Indhold
Dette afsnit beskriver de varer, som er omfattet af reglerne om afgift af naturgas og bygas.
Afsnittet indeholder:
- Naturgas og bygas
- Blandinger af naturgas og andre varer
Naturgas og bygas
Naturgas og bygas, der forbruges her i landet, er afgiftspligtig efter gasafgiftsloven. Se xGASAL § 1x, stk. 1, 1. pkt.
Blandinger af naturgas og andre varer
Der skal betales afgift af
- blandinger, der består af afgiftspligtige varer, og af
- blandinger, der består af både afgiftspligtige varer og ikke afgiftspligtige varer.
Der skal betales afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter gasafgiftsloven. Dette gælder for blandinger, der bruges til fremstilling af varme eller til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker.
Se xGASAL § 1 ax, som er indsat ved xlov nr. 555 af 2. juni 2014x.