åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om særskilt lønindeholdelse overfor en skyldner.

Afsnittet indeholder:

  • Hvilke fordringstyper kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?
  • Hvilke indkomsttyper kan der ske særskilt lønindeholdelse i?
  • Varsel om lønindeholdelse
  • Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre en særskilt lønindeholdelse?
  • Henstand ved velfærdstruende omstændigheder
  • Modregning i overskydende beløb
  • Dækningsrækkefølge mv.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvilke fordringstyper kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

  • biblioteksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, 
  • kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger omfattet af
    • færdselsloven (P-afgifter)
    • radio- og fjernsynsvirksomhed (afgift ved manglende tilmelding til licens)
    • jernbaneloven (afgift ved manglende billet "togbøde")
    • lov om trafikselskaber (afgift ved manglende billet "busbøde")
  • samt medielicens og TV-licens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger (manglende betaling af den løbende licens).

Se lovændringen til gældsinddrivelseslovens § 10 a i § 1, nr. 16 i Lov nr. 285 af 29. marts 2017 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love.

Hvilke indkomsttyper kan der foretages særskilt lønindeholdelse i?

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse i alle A-indkomsttyper.

Reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, § 11, stk. 1, § 13, § 17 samt kapitel 7 gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Dette betyder, at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse med indtil 400 kr. om måneden over for de skyldnere, der har en indkomst, der normalt er undtaget fra lønindeholdelse, fx. kontanthjælp, SU mv.

Varsel om lønindeholdelse

Skyldner skal varsles om, at restanceinddrivelsesmyndigheden agter at iværksætte en særskilt lønindeholdelse. Varslet skal indeholde:

  • Den beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt.
  • Hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af denne særskilte lønindeholdelsesprocent
  • Oplysning om, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan ændre den særskilte lønindeholdelsesprocent, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter iværksættelsen af den særskilte lønindeholdelse.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 6.

Hvornår skal der ikke varsles?

I to forskellige situationer, kan restanceinddrivelsesmyndigheden undlade at varsle en særskilt lønindeholdelse

  • Hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistret og skyldner ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, og samtidig er fritaget fra at modtaget Digital Post fra det offentlige kan særskilt lønindeholdelse dog iværksættes uden varsel og underretning.
    Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 8.
  • Når skyldner i forvejen har fordringer, der er omfattet af en afgørelse om særskilt lønindeholdelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden efterfølgende træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse uden varsel for yderligere fordringer med samme procentsats - eller en anden procentsats der udgør 400 kr. eller derunder, dog minimum 1 procent.
    Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 10.

Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden ændre lønindeholdelsesprocenten ved særskilt lønindeholdelse?

For at sikre at den særskilte lønindeholdelse i videst muligt omfang rammer 400 kr., kan restanceinddrivelsesmyndigheden uden varsel regulere i størrelsen på lønindeholdelsesprocenten, både i opad- og nedadgående retning. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 11.

Henstand ved velfærdstruende omstændigheder

Reglerne om betalingsevnevurdering gælder ikke for en særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 13.

Da den særskilte lønindeholdelse skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb, skal restanceinddrivelsesmyndigheden i vurderingen af, om trangsbeneficiet i retsplejelovens § 509 overholdes, vurdere, om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket.

Hvis restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering viser, at skyldner udsættes for velfærdstruende omstændigheder, såfremt den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilliges henstand. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 9.

Se også

Modregning i overskydende beløb

Er der indeholdt mere til en særskilt lønindeholdelse, end der er nødvendigt til at dække de omfattede fordringer, kan det overskydende beløb anvendes til at dække anden gæld, for hvilken der kunne være truffet afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

Dækningsrækkefølge mv.

De fordringer, der kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse, hører som udgangspunkt til kategorien "andre fordringer" i dækningsrækkefølgen.

Dette betyder, at hvis en afgørelse om særskilt lønindeholdelse anvendes til dækning af flere fordringer, vil de inddrevne beløb dække fordringerne i den rækkefølge, de er modtaget hos RIM, således at den fordring, der er modtaget først, dækkes først

Se afsnit G.A.2.3 Dækningsrækkefølge i gældsinddrivelseslovens § 4, som senest blev ændret ved lov nr. 1574 af 27. december 2019 og og lov nr. 814 af 9. juni 2020.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

SKM2013.149.ØLR

Østre Landsret fandt, at skyldner havde tilstrækkelig efter retsplejelovens § 509, da skyldner efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca. 3.000 kr. om måneden og 3.200 kr. uden drift af bil. 

Byretten

SKM2014.458.BR

A havde indbragt 2 afgørelser fra Landsskatteretten vedr. særskilt lønindeholdelse. Byretten fandt, at et månedligt rådighedsbeløb på 11.720 kr. i 2011 og 11.262 kr. i 2012 før den særskilte lønindeholdelse, var tilstrækkelig til at opretholde en beskeden levefod for husstanden, der bestod af 2 voksne og 1 barn.

Landsskatteretten

SKM2013.462.LSR

Særskilt lønindeholdelse med en procent på 4 blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at retsplejelovens § 509 var iagttaget, da skyldner havde et rådighedsbeløb på 3.888 kr. før træk af den særskilte lønindeholdelse.  

SKM2013.457.LSR

En iværksat lønindeholdelse blev efter en konkret bedømmelse ophævet, idet et rådighedsbeløb på 3.368 ud fra en samlet vurdering af skyldners forhold ikke blev anset for tilstrækkeligt efter retsplejelovens § 509.

SKM2013.456.LSR

Efter en konkret vurdering, herunder særligt skyldners helbredsmæssige forhold og særlige behov, blev et rådighedsbeløb på 4.051,69 før stræk til en særskilt lønindeholdelse ikke anset for tilstrækkeligt efter retsplejelovens § 509.