Systemet med kumulation af oprindelse i Pan-Euro-Middelhavet muliggør anvendelse af diagonal kumulation mellem EU og en række lande. Det er baseret på et netværk af frihandelsaftaler med identiske oprindelsesprotokoller. Disse oprindelsesprotokoller erstattes af en reference til den regionale konvention om præference-oprindelsesregler over til Europa-Middelhavsområdet (PEM-konventionen). Der findes yderligere information om PEM-konventionen på Kommissionens hjemmeside

To sæt oprindelsesregler til PEM-konventionen

►◄

►I 2025 trådte de reviderede regler for PEM-konventionen i kraft. I 2025 vil der være en overgangsperiode, hvor to regelsæt kan anvendes. De nuværende overgangsbestemmelser (også kaldet 2023-reglerne) er de nye hovedregler i PEM-konventionen. Samtidig er reglerne i den nuværende udgave af konventionen (også kaldet 2012-reglerne) blevet til overgangsbestemmelser.◄

►I en overgangsperiode fra 1. januar 2025 til og med 31. december 2025 kan 2012-reglerne i nogle tilfælde anvendes sideløbende med 2023-reglerne.◄

►Overgangsperioden skyldes, at nogle aftaleparter under PEM-konventionen ikke har kunne implementere de nye regler fra 1. januar 2025.◄

Fordelen ved de alternative regler

De alternative oprindelsesregler er generelt mere lempelige og fleksible end de nuværende regler i PEM-konventionen. Det gælder bl.a. med hensyn til reglerne om tilstrækkelig bearbejdning og forarbejdning, tolerance, kumulation, forbud mod godtgørelse, transport, regnskabsmæssig adskillelse, oprindelsesbevisets gyldighed og efterfølgende udstedelse af oprindelsesbevis.

►Mulighed for kumulation mellem de to regelsæt◄

►Det afhænger af den enkelte aftalepart, hvilke regelsæt der kan anvendes og hvordan: 

  • Hvis aftaleparterne anvender både 2023- og 2012-reglerne, kan eksportøren vælge ét af regelsættene og udnytte kumulationsmulighederne i det regelsæt. Der er også mulighed for, at slutproduktets oprindelse kan opnås hos en aftalepart, der anvender 2023-reglerne, hvis der sker kumulation med materialer med oprindelse hos en aftalepart, der anvender 2012-reglerne (hvis kumulation er mulig). Vær dog opmærksom på, at det kun gælder for varer, hvor 2023-reglerne er mere lempelige end 2012-reglerne. 
  • Hvis aftaleparterne anvender 2023-reglerne og ikke 2012-reglerne, er såkaldt diagonal kumulation kun mulig på grundlag af 2023-reglerne.
  • Hvis aftaleparterne anvender 2012-reglerne eller de gamle PEM-protokoller i henhold til deres eksisterende bilaterale protokoller, som endnu ikke er blevet opdateret med henvisning til 2023-reglerne, er diagonal kumulation kun mulig efter 2012-reglerne.◄

►Få et overblik over, hvilke aftaleparter der anvender hvilke regler, på EU-Kommissionens hjemmeside.◄

►For mere om kumulation generelt henvises til F.A.9.6.8.

►Særligt vedrørende EUR.1-certifikater◄

►For varer, der er omfattet af 2023-reglerne, skal der i rubrik 7 i EUR.1-varecertifikatet stå "REVIDEREDE REGLER". Til og med 31. december 2025 skal dette også anføres i slutningen af teksten i det oprindelsesbevis, der udfærdiges.◄

►Særligt om oprindelsesbeviser, der er udstedt før 1. januar 2025 ◄

►Oprindelsesbeviser, der er udstedt inden 1. januar 2025 og fremlagt efter årsskiftet og inden for deres gyldighedsperiode, kan stadig anvendes til præferencebehandling for import af varer, der er enten i transit eller henført under en særlig procedure under toldkontrol efter 1. januar 2025. Varerne kan også anvendes til kumulation.◄

►Disse oprindelsesbeviser er gyldige i ti måneder fra udstedelsesdatoen.◄

►◄