åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatserne på kvælstof og beskriver, hvordan afgiften beregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssatser
  • Dækningsafgift
  • Dokumentationskrav

Afgiftssatser

Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de i afsnit E.A.7.14.2 nævnte produkter. Afgiftssatsen er uændret siden lovens indførelse. 

Er indholdet af kvælstof angivet som et interval, beregnes afgiften efter kvælstofindholdets øvre værdi. Der betales ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Dækningsafgift

Der skal også betales afgift ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder kvælstof og er bestemt til at anvendelse som plantenæring eller afisningsmiddel.

Der betales afgift på grundlag af indholdet af kvælstof i varen.

Eksempel

Et eksempel på at der beregnes afgift af en vare, der ikke i sig selv er afgiftspligtig, men som indeholder kvælstof og er beregnet til planteernæring, er næringsberiget sphagnum.

Hvis indholdet af tilsat kvælstof i varen er under 2 pct., betales der ikke dækningsafgift.

Dokumentationskrav

Virksomheder, der sælger handelsgødninger, skal deklarere og indberette indholdet af kvælstof efter reglerne i lov om anvendelse af gødning og om plantedække, uanset om gødningen er solgt til landmænd, biogasanlæg, eller om salget er omfattet af KVÆLAL. Se xlov nr. 338 af 2. april 2019 § 36x. Fabrikanter af gødning skal således deklarere indholdet af kvælstof i hver enkelt type af varer. Indholdet af kvælstof kan angives i et interval.

Ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for varens indhold af afgiftspligtige bestanddele. Se xKVÆLAL § 20, stk. 5x. Analyse fra et akkrediteret institut kan evt. også anvendes.