Indhold

Afsnittet beskriver, hvornår fradrag for renter og kurstab i tyndt kapitaliserede selskaber beskæres. Desuden definerer afsnittet, hvad tynd kapitalisering er.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Regel

Definition

Ved tynd kapitalisering forstås, at et datterselskab gennem den kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber finansieres med fremmedkapital i et videre omfang i forhold til egenkapitalen, end det ville have været muligt i et frit marked, hvor uafhængige parter handler med hinanden.

Regel

Et tyndt kapitaliseret datterselskabs fradragsret for renter og kurstab på lån ydet af juridiske personer med kontrollerende indflydelse eller af koncernforbundne selskaber mv. kan beskæres efter nærmere fastsatte regler. Se SEL § 11, stk. 1. Se LL § 2, stk. 1, om koncernforbundne selskaber mv.

Et tyndt kapitaliseret selskab kan ikke fradrage renter og kurstab på fremmedkapital, der set i forhold til egenkapitalen opgjort til handelsværdi overstiger forholdet 4:1. For at der kan blive tale om at beskære fradragsretten, skal en række betingelser være opfyldt. Se afsnit C.D.2.4.4.1.3 om disse betingelser.

SEL § 11 er et særtilfælde af princippet om, at økonomisk samkvem mellem koncernselskaber skal ske på markedsvilkår (armslængdeprincippet).

x  x