Indhold
Afsnittet beskriver kortfattet reglerne for, hvornår konkursboet skal angive og betale moms, når boet er momsregistreret.
Afsnittet indeholder:
Regel
Afgiftspligtige personer, der momsregistreres, skal som udgangspunkt registreres med kvartalet som afgiftsperiode i den første tid efter registreringen. Det gælder også konkursboer, der momsregistreres, og selv om boet forventer en årlig omsætning:
- på over 50 mio. kr. og egentlig skulle anvende kalendermåneden som afgiftsperiode, eller
- der ikke overstiger 5 mio. kr. og egentlig skulle anvende halvåret som afgiftsperiode.
Det gælder dog som undtagelse, at hvis værdien af konkursboets forventede leverancer overstiger 55 mio. kr. årligt, skal boet registreres med kalendermåneden som afgiftsperiode. Boets kurator skal ved anmeldelsen til registrering oplyse, hvis den årlige omsætning forventes at overstige 55 mio. kr. Se ►ML § 47, stk. 5, 2.-3. pkt.◄, ændret ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.
Angivelsesfristen er den 1. i den 3. måned efter afgiftsperiodens udløb. Kurator skal sørge for, at der sker rettidig angivelse og betaling. Hvis boet ikke angiver eller betaler rettidigt, udsendes påkrav og rykkere efter sædvanlige retningslinjer, og boet debiteres renter og gebyrer.
Se også
Se også afsnit A.B.4.2 Angivelse og betaling på momsområdet.