Reglerne skal sikre, at den ansvarlige for proceduren stiller fuld sikkerhed for told og afgifter samt opfylder alle generelle krav under forsendelsesproceduren, når en forsendelsesangivelse startes i standardproceduren.
De generelle krav under forsendelsesproceduren er de samme, uanset om man taler om standardproceduren for ekstern EU-forsendelse (T-1 varer) eller standardproceduren for intern EU-forsendelse (T-2 varer).
Bestemmelserne findes i EUTK art. 226-227, DF art. 184-200 samt GF art. 272-321. Herudover er der i overgangsperioden en del overgangsbestemmelser på forsendelsesområdet, se DFO art. 24-53.