Når Skatteforvaltningen anvender reglerne om oplysningspligt efter anmodning, skal der være tale om, at Skatteforvaltningen har behov for oplysninger til brug for skatteansættelsen, og hvor Skatteforvaltningen ikke i forvejen er i besiddelse af oplysningerne.

Processuel beslutning

Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger efter SKL §§ 57-64 er en processuel beslutning, som led i sagsbehandlingen, jf. Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2014-10. Skatteforvaltningens anmodning er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og er ikke en lovregulereret oplysningsforpligtelse, der fordrer en forvaltningsmæssig afgørelse. 

En sådan anmodning kan ikke påklages til Skatteankestyrelsen. En gennemtvingelse af oplysningspligten kræver, at Skatteforvaltningen giver pålæg om, at oplysningerne fremsendes inden en bestemt frist, og at der vil blive pålagt daglige tvangsbøder, såfremt fristen overskrides. Får Skatteforvaltningen ikke oplysningerne, kan Skatteforvaltningen efter SKL § 72 søge at gennemtvinge oplysningspligten ved pålæg af daglige tvangsbøder. Et pålæg om daglige tvangsbøder efter SKL § 72 er en forvaltningsmæssig afgørelse, der kan påklages til Skatteankestyrelsen. Se SKM2013.458.LSR og SKM2013.698.LSR om en banks pligt til udlevering af kontooplysninger.

Klage over et pålæg har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage over et pålæg opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Se også Ombudsmandens udtalelse i sag FOU nr. 2014.0010 om indhentelse af oplysninger efter den tidligere SKL § 8 D, (nugældende SKL § 59) og daglige bøder efter den tidligere SKL § 9 (nugældende SKL 72).

Begrundelse

Skatteforvaltningen bør så vidt muligt redegøre for anmodningen om indsendelse af regnskabsmateriale m.v. og andre dokumenter.

God forvaltningsskik indebærer, at Skatteforvaltningen ikke anmoder om oplysninger m.v., som ikke er relevante eller nødvendige for den konkrete sag.

Det er en forudsætning for anmodningen, at det indkaldte materiale m.v. kan have betydning for skattekontrollen i en konkret sag.

Virksomheden bør derfor have en kort orientering om baggrunden for en henvendelse, og om hvilke oplysninger Skatteforvaltningen ønsker. Derved skabes åbenhed og mulighed for dialog om det problemområde, som henvendelsen vedrører.

Bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan forlanges indsendt.

Orienteringen kan også medvirke til, at virksomheden selv ønsker at fremlægge andre relevante dokumenter i sagen, end de netop efterspurgte, sådan at henvendelsen ikke blot opleves som en ”fisketur”.

Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger, som for virksomheden er følsomme. Problemstillingen bør drøftes med virksomheden for en afklaring. Hensynet til virksomheden kan tale for, at følsomt materiale - i første omgang - gennemgås sammen med virksomheden på dennes adresse.

Skriftlige materialeindkaldelser skal udformes således:

• Materialeindkaldelsen skal konkretiseres og skal have betydning for skattekontrollen. Sagsbehandleren skal have gjort sig klart, hvad formålet med materialeindkaldelsen er.

• I materialeindkaldelsen skal det - efter omstændighederne - beskrives, hvad formålet er med indkaldelsen. Dette sikrer, at der i hvert enkelt tilfælde sker en konkret vurdering af, hvilket materiale som skal bruges. Det gør det endvidere lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale frem, hvilket ofte sparer tid.

Åbenhed og god dialog med virksomheden om baggrunden for de ønskede oplysninger kan medvirke til, at der ikke skabes unødig konflikt om, hvorvidt oplysningerne er relevante.

Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

Erhvervsdrivende pålægges i lovgivningen en række pligter, herunder pligt til af egen drift eller på begæring at afgive oplysninger til offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, og opfyldelse af sådanne pligter må i almindelighed ske uden økonomisk kompensation fra det offentlige.

De tredjemænd, der pålægges oplysningspligt efter skattekontrolloven, kan således ikke kræve betaling for at udlevere de oplysninger, som Skatteforvaltningen anmoder om med hjemmel i skattekontrolloven.

Ved vurderingen af omfanget og formen af de oplysninger, som Skatteforvaltningen anmoder om, skal Skatteforvaltningen imidlertid inddrage hensynet til det skønnede ressourceforbrug hos den pågældende tredjemand til opfyldelse af anmodningen.

Hvorvidt tredjemanden kan kræve betaling af den enkelte skatteyder (kunden) for omkostninger til fremskaffelse af de oplysninger, som Skatteforvaltningen forlanger, vil bero på retsforholdet mellem tredjemanden og kunden. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: