Indhold
Dette afsnit beskriver, at der skal ske regulering af købsmomsen ved salg af et investeringsgode, når der ved anskaffelsen ikke var fuld fradragsret for momsen.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Ny fast ejendom
- It-system
- Overdragelse som led i virksomhedsoverdragelse
- Loft over reguleringsbeløbet
- Salg på tvangsauktion og eksportsalg
- Byggemodning
- Flere delvise salg af råderet
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- Afsnit D.A.4.5 om salg og udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af investeringsgodebegrebet
- Afsnit D.A.11.7.4.4 om begrebet investeringsgoder xML § 43x, stk. 2
- Afsnit D.A.11.7.4.5.1 Ændret anvendelse af investeringsgode, mindre fradrag xML § 43x, stk. 3, nr. 1
- Afsnit D.A.11.7.4.5.2 Ændret anvendelse af investeringsgode, adgangen til supplerende fradrag xML § 43x, stk. 3, nr. 2
- Afsnit D.A.11.7.4.5.4 om regulering ved salg af momsfritaget fast ejendom xML § 43x, stk. 3, nr. 4
- Afsnit D.A.11.7.4.5.5 om regulering ved virksomhedsoverdragelse xML § 43x, stk. 3, nr. 5.
Regel
Efter xML § 43x, stk. 3, nr. 3 skal der ske regulering ved salg af et investeringsgode, for hvilket der ikke ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret. Salget sidestilles med godets overgang til fuld fradragsberettiget anvendelse. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Der skal altså reguleres for fradragsretten vedrørende købsmomsen af et investeringsgode, når det sælges, hvis der ikke ved købet var fuld fradragsret for momsen.
Ny fast ejendom
Salg af nye momspligtige ejendomme er omfattet af xML § 43x, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.5.9.4 og afsnit D.A.5.9.5 om at nye bygninger og byggegrunde ikke er omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom. Salg af momsfri fast ejendom (gamle ejendomme) er omfattet af xML § 43x, stk. 1, nr. 4. Se bemærkningerne til lov nr. 520 af 12. juni 2009. Se afsnit D.A.11.7.4.5.4 om regulering ved salg af momsfritaget fast ejendom ML § 43, stk. 3, nr. 4.
It-system
Salg af it-systemer er omfattet af xML § 43x, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.11.7.4.4 og SKM2017.634.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en finansiel virksomhed kan overdrage et it-system til et datterselskab med den virkning, at selskabet kan foretage supplerende fradrag for moms.
Overdragelse som led i virksomhedsoverdragelse
Der kan ikke opnås momsregulering efter xML § 43x, stk. 3, nr. 3, når investeringsgodet overdrages som led i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse efter xML § 8x, stk. 1, 3. pkt. I en sådan situation er driftsmidlerne omfattet af reguleringsforpligtelsen i xML § 43x, stk. 3, nr. 5, der er en særregel i forhold til xML § 43x, stk. 3, nr. 3. Overdragelsen kan ikke også anses for omfattet af retten til regulering efter xML § 43x, stk. 3, nr. 3. Se afsnit D.A.11.7.4.5.5 om regulering ved virksomhedsoverdragelse xML § 43x, stk. 3, nr. 5.
Loft over reguleringsbeløbet
Der er loft over reguleringsbeløbet, som ikke kan overstige 25 pct. af salgssummen uden moms. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Salg på tvangsauktion og eksportsalg
Salg på tvangsauktion og eksportsalg sidestilles med frivilligt salg. Salget behandles reguleringsmæssigt, som om investeringsgodet overgår til fuldt fradragsberettiget anvendelse.
Byggemodning
Skatteforvaltningen har besvaret en række spørgsmål om fradrag samt opgørelse og overdragelse af reguleringsforpligtelsen i forbindelse med frivillig registrering for byggemodning af jord med henblik på salg til registrerede virksomheder. Se SKM2005.332.TSS. Se afsnit D.A.11.7.4.4 om begrebet investeringsgoder xML § 43x, stk. 2.
Flere delvise salg af råderet
Ved flere delvise salg af råderet kan godet anses for anvendt til delvis momspligtig og delvis momsfri indtil udløbet af berigtigelsesperioden. Se afsnit D.A.11.7.4.4 om begrebet investeringsgoder xML § 43x, stk. 2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Skatterådet
|
SKM2017.634.SR
|
Skatterådet bekræftede, at en finansiel virksomhed kan overdrage et it-system til et datterselskab med den virkning, at selskabet kan foretage supplerende fradrag for moms efter reglerne om regulering af momsfradrag ved momspligtigt salg af investeringsgoder. It-systemet kan anses for et investeringsgode, da det oprindeligt ikke er anskaffet med henblik på salg, men på brug i spørger. It-systemet er udviklet for spørger af tredjemand og ejes af spørger. Spørger har haft indflydelse på systemets anvendelse og funktionalitet. Det udviklede system kan anses for anskaffet med henblik på længevarende brug og for at være undergivet værdiforringelse over en årrække.
|
|