Den 7. december 1989 er der indgået en fælles nordisk aftale om bistand i skattesager. Se bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992 af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager(den nordiske bistandsaftale).

Den nordiske trækaftale (opoverenskomst om krævning og overførsel af skat) er et tillæg til den nordiske bistandsaftale. Den nordiske trækaftale findes i bilag 2 til cirkulære nr. 174 af 3. december 1997 til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale. Aftalen regulerer, hvor forskudstræk skal foregå, og hvad der skal foregå, når skat, der er betalt til et land, skal overføres til et andet land.

Dette kan skyldes, at

  • en skatteyder arbejder for en virksomhed med et fast driftssted i udlandet,
  • at arbejdet har varet i mere end 183 dage, eller
  • at der tale om arbejdsudleje.

Se afsnit II "Opkrævning af skat af arbejdsindkomst" i den nordiske trækaftale.

Når der foreligger en sådan "træksag", hvor Danmark skal have et skattebeløb overført fra et andet land, skal inddrivelsen som udgangspunkt stilles i bero, indtil en eventuel mellemregning mellem landene er foretaget. Det overførte beløb indgår i årsopgørelsen som forskudsskat.  

Se også

Se mere om den nordiske bistandsaftale i G.A.3.6.2.2.3.1.

Se mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst og andre internationale aftaler med Norden i afsnit C.F.9.2.14.7.