Indhold

Dette afsnit handler om borgernes frist for anmodning om ordinær genoptagelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel - frister
• Krav til anmodningen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel - frister

Hvis en borger/virksomhed ønsker ansættelsen af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift ændret, skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af ansættelsen. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2022 skal således senest indgives den 1. maj 2026. Se SFL § 26, stk. 2.

Bestemmelsen blev med sin nugældende formulering indsat ved L 175 fra 2003 på baggrund af Fristudvalgets anbefalinger. Se Betænkning 1426/2003 og SSL § 34, stk. 2. Ved L 110 blev bestemmelsen uændret overført til SFL § 26, stk. 2.

Anmodningsfristen i SFL § 26, stk. 2, omhandler det tidspunkt, hvor anmodningen senest skal være kommet frem til Skatteforvaltningen. Det er ikke tilstrækkeligt, at anmodningen er afsendt på fristdagen.

Det er borgerens ansvar, at anmodningen modtages af Skatteforvaltningen senest på det angivne tidspunkt. Borgeren bærer således risikoen for, at Skatteforvaltningen rettidigt modtager anmodningen fra Post Danmark. Hvis fristdagen er en lørdag, søn- eller helligdag, vil modtagelse den førstkommende hverdag være rettidig.

Hvis en anmodning om genoptagelse indleveres i en ekspedition i Skatteforvaltningen, skal den for at være rettidig, afleveres senest ved normal lukketid for den pågældende dag. Hvis en anmodning ligger i en af Skatteforvaltningens postkasser ved tømningen dagen efter fristdagen, er der en formodning for, at anmodningen er lagt i postkassen efter normal lukketid.

Ved digital genoptagelse er fristen 1. maj kl. 23.59. En borger kan i almindelighed gå ud fra, at en klage afsendt med Digital Post er tilgængelig i myndighedens digitale postkasse inden for ganske kort tid. Se FOB nyhed af 19-01-2024.

Genoptagelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9. Se C.A.6.2.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er fristen forlænget til 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se SFL § 26, stk. 5. Se A.A.8.2.1.5 og A.A.8.2.1.8.

Der findes ingen frister for, hvornår Skatteforvaltningen senest skal tage stilling til anmodningen om genoptagelse, eller for, hvornår der senest kan ske ansættelsesændring på baggrund af en eventuel genoptagelse.

►Praksis som følge af SKM2020.531.HR

Sagen omhandlede, hvorvidt en skatteyder havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af PSL § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt.

Højesteret fandt, at den tidligere bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 2 - som er videreført i SSL § 34 og siden SFL § 26 - gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister.

Højesteret fandt herefter, at skatteyderen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget underskud i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. SFL § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2010 var opgjort korrekt. Se SKM2020.531.HR.

En skattepligtig, der kan fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der godtgør, at en skatteansættelse for et tidligere indkomstår er sket på et fejlagtigt grundlag, kan få skatteansættelsen for et senere indkomstår foretaget eller ændret på en sådan måde, at skatteansættelsen får det indhold, som den ville have fået, hvis skatteansættelsen for det tidligere indkomstår ikke havde været fejlbehæftet. Med "tidligere indkomstår" menes et indkomstår, der ikke kan ændres i henhold til SFL § 26, stk. 2. Med "senere indkomstår" menes et indkomstår, der kan ændres i henhold til SFL § 26, stk. 2. Det er alene det senere indkomstår, der genoptages. SKM 2020.531.HR giver ikke adgang til genoptagelse af tidligere indkomstår.

Sagen for Højesteret omhandlede spørgsmålet om tab på aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked. Landsskatteretten har derudover i SKM2024.352.LSR fastslået, at underskud skal behandles efter samme principper som i Højesterets dom. 

Tab på finansielle kontrakter, tab på fast ejendom, tab ifølge pensionsafkastbeskatningsloven, underskud som omhandlet i kulbrinteskattelovens § 11 samt i visse tilfælde kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er ligeledes omfattet af praksis efter SKM2020.531.HR.

For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, finder SKL § 2, stk. 3, anvendelse. Det vil sige, at kildeartsbegrænsede tab, der er opstået fra og med indkomståret 2015, ikke er omfattet af praksis efter SKM2020.531.HR. Den skattepligtige har ved sin manglende oplysning af tabet fortabt retten til at fremføre tabet. Det er Skattestyrelsens vurdering, at tilsvarende gør sig gældende med hensyn til kildeartsbegrænsede underskud.

Ovenstående finder også anvendelse i tilfælde, hvor en skattepligtig rettidigt har oplyst skattemyndighederne om et kildeartsbegrænset tab eller underskud, der er opstået i indkomståret 2015 eller senere, men hvor den skattepligtige har oplyst skattemyndighederne om et for lavt beløb. I et sådant tilfælde vil den skattepligtige være afskåret fra at gøre krav på at få lagt en ændret bedømmelse af grundlaget for underskuddet eller tabet og dermed et højere underskud eller tab til grund for foretagelsen af eller ændringen af en skatteansættelse for indkomstår, hvori underskuddet eller tabet er opstået, medmindre skatteansættelsen for indkomståret, hvori underskuddet eller tabet er opstået, kan genoptages i henhold til SFL § 26, stk. 2.

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at praksis som følge af SKM2020.531.HR finder anvendelse:

1. Det skal kunne dokumenteres, at skatteansættelsen for det tidligere indkomstår, såfremt denne ikke havde været fejlbehæftet, ville have haft en direkte indvirkning på skatteansættelsen for det senere indkomstår, der ønskes genoptaget.
2. Som beskrevet ovenfor, er tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og underskud (negativ skattepligtig indkomst eller negativ personlig indkomst) omfattet. Dette gælder dog ikke kildeartsbegrænsede tab og underskud, der er opstået i indkomståret 2015 eller senere.
   
   Fremførsel af tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og fremførsel af underskud kan kun finde sted i det omfang, at den negative skat eller underskuddet ikke har kunnet anvendes i de mellemliggende indkomstår.
   
   Hvis underskuddet eller tabet ikke kan anvendes i det første år, hvor skatteansættelsen kan genoptages, kan der ske genoptagelse af skatteansættelsen for flere indkomstår. Der kan endvidere blive tale om ændring af skatteansættelsen eller skatteberegningen for en ægtefælle. En ansøgning om genoptagelse må i disse tilfælde normalt anses for at omfatte skatteansættelsen for alle relevante år og i relevante tilfælde for begge ægtefæller.
   
   Fremførsel af skatteværdi af tab på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til modregning i slutskatten for et senere indkomstår kan kun finde sted, i det omfang den negative skat overstiger den skattepligtiges samlede slutskat for de mellemliggende indkomstår.

Reglen om, at et underskud eller skatteværdien af et tab skal anvendes i det først mulige indkomstår, gælder således stadig og er ikke ændret ved Højesterets dom.

Der gælder følgende undtagelser til ovenstående:

1. Skatteansættelsen for det senere indkomstår må ikke bero på et skøn.
2. Skatteansættelsen for et tidligere indkomstår må ikke bero på en skønsmæssig ansættelse af indkomst (skønsmæssige ansættelser). Med skønsmæssig ansættelse forstås, at hvis den skattepligtige ikke har afgivet de nødvendige oplysninger til brug for skatteansættelsen, kan Skatteforvaltningen fastsætte et skøn over den skattepligtiges indkomst. Undtagelsen skal ses i lyset af, at Landsskatterettens afgørelse i SKM2024.352.LSR beroede på en præcis opgørelse af underskuddets størrelse og ikke på et skøn, hvorfor SKM2024.352.LSR ikke kan antages også at gælde for skønsmæssigt ansatte underskud.◄

Krav til anmodningen

Ønsker selskaber, foreninger mv., som er omfattet af pligt til at give oplysninger om skattepligtig indkomst m.v. digitalt, at få genoptaget ansættelsen, skal selskabet eller foreningen mv. indgive anmodning og dokumentation digitalt i TastSelv Erhverv, jf. BEK nr. 1303 af 14/11/2018, § 6.

Fysiske personer, som i henhold til bekendtgørelse nr. 1197 af 25.11.2019, § 1, stk. 1, skal indgive digitalt oplysningsskema senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, skal ligeledes anmode om genoptagelse ved brug af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser. Se bekendtgørelse nr. 1197 af 25.11.2019, § 3.

Se afsnit A.A.7.6 om Digital kommunikation

 For øvrige borgere/virksomheder er der ingen formkrav i forbindelse med anmodning om genoptagelse, og anmodningen kan derfor fremsættes digitalt, med fysisk post eller mundtligt.

 De fleste borgere/virksomheder vil imidlertid benytte muligheden for selv at ændre skatteansættelsen via TastSelv i stedet for at indgive anmodning til Skatteforvaltning om genoptagelse.

 Henvender en borger/virksomhed sig uden bilagsdokumentation for at få sin skatteansættelse genoptaget, skal borgeren vejledes om muligheden for selv at ændre via TastSelv.

Hvis borgeren ikke ønsker eller ikke har mulighed for at benytte TastSelv, skal Skatteforvaltningen tilbyde at indberette den ønskede ændring. Samtidig skal borgeren informeres om, at der kan blive tale om en efterfølgende kontrol og eventuel ændring.

Se afsnit A.A.8.2.1.2.2 Betingelser for genoptagelser, Forbehold for senere ændringer

For at Skatteforvaltningen kan genoptage skatteansættelsen efter anmodning, skal anmodningen være tilstrækkeligt konkretiseret. Anmodningen skal sandsynliggøre, at ansættelsen er forkert.

I SKM2024.129.ØLR fandt Landsretten ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen for perioden 1. halvår af 2014. Landsretten lagde vægt på, at den skattepligtige ved sin henvendelse til skattemyndighederne inden for fristen for ordinær genoptagelse ikke havde fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for denne periode. Genoptagelsen skulle derfor alene ske for perioden fra den 1. oktober 2014, som den skattepligtige havde fremlagt oplysninger om ved henvendelsen.

I SKM2024.170.BR fandt byretten, at den skattepligtige ikke inden for fristen for ordinær genoptagelse havde fremlagt nye faktiske oplysninger, som kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Vestre Landsret fandt i SKM2007.275.VLR, at en oplysning om, at der var igangsat undersøgelser, og at en anmodning om genoptagelse af et afgiftstilsvar kunne forventes, ikke var en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.

I SKM2008.322.BR havde den skattepligtiges bror inden for den ordinære genoptagelsesfrist flere gange over for skattemyndighederne havde oplyst, at ansættelserne var forkerte. Byretten fandt ikke, at der på det grundlag var anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2000 og 2001, idet der ikke inden fristen for ordinær genoptagelse, var fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring. 

Helt ubegrundede anmodninger om genoptagelse kan afvises. Hvis det utvivlsomt skønnes, at en anmodning om genoptagelse udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen, vil Skatteforvaltningen efter omstændighederne kunne undlade at træffe en ny afgørelse. Skatteforvaltningen skal i stedet henvise til den tidligere trufne afgørelse og klagevejledningen heri.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2020.531.HR	Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten havde adgang til at modregne uudnyttet negativ skat af et tab på anparter i 2010 i slutskatten for indkomstårene 2013 og 2014 i medfør af PSL § 8 a, stk. 5, selv om han ikke havde selvangivet tabet for 2010, og betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for dette indkomstår ikke var opfyldt. Højesteret fandt, at den tidligere bestemmelse i SSL § 35, stk. 1, nr. 2 - som er videreført i SSL § 34 og siden SFL § 26 - gav hjemmel til, at såvel skattemyndighederne som den skattepligtige kunne kræve, at skatteansættelsen blev foretaget på et korrekt grundlag for de indkomstår, der lå inden for de ordinære ansættelsesfrister, selv om det nødvendiggjorde ændring af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud, der lå uden for disse frister. Højesteret fandt herefter, at appellanten ved skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 var berettiget til en ændret bedømmelse af grundlaget for fremførselsberettiget underskud i 2010, selv om fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010 var udløbet, da han fremsatte sin anmodning herom, jf. SFL § 26, stk. 2. Han havde derfor krav på, at skatteansættelsen for 2013 og 2014 blev foretaget på det grundlag, der ville have været det rette, hvis grundlaget for fremførselsberettiget underskud fra 2010 var opgjort korrekt. Højesteret ændrede herefter landsrettens afgørelse, og tog appellantens påstand til følge.	Højesteret ændrede landsrettens afgørelse i SKM2020.57.VLR.
Landsretsdomme
SKM2024.129.ØLR	Den skattepligtige havde på den sidste dag for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 ved mail til SKAT af 1. maj 2018 oplyst bl.a., at han havde været ansat i G1-virksomhed i den periode, som er behandlet i SKAT’s afgørelse af 9. januar 2018, og han havde i den forbindelse vedlagt lønsedler fra selskabet fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2015.  Ifølge SFL § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af bl.a. indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.  Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte landsskatterettens vurdering af, at skatteansættelsen for perioden 1. halvår af 2014 ikke burde genoptages. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at den skattepligtige med den ovennævnte henvendelse til skattemyndighederne ikke fremlagde oplysninger om sine skatteforhold, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for denne periode. Genoptagelsen skulle derfor alene ske for perioden fra den 1. oktober 2014, som der var fremlagt oplysninger om inden for den ordinære frist for genoptagelse.	Stadfæster SKM2021.598.BR.
SKM2007.275.VLR	Vestre Landsret afgjorde, at en oplysning om, at der var igangsat undersøgelser, og at en anmodning om genoptagelse af et afgiftstilsvar kunne forventes, ikke var en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.
Byretsdomme
SKM2024.170.BR	Efter SFL § 26, stk. 2 skal den, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Retten lagde til grund, at den nye faktiske oplysning, der skulle danne grundlag for en genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017, var politianmeldelsen, som var foretaget af den skattepligtige den 5. december 2022. Ifølge SFL § 26, stk. 2 skulle nye faktiske oplysninger for indkomståret 2016 have været fremlagt senest den 1. maj 2020. Da politianmeldelsen først blev foretaget den 5. december 2022 fandt retten, at politianmeldelsen ikke blev fremlagt inden fristen i SFL § 26, stk. 2, hvorfor politianmeldelsen ikke kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Som sagen var oplyst for retten, fandt retten, at der ikke inden fristen i SFL § 26, stk. 2 blev fremlagt andre faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017. Retten fandt derfor, at betingelserne for ordinær genoptagelse i SFL § 26, stk. 2 ikke var opfyldt.
SKM2018.433.BR	Byretten fandt, at skatteyderen havde indsendt anmodningen om genoptagelse for sent, og at der allerede af denne grund ikke var adgang til genoptagelse. Byretten tog herefter ikke stilling til, om de nye oplysninger kunne føre til genoptagelse.
SKM2015.241.BR	Genoptagelsesanmodning indgivet rettidigt, men berostillet. Nye oplysninger indkommet efter genoptagelsesanmodningen skulle medtages i behandlingen.
SKM2008.322.BR	Genoptagelse nægtet. Ikke anmodet om genoptagelse inden fristen, hvor den skattepligtiges bror inden fristen havde oplyst, at den skattepligtiges ansættelser var forkerte.
Landsretsafgørelser
►SKM2024.352.LSR◄	►Klageren havde den 29. april 2019 anmodet om ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på en korrektion for fremførselsberettiget underskud fra indkomståret 2013. Klagerens virksomhedsunderskud for indkomståret 2013 var fejlagtigt selvangivet som et overskud. Skattestyrelsen havde nægtet genoptagelse. Med henvisning til Højesterets dom af 8. december 2020, offentliggjort som SKM2020.531.HR, fandt Landsskatteretten, at klageren i medfør af SFL § 26, stk. 2, var berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2015 med henblik på, at skatteansættelsen blev foretaget ud fra den forudsætning, at klageren havde selvangivet korrekt for indkomståret 2013. Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse.◄