Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke typer af afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå med fysiske personer.

Regelgrundlag

Reglerne for hvordan, hvornår og hvilke afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå med personer findes primært i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:

1. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i tabeltrækket. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
2. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i en konkret betalingsevnevurdering. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.
3. Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden med udgangspunkt i gældens størrelse. Denne type afdragsordning benyttes i de tilfælde hvor  der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 5, 3 pkt.
4. Kulanceaftaler, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 11.

Se også afsnit G.A.3.1.1.1.3.1 vedrørende overblik over afdragsordninger.

Bemærk

Der er særlige forhold, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse vedrørende bøder. Se afsnit G.A.3.1.1.1.4. vedrørende fastsættelse af afdragsordninger, når restancen vedrører bøder.