Indhold

Afsnittet handler om, hvorledes ægtepagter tinglyses, og hvordan afgiften beregnes i forbindelse med tinglysningen.

Afsnittet indeholder:

  • Personbogen
  • Tingbogen.

Personbogen

Tinglysning af en ægtepagt i personbogen udløser ►1.750 kr.◄ i afgift. Se xTAL § 7x. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved tinglysning af ny ægtepagt. Tinglysning af en ændringsægtepagt eller ophævelsesægtepagt udløser også en afgift på ►1.750 kr.◄

Tingbogen

Tinglysning af ejerskifte af fast ejendom ved en ægtepagt udløser som udgangspunkt afgift efter xTAL § 4x. Afgiften nedsættes til ►1.750 kr.◄, hvis ægtepagten også opløser formuefællesskabet mellem ægtefællerne i sin helhed. Se xTAL § 10, stk. 1, nr. 1.x En overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller er derfor ikke omfattet af afgiftsnedsættelsen efter xTAL § 10, stk. 1, nr. 1x, medmindre ejerskiftet sker i forbindelse med en fuldstændig opløsning af formuefællesskabet.

Formuefællesskabet opløses ved

  • tinglysning af ægtepagt der indeholder bestemmelser om formuefællesskabets opløsning, og
  • separation/skilsmisse.

Se afsnit E.B.3.1.3.6 om bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse.

Det er en betingelse for afgiftsnedsættelsen, at der i forbindelse med tinglysningen afgives følgende erklæring, jf. xTALbek § 27, stk. 1, nr. 2:x

"Formuefællesskabet er i henhold til den angivne ægtepagt opløst i sin helhed.

Dato for tinglysning af ægtepagt
Løbenummer                                                                   "

Bemærk

Hvis ægtefællerne allerede har ændret deres formueordning ved ægtepagt, så formuefællesskabet allerede er ophørt, skal en overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller afgiftsberigtiges efter xTAL § 4.x