Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke virksomheder som skal lade sig registrere efter emballageafgiftsloven som registrerede varemodtagere.

Afsnittet indeholder:

  • Registrering som registreret varemodtager
  • Registrering som midlertidig varemodtager
  • Regler om fjernsalg
  • Bagatelgrænse for registrering som registreret varemodtager
  • Krav om sikkerhedsstillelse
  • Fratagelse af registrering som registreret varemodtager.

Se også

Se også afsnit E.A.1.4 om de generelle bestemmelser for registrerede varemodtagere.

Registrering som registreret varemodtager

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshavere, skal lade sig registrere som registrerede varemodtagere.

Bestemmelserne om registrering som registrerede varemodtagere findes i xEMBAL §§ 7x og x7ax.

Bemærk

Hvis virksomheden driver mellemhandel (engroshandel), er der mulighed for at blive registreret som oplagshaver.

Registrering som midlertidig varemodtager

Virksomheder, institutioner eller personer

  • der lejlighedsvist modtager varer fra udlandet som led i udøvelsen af deres erhverv eller
  • erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet

kan registreres som midlertidig varemodtager. Se xEMBAL § 7ax, stk. 5.

Regler om fjernsalg

Virksomheder registreret efter xML § 47x, stk. 1, dvs. har postordresalg eller lignende fra udlandet til kunder i Danmark, skal registreres. Se xEMBAL § 3x, stk. 7.

Bagatelgrænse for registrering som registreret varemodtager

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som registreret varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Se xEMBAL § 7a, stk. 6x. Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen. Se xEMBAL § 9, stk. 11x.

Betingelserne for at kunne undlade at lade sig registrere som registreret varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet den registrerede varemodtager dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet. Der henvises derfor til afsnittene E.A.7.1.5 og E.A.7.1.12.

Se x§ 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018x

Krav om sikkerhedsstillelse

Skattestyrelsen kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter xEMBAL § 18x. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr.

Sikkerheden frigives, hvis varemodtageren inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter xEMBAL § 18x. Sikkerheden skal være Skattestyrelsen i hænde før forsendelsen af ubeskattede leverancer begyndes. Skattestyrelsen fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.

Bestemmelsen om sikkerhedsstillelse findes i xEMBAL § 7ax, stk. 2. Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse efter xOPKL § 11x gælder også.

Fratagelse af registrering som registreret varemodtager

Skattestyrelsen kan fratage en virksomhed registreringen som registreret varemodtager, hvis

  • virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt eller
  • virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i xEMBAL § 9x.

Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.

Se SKM2009.443.SKAT. Se xEMBAL § 7ax, stk. 7.