Indhold

Dette afsnit giver et overblik over de typer af afdragsordninger som restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå med en skyldner.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Afdragsordninger

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Dette gælder dog ikke for tvangsbøder. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3 samt bilag 1 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne for hvordan, hvornår og hvilke afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå med en skyldner findes i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Typer af afdragsordninger

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

1. Fastsættelse efter tabeltræk

Som hovedregel fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst på baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1 (tabeltræk).

Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. om tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

2. Fastsættelse efter betalingsevnevurdering

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering, hvis skyldner indsender et budgetskema.

Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 om betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

3. Fastsættelse med udgangspunkt i gældens størrelse

Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst, så kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 3 pkt..

4. Kulanceaftaler

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tiltræde en afdragsordning på baggrund af et forslag fra skyldner, når

• særlige forhold taler for det og
• vis forslaget sikrer afvikling af xgælden xindenfor rimelig tid

Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.5 om kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.