Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsperiode
  • Oplagshavers opgørelse
  • Registreret varemodtagers opgørelse.

Se også

  • Angivelse og afregning af afgifter A.B.
  • Opgørelse af den afgiftspligtige mængde eller værdi E.A.1.6.

Afgiftsperiode

Afgiftsperioden er måneden. Se xBATAL § 5x.

Virksomheden skal betale beløbet til Skatteforvaltningen senest den 15. i den følgende kalendermåned.

Se også

Oplagshavers opgørelse

Opgørelsen foretages på grundlag af den mængde batterier, som oplagshaveren i perioden har udleveret her i landet. Se xBATAL § 6x, stk. 1.

Til den afgiftspligtige udlevering skal også medregnes de batterier, der er udleveret som handelsprøver eller udtaget til eget forbrug hos oplagshaveren. Forbrug i virksomheden er for eksempel batterier i håndværktøj. Se xBATAL § 6x, stk. 2.

Forbruget af egne batterier indbefatter også, at oplagshaveren udtager batterier uden afgift og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, eksempelvis varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import. Se xBATAL § 19x, stk. 1.

Registreret varemodtagers opgørelse

Afgiften forfalder ved varens indførsel/modtagelse her i landet. Registrerede varemodtagere skal dog kun opgøre mængden og betale afgift en gang om måneden.

Opgørelsen skal omfatte alle varer, der er tilført virksomheden i løbet af måneden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned beløbet skal medregnes.

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne om fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde, som den mængde varer, der er solgt ved fjernsalg her i landet i løbet af kalendermåneden.