Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for omsætningsgældsbreve også kaldet negotiable gældsbreve.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er et omsætningsgældsbrev?
• Sikringsakt
• Legitimationsvirkning - hvornår er man over for omverdenen angivet som berettiget til at gøre fordringen gældende?

Hvad er et omsætningsgældsbrev?

Omsætningsgældsbreve kaldes også for negotiable gældsbreve. Hvis et gældsbrev ikke er et omsætningsgældsbrev, er det et simpelt gældsbrev. I forbindelse med indførelsen af reglerne om digital tinglysning blev der i tinglysningsloven indsat regler om omsætningsgældsbreve. Der findes herefter regler om omsætningsgældsbreve to steder i lovgivningen.

Reglerne om omsætningsgældsbreve står herefter i følgende love:

1. Gældsbrevsloven, hvor det i § 11, stk. 2, fastslås, hvad der er omsætningsgældsbreve:
   • Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller som ikke angiver, hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).
   • Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person eller ordre (ordregældsbreve).
   • Gældsbreve, der giver pant i registreret skib eller luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.
   • Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person (navnegældsbreve), når de utvetydig angiver, at de skal være omsætningsgældsbreve.
       
2. Tinglysningsloven, hvor der står:
   • Et tinglyst pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold. Se tinglysningsloven § 27, stk. 2
   • Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Se tinglysningsloven § 42 c. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se tinglysningsloven § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt.
   • Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i tinglysningsloven § 42 i, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se tinglysningsloven § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt.
   • Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se tinglysningsloven § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.

Bemærk

Hvis et gældsbrev ikke falder ind under definitionen i henholdsvis gældsbrevsloven eller tinglysningsloven, og det klart fremgår af gældsbrevet, at det ikke skal være negotiabelt, er det et simpelt gældsbrev. Se gældsbrevsloven § 11, stk. 2 og tinglysningsloven § 27, stk. 2, § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt. og § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.

Tinglysning af simple (ikke-negotiable) pantebreve

Et simpelt (ikke-negotiabelt) pantebrev skal dog også tinglyses digitalt for at opnå beskyttelse for andre kreditorer. Se fx tinglysningsloven § 47, stk. 6, hvad angår pantebreve i løsøre, der som udgangspunkt ikke er omsætningsgældsbreve. Gældsbrevslovens kapitel 3, bortset fra § 31, bruges også på tinglyste digitale simple pantebreve. Se gældsbrevsloven § 26, stk. 2.

Gældsbrevslovens kapitel 2 gælder ikke (længere) for tinglyste digitale pantebreve. Se gældsbrevsloven § 11, stk. 3. Det betyder dog ikke, at den hidtidige retstilstand er brudt, da reglerne i gældsbrevsloven §§ 15-17 om ekstinktion (en rettigheds ophør, ved at den fortrænges af en senere rettighed) af indsigelser finder direkte anvendelse. Se tinglysningsloven § 27a. Reglerne om ekstinktion af rettigheder er også uforandret overført til tinglysningsloven. Se tinglysningsloven § 27b. Reglerne er dog rettet til, fordi sikringsakten nu sker ved tinglysning i modsætning til tidligere, hvor sikringsakten skete ved rådighedsberøvelse. Se nedenfor.

Sikringsakt

Når man foretager udlæg i omsætningsgældsbreve, er sikringsakten forskellig afhængig af hvilken type omsætningsgældsbrev, der er tale om. Nedenstående afsnit er derfor opdelt så sikringsakten for omsætningsgældsbreve, der ikke er pantebreve, beskrives først, og herefter beskrives sikringsakten ved udlæg i omsætningspantebreve.

Sikringsakt ved udlæg i omsætningsgældsbreve, der ikke også er pantebreve

En aftaleerhververs ret til et omsætningsgældsbrev kan ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået gældsbrevet i hænde og er i god tro om overdragerens ret. Se gældsbrevsloven § 14.

Sikringsakten over for aftaleerhververe er derfor rådighedsberøvelse, hvad angår disse gældsbreve. Det vil sige, at man ved udlæg i disse omsætningsgældsbreve efter retsplejeloven § 523, stk. 2, altid skal fratage skyldner gældsbrevet.

Et udlæg i fordringer, herunder omsætningsgældsbreve, er beskyttet over for andre retsforfølgende kreditorer straks fra dets foretagelse. Udlægshaver skal derfor ikke foretage nogen særlig sikringsakt i forhold til andre kreditorer. Se retsplejeloven § 526, stk. 1 og 2.

Sikringsakt ved udlæg i omsætningspantebreve

Efter den digitale tinglysning er indført, skal stiftelse og ændring af rettigheder over alle pantebreve, ske ved digital tinglysning. Derfor skal pantebreve, der vedrører fast ejendom, biler, andelsboliger og løsøre tinglyses, hvis man vil sikre sig de rettigheder, der knytter sig til pantebrevet. Se tinglysningsloven § 1, TL § 42j, stk. 7, (andelsboligbogen), tinglysningsloven § 42d, stk. 7, (bilbogen) og tinglysningsloven § 47, stk. 6 (løsøre). Udlæg skal derfor tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod retsforfølgning. Det gælder også omsætningsgældsbreve.

Hvis man foretager udlæg i et papirbaseret pantebrev, skal fogeden tage dette med og sende pantebrevet til tinglysningskontoret i forbindelse med tinglysning af udlægget. Se § 15, stk. 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 504 af 12. juni 2009, hvoraf fremgår, at pantebrevet ved tinglysningen skal konverteres til et digitalt pantebrev.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3.3 om udlæg i ikke-negotiable tinglyste digitale pantebreve.

Hvad angår de tinglyste digitale pantebreve, kan en aftaleerhververs ret til et pantebrev ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået tinglyst sin ret og er i god tro om overdragerens ret. Se tinglysningsloven § 27 b. Dette gælder også bilbogen (tinglysningsloven § 42g stk. 3, 1. pkt.), andelsboligbogen (tinglysningsloven § 42m, stk. 2, 1. pkt.) og personbogen (tinglysningsloven § 47, stk. 7, 1. pkt.).

Legitimationsvirkning- hvornår er man over for omverdenen angivet som berettiget til at gøre fordringen gældende?

Den, der på lovlig vis har fået omsætningsgældsbrevet i hænde, har ret til at gøre fordringen gældende. Se gældsbrevsloven § 13.

For tinglyste digitale pantebreve er den, der er berettiget ifølge tingbogen, legitimeret til at gøre fordringen gældende. Se tinglysningsloven § 27a, stk. 1. Tilsvarende gælder for bilbogen (tinglysningsloven § 42g, stk. 3, 1. pkt., jf. tinglysningsloven § 27a, stk. 1), andelsboligbogen (tinglysningsloven § 42m, stk. 2, 1. pkt, jf. TL § 27a, stk.1) og personbogen (tinglysningsloven § 47, stk. 7, 1. pkt., jf. tinglysningsloven § 27a, stk. 1).

Reglen om overdragelse af omsætningsgældsbreve og reglen om legitimationen over for skyldner bygger på gældsbrevsloven § 13. Se gældsbrevsloven § 14 og 19. Når skyldneren betaler til den, der er legitimeret efter gældsbrevsloven § 13, frigøres skyldneren, såfremt skyldneren er i god tro. Se gældsbrevsloven § 19. Betalingen har frigørende virkning, selv om ihændehaverens inkompetence skyldes, at han ikke har erhvervet ret til omsætningsgældsbrevet, eller at det var overdraget eller gjort til genstand for udlæg. Legitimationen omfatter også andre dispositioner end betaling, f.eks. meddelelse af henstand eller ændring af betalingsvilkårene. Hvad angår tinglyste digitale pantebreve er reglerne de samme, dog med den forskel, at der ikke er krav om, at man har pantebrevet, men derimod, at man har tinglyst det. Se tinglysningsloven § 27b. Samme bestemmelse gælder også bilbogen (tinglysningsloven § 42g, stk. 3, 1. pkt.), andelsboligbogen (tinglysningsloven § 42m, stk. 2, 1. pkt.) og personbogen (tinglysningsloven § 47, stk. 7, 1. pkt.).

For at udlægshaver kan blive legitimeret over for gældsbrevsdebitor (den der er skyldner i forhold til gældsbrevet), skal han derfor have gældsbrevet i hænde og for de tinglyste digitale pantebreves vedkommende have tinglyst sin ret. Se retsplejeloven § 523, stk. 2 og tinglysningsloven § 27a. Reglen gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, men skyldneren har betalt forfaldne renter eller forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, kan han gøre dette gældende over for en senere erhverver af omsætningsgældsbrevet. Se gældsbrevsloven § 16. Samme regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve. Se tinglysningsloven § 27a, stk. 2, 1. pkt. Udstederen af et gældsbrev bevarer også sine indsigelser om, at gældsbrevet er udstedt under tvang, ved forfalskning m.v., og om at gældsbrevet er ophørt ved forældelse m.v. Se gældsbrevsloven § 17 og tinglysningsloven § 27a, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelserne gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, kan skyldneren med frigørende virkning betale forfaldne renter og forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, medmindre skyldneren vidste, at denne ikke længere havde ret til at modtage betaling eller havde grund til mistanke derom. Se gældsbrevsloven § 20. En tilsvarende regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve. Se tinglysningsloven § 29, stk. 2.

Legitimationsvirkningen indtræder derfor, når udlægshaver meddeler gældsbrevsdebitor, at betaling med frigørende virkning kun kan ske til udlægshaveren. Udlæg i omsætningsgældsbreve skal derfor altid meddeles over for gældsbrevsdebitor. Dette gælder også for udlæg i de tinglyste digitale pantebreve. Debitor skal anmodes om kvittering for, at han har modtaget underretningen.

Gældsbrevsdebitor bliver ved betaling til udlægshaver frigjort under samme betingelser som ved betaling efter overdragelse af et gældsbrev. Se retsplejeloven § 524.