Indhold

Afsnittet indeholder:

• Indkomstskat af udbetalingerne
• Beregning af den årlige rateudbetaling ved rateopsparing
• Ændring af udbetalingsforløb m.m.
• Forsikring oprettet før den 1. januar 1954
• Forsikring oprettet før den 1. januar 1972.

Indkomstskat af udbetalingerne

Rater, der udbetales fra en rateforsikring eller rateopsparing til pensionsopspareren selv, dvs. henholdsvis til forsikrede eller kontohaver, er skattepligtige, som "normale" udbetalinger. Herved forstås ratevise udbetalinger, der begynder, når forsikrede eller kontohaver har nået pensionsalderen, eller bliver invalid. De udbetalte rater skal medregnes til forsikredes eller kontohavers skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Se PBL § 20, stk. 1, nr. 2, og PSL § 3, stk. 1.

For andre udbetalinger end rateudbetalinger og løbende bonusudbetalinger samt for overdragelse og belåning og ændringer gælder der samme regler som ved pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Se afsnit C.A.10.2.1.4 om reglerne for beskatning af udbetalinger fra pensionsordninger med løbende ydelser, som også gælder for udbetalinger fra rateordninger, samt  afsnit C.A.10.2.2.8 om overførsel af ratepensionsordninger.

Se afsnit C.A.10.2.2.1.1 for så vidt angår tidspunkterne for udbetaling.

Beregning af den årlige rateudbetaling ved rateopsparing

Raten beregnes for et år og følger kalenderåret. Se § 8 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012. For at årsraten kan beregnes, skal pengeinstitutter mv. opgøre ordningens værdi pr. 31. december i året før det kalenderår, hvor rateudbetalingen skal ske. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske efter de regnskabsregler, der gælder for pengeinstitutter. Se bekendt­gørelsens § 7.

Valg af udbetalingsforløb

Kontohaveren skal vælge ét af to mulige udbetalingsforløb, før rateudbetalingerne begynder:

• Udbetaling efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1
• Udbetaling efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2.

Det udbetalingsforløb, som kontohaveren har valgt, skal normalt følges i hele udbetalingsperioden. (Se dog afsnittet nedenfor om ændring af udbetalingsforløb.) Valget af udbetalingsforløb skal ske for hver enkelt rateopsparingsordning.

For begge udbetalingsforløb gælder, at pengeinstituttet skal udbetale renter mv., som tilskrives i det sidste udbetalingsår, senest sammen med sidste rate. Hvis der til en konto er knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinster i det sidste udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate. Medfører fx kurstab, at den faktiske værdi af en konto bliver mindre end den beregnede rate i løbet af det sidste udbetalingsår, så nedsættes raten til det beløb, der indestår på kontoen.

Udbetalingsforløbene er fastsat i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1 og 2. PBL § 11 A, stk. 3 indeholder en beregningsregel for forløbet af udbetalingen efter § 11 A, stk. 2, nr. 2. Se afsnittene om de to forløb nedenfor.

Årsraten kan udbetales månedsvist, kvartalsvist, halvårligt eller som et samlet årligt beløb. Den rate, der er beregnet for et år, skal senest udbetales ved kalenderårets udløb.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.2.6 om udlodninger til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse og bosondring for ratepensionsordninger.

Udbetaling efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1

Efter udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, udgør den årlige rate et beløb, der svarer til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er sket udbetaling.

Eksempel

Ordningens værdi er fx 500.000 kr., når udbetalingen begynder, og den aftalte udbetalingsperiode er 10 år. Første rate vil så udgøre 1/10 heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/9 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 2, fordi ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredje rate vil være 1/8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 3, osv. Da udbetalingens rentetilvækst først påvirker beregningen af det følgende års rate, medfører dette ved uændret rente i hele udbetalingsperioden, at den årlige rate vil være stigende.

Udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 1, er vist nedenfor i eksemplet. Det er forudsat, at ordningen ved første rateudbetaling har en værdi af 500.000 kr. Desuden er det forudsat, at rentetilvæksten i udbetalingsperioden er 7 pct. p.a. (efter betaling af skat på pensionsafkast).

Eksempel

År	Udbetalingsgrundlag	Udbetalt andel	Årsrate	Kapital efter årsrate	Rente
	Kr.		Kr.	Kr.	Kr.
1	500.000	1/10	50.000	450.000	31.500
2	481.500	1/9	53.500	428.000	29.960
3	457.960	1/8	57.245	400.715	28.085
4	428.765	1/7	61.252	367.513	25.726
5	393.239	1/6	65.540	327.699	22.939
6	350.638	1/5	70.128	280.510	19.636
7	300.146	1/4	75.037	225.109	15.758
8	240.867	1/3	80.289	160.578	11.240
9	171.818	1/2	85.909	85.909	6.014
10	91.923	1/1	91.923	0	-

Udbetaling efter PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2

Efter udbetalingsforløbet i PBL § 11 A, stk. 2, nr. 2, udgør den årlige rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater (annuitetsprincippet).

Efter PBL § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en amortisationsrente, der fastsættes ud fra den beregningsmetode, der fremgår af bestemmelsen. Den årlige rate fastsættes som:

Ko x i (1 + i)ⁿ
(1 + i)ⁿ-1

"Ko" er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, "n" er antallet af endnu ikke udbetalte rater og "i" er den maksimale amortisationsrente, der er fastlagt ved loven, dvs. en rente, der maksimalt svarer til det langsigtede afkast af obligationer og pantebreve, som senest er meddelt til Finanstilsynet for pensionsfremskrivninger, plus 1,5 procentpoint og herfra fratrukket produktet af det nævnte afkast inklusive procenttillægget og skattesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Se Lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 4, nr. 2. Amortisationsrenten for ►udbetalingsåret 2020 er fastsat til 4,6585 pct. (2019: 4.6585 pct.)◄, se  SKM2018.565.SKTST.

Eventuel reduktion af 1. års rateudbetaling

Hvis den første årsrate efter aftalen skal udbetales efter den 1. januar i kalenderåret, så kan kontohaveren vælge enten

• at få hele den beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret, eller
• at lade en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af ordningens værdi.

Den del af den første rate, der kan blive stående i ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan knyttes til perioden fra den 1. januar i kalenderåret og til det tidspunkt, hvor det er aftalt at begynde på rateudbetalingerne. Se § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012.

Ændring af udbetalingsforløb m.m.

Indtil første rateudbetaling sker, er det muligt at ændre

• udbetalingstidspunktet,
• udbetalingsperiodens længde
• udbetalingsforløbet,

Efter første rateudbetaling, er det muligt at

• forlænge udbetalings­perioden,
• ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger,
• vælge et andet udbetalingsforløb for rateopsparinger end det udbetalingsforløb, som kontohaveren valgte efter PBL § 11 A, stk. 2, inden rateudbetalingerne begyndte

uden at der skal betales 60 pct. i afgift. Se PBL § 30, stk. 1.

Reglerne gælder både for pensionsopspareren (ejeren af ordningen) og for den person, som modtager rateudbetalingen efter ejerens død.

Der er nogle begrænsninger for ændringerne:

• Når udbetalingsperioden forlænges, kan sidste rate ikke udbetales på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor sidste rate ville være blevet udbetalt, hvis der oprindeligt var valgt den maksimale udbetalingsperiode for ordningen.
• Ved ændring af terminerne for rateudbetalingerne, kan de terminer, der oprindeligt er valgt, alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer.
• Hvis der er aftalt halv- eller helårlige terminer i en ratepensionsordning, så kan de opretholdes uændret ved forlængelse af udbetalingsperioden. Det samme gælder for rateopsparinger, hvis der vælges et andet udbetalingsforløb.

Eksempel

En årlig rateudbetaling den 1. december kan fastholdes som en årlig rateudbetaling med termin den 1. december, men vil ikke kunne ændres til en årlig rateudbetaling den 1. januar eller til halvårlige terminer.

Bemærk

Både ved forlængelse af udbetalingsperioden, ændring af terminerne for de enkelte rateudbetalinger og ved valg af et andet udbetalingsforløb for rateopsparinger beregnes de nye rater først med virkning fra det førstkommende kalenderårs begyndelse. Se PBL § 8, stk. 4, og § 11 A, stk. 4.

Der er ikke noget i vejen for, at udbetalingsperioden kan forlænges eller terminerne kan ændres flere gange.

Hvis ejeren ønsker at foretage en af disse ændringer, skal det ske efter aftale med pensions­instituttet.

Forhøjelser og tillæg

Forhøjelser og tillæg, der er oprettet før den 1. juli 2009, skal udbetales på samme tidspunkter, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er oprettet i tilknytning til.

Særligt om midler anbragt i værdipapirer

Hvis midlerne i en rateopsparing er anbragt i værdipapirer, så skal kursværdien af de værdipapirer, der tages ud af ordningen til betaling af den beregnede årsrate, ansættes på grundlag af handelsværdien på tidspunktet for udtagelsen. Se § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012. Når værdien opgøres, medregnes de vedhængende renter.

Pengeinstituttet skal sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke er tilstrækkelige kontantbeløb til at indeholde A-skat ved rateudbetalingen på den indlånskonto, der er oprettet i forbindelse med rateordningen. Se bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Forsikring oprettet før den 1. januar 1954

Hvis forsikringen er oprettet før den 1. januar 1954, er den del af rateudbetalingerne, der svarer til præmier og indskud, der forfaldt før den 1. januar 1954, indkomstskattefri. Se PBL § 20, stk. 3. Hvis der skal beregnes afgift, skal der ses bort fra den del af værdien, der stammer fra indbetalinger før den 1. januar 1954.

Forsikring oprettet før den 1. januar 1972

En rateforsikring, der er oprettet før den 1. januar 1972, og som er omfattet af PBL § 9, beskattes efter reglerne i PBL afsnit I.

En sådan rateforsikring kan gå ud på, at den skal udbetales, før den forsikrede fylder 60 år. Den kan være tegnet på en anden end forsikringstagerens liv, og den kan sikre ydelser til visse andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, fx forældre, søskende og børns ægtefæller.

Der kan også være tale om en arverente. Det er en forsikring, der går ud på, at hvis forsikrede dør inden et aftalt tidspunkt, skal der udbetales årlige ydelser fra dødsfaldet og til det aftalte tidspunkt.

Hvis der sker præmieforhøjelse eller kapitalindskud til en sådan rateforsikring eller arverente, så skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde betingelserne i PBL kap. 1. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før den 1. januar 1972.