stk. 1, nr. 2 vedrører også arbejdsmarkedsbidrag, der betales af den skattepligtige værdi af udbytte i form af fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri helårsbolig og eventuelt sparet privatforbrug vedrørende disse goder. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2,  AMBL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 5.

På samme vis fragår arbejdsmarkedsbidrag omfattet af AMBL §§ 4 og 5 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 8 M, stk. 1. AMBL §§ 4 og 5 vedrører arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, der henholdsvis anvender og ikke anvender virksomhedsordningen. Se også afsnit C.C.8.5.

Udenlandske sociale lønmodtagerbidrag - fuldt skattepligtige personer

Fuldt skattepligtige personer kan fratrække dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den personlige indkomst, hvis personen

• ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, og
  • er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet i medfør af EU's forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor EU eller
  • social sikringslovgivning i udlandet i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt.

Se LL § 8 M, stk. 2 og 3.

Se også afsnit C.F.3.2.3 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag for begrænset skattepligtige personer.

Regler om social sikring

I Danmark hører reglerne om social sikring primært under Beskæftigelsesministeriets, Socialministeriets og Sundhedsministeriets resortområder. Reglerne om international social sikring administreres primært af Udbetaling Danmark. Se http://www.atp.dk/atp-som-administrator/udbetaling-danmark. Visse sociale sikringsordninger administreres af Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsløshedskasserne.

Rådets forordning, RFO 883/2004, fastsætter regler for at koordinere de sociale sikringsordninger for borgere i EU-landene, Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein. Se en summarisk gennemgang af forordningen og link til forordningen her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1435153996086&uri=URISERV:c10521.

Derudover har Danmark indgået en række bilaterale aftaler om social sikring. Se dette link til vejledninger om disse aftaler.

Reglerne for social sikring er komplekse. De forhold, der er nævnt nedenfor, har betydning, når det skal afgøres i hvilket land, en person er omfattet af social sikring:

• Personens bopælsland.
• Om personen er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
• Om personen modtager kontantydelser, der træder i stedet for løn, bortset fra fx pension.
• I hvilke(t) land(e) personen udfører lønnet beskæftigelse eller driver selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Om personen af sin arbejdsgiver er midlertidig udsendt til at udføre arbejde i et andet land.
• Om personen er offentlig ansat.
• Hvilken flagstat en sømands skib sejler under.
• Osv.

Efter RFO 883/2004 kan en person kun være omfattet af et medlemslands regler om social sikring for en given periode.

Nærmere om betingelser for fradrag

Fradraget er betinget af, at personen kan dokumentere at være omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning. Dokumentation for obligatorisk social sikring i et andet EU/EØS-land m.fl. sker ved at fremlægge en afgørelse herom, (for erhvervsaktive personer som udgangspunkt en blanket A1, når det gælder EU/EØS-lande). Personen skal således kontakte Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse vedrørende spørgsmål om international social sikring, og varetager kontakten med andre landes sociale sikringsmyndigheder, når det er relevant for sagens behandling.

Obligatoriske sociale bidrag nævnt i bestemmelsen omfatter lovpligtige sociale bidrag, som opkræves hos lønmodtageren selv eller den selvstændigt erhvervsdrivende til sociale sikringsordninger, som personen efter RFO 883/2004 eller anden konvention eller bilateral aftale har pligt til at betale.

Bidrag til sociale sikringsordninger etableret gennem en kollektiv overenskomst er derimod ikke fradragsberettigede efter bestemmelsen. Det samme gælder øvrige frivillige ordninger om social sikring.

Eksempler

Der er forskel på situationen for erhvervsaktive personer og pensionister.

Eksempel 1

En person med bopæl i Danmark modtager løn fra en privat norsk arbejdsgiver, og arbejdet udføres i Norge. Samtidig modtager personen pension fra Danmark. Udbetaling Danmark udtaler, at personen er omfattet af norsk lovgivning om social sikring efter EU-forordning

883/2004. Såfremt personen kan fremlægge dokumentation i form af en afgørelse herom via kontakt til Udbetaling Danmark samt dokumenterer at have betalt norske sociale bidrag af lønnen, er betingelserne for fradrag dermed opfyldt.

Eksempel 2

En pensionist med bopæl i Danmark modtager udelukkende pension fra Norge. Pensionisten betaler trygdeavgift (socialt bidrag i Norge) af pensionen. Udbetaling Danmark udtaler, at pensionisten er omfattet af dansk lovgivning efter EU-forordning 883/2004. Det betyder, at betingelserne for fradrag ikke er opfyldt. Se LL § 8 M, stk. 2.

Hvis pensionisten både modtager pension fra Norge og pension fra Danmark, hvor Danmark er pensionistens bopælsland, er pensionisten ifølge Udbetaling Danmark omfattet af dansk social sikring efter EU-forordning 883/2004. Det betyder, at betingelserne for fradrag ikke er opfyldt. Se LL § 8M, stk. 2.

Eksempel 3

En person med bopæl i Danmark modtager løn fra en privat svensk arbejdsgiver, og arbejdet udføres i Sverige og Danmark. Arbejdet i Danmark udgør i gennemsnit under 25% af tiden set over en periode på 12 måneder. Udbetaling Danmark udtaler, at personen er omfattet af svensk lovgivning om social sikring efter EU-forordning 883/2004. Såfremt personen kan fremlægge dokumentation i form af en afgørelse herom via kontakt til Udbetaling Danmark samt dokumenterer at have betalt svenske sociale bidrag af lønnen, er betingelserne for fradrag dermed opfyldt. 

Bemærk

Fradraget har betydning for beregning af skattelempelse, da det har tilknytning til erhvervelse af udenlandsk indkomst og derfor skal nedsætte den lempelsesberettigede indkomst som følge af nettoprincippet i LL § 33 F. Se afsnit C.F.2.3.

Se også

Se også:

• Afsnit C.F.3.2.3 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag for begrænset skattepligtige personer.
• Afsnit C.F.5.4 om fradrag for udgifter til obligatoriske udenlandske sociale lønmodtagerbidrag for personer, der vælger beskatning efter grænsegængerreglerne.
• Afsnit C.F.2.3 om nettoprincippet.
• Afsnit C.C.8.5 om fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og udenlandske social bidrag for selvstændigt erhvervsdrivende.
• Afsnit C.F.9.2.14.5.2, artikel 26 om lempelsesberegning ved social sikring i et andet nordisk land.
• Afsnit C.F.9.2.19.12.2, artikel 24 om lempelsesberegning ved social sikring i Tyskland.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2003.573.LSR	En skatteyder, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed og som sad i uskiftet bo, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden. Se LL § 8 M, stk. 1. Skatteyderen succederede i det hele i sin afdøde ægtefælles skattemæssige stilling efter reglerne om uskiftet bo i DBSL § 59.	I kendelsen henvises der til den dagældende AMFL § 10. Denne bestemmelse er overført til AMBL § 4 og 5.
SKM2001.203.LSR	En skatteyder, der var udstationeret af en fransk arbejdsgiver, og som var fuldt skattepligtig hertil, havde foretaget fradrag for udgifter betalt til social sikring i Frankrig for indkomstårene 1995 og 1996. Under udstationeringen havde skatteyderen valgt at være omfattet af den franske lovgivning om social sikring i henhold til den dagældende RFO 1408/71, artikel 13 og 14, stk. 1, litra a. Der var først indført dansk intern lovhjemmel til fradrag for sådanne udgifter fra og med indkomståret 1997 (lov nr. 1104 af 29/12 1997 - nugældende LL § 8 M, stk. 2), men da den manglende fradragsret for tidligere år ansås for at være i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed, blev de foretagne fradrag godkendt.
Skatterådet
SKM2018.543.SR	Sagen vedrørte en deltidsansat, der boende i Danmark og arbejdede i Sverige, men også havde hjemmearbejde i Danmark. Hvis spørgeren var omfattet af en svensk social sikring efter EU’s forordninger, kunne spørger fradrage obligatoriske sociale bidrag, som var lovpligtige og betalt af spørgeren selv. Derimod kunne spørger ikke fratrække sociale bidrag betalt af den svenske arbejdsgiver dvs. arbejdsgiverafgifter. Omvendt skulle spørgeren ikke betale skat af disse arbejdsgiverafgifter som indkomst.